Ambulance
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Danske forhold Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
En ambulance er et transportmiddel beregnet til transport af syge eller tilskadekomne.
En dansk ambulance er typisk en rød, hvid eller gul varevogn, indrettet med en båre og behandlingsudstyr. Udvendig er bilen ofte mærket med den blå sekstakkede stjerne Star of Life og teksten "ambulance". Sidstnævnte ses undertiden skrevet spejlvendt på fronten, så forankørende kan læse det i deres bakspejl. Som akutambulance er den endvidere forsynet med blå blink og sirene.
I Danmark har man gennem en bekendtgørelse om den præhospitale indsats[1] fastsat nogle krav til udformningen:
- De skal være udrustet således, at der kan ydes syge, tilskadekomne og fødende en skånsom optagning, overvågning og behandling og skånsom transport til sygehus eller andet behandlingssted.
- De skal være udrustet med værktøj, der muliggør basal frigørelse af patienter, samt brandslukningsudstyr til bekæmpelse af mindre brande.
- De skal via radio, mobiltelefon eller lignende kunne kommunikere med alarmcentralen, ambulanceberedskabets vagtcentral og relevante sygehusafdelinger m.v.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Etymologi
Ordet ambulance stammer fra det latinske ord ambulare, "at gå".
Selve begrebet (og betegnelsen) "ambulance" er af ældre dato og blev oprindeligt anvendt på slagmarken om hjælp til de sårede og disses borttransport (ikke nødvendigvis på et køretøj, endsige et motoriseret sådant). Første gang man støder på ordet er i det 15. århundrede hvor kong Ferdinand og dronning Isabella af Spanien indfører særlige "hospitalstelte", kaldet ambulancias, ved slagmarken til behandling af sårede tropper.
[redigér] Historie (Danmark)
Den 16. december 1886 blev "Foreningen for Lægevagtsstationer" stiftet i København. Formålet var
- At sikre Kjøbenhavns og Frederiksbergs beboere adgang til i påtrængende tilfælde, at erholde lægehjælp om natten og at sørge for midler til foreløbig forbinding samt hentsigtsmæssig og skånsom transport af tilskadekomne, såvel ved dag som ved nat.
Foreningen fik 8 bårer foræret af Krigsministeriet og 2 kørebårer fra Røde Kors. Kørebårerne bestod af en lukket kasse på to hjul. Bårene blev fordelt på forskellige københavnske politistationer og var beregnet på transport af patienter, der ikke kunne køres i drosche.
Tre år senere kom de første hestetrukne ambulancer og der blev placeret en på hver af byens 7 politistationer. I ambulancevognene var der plads til to patienter og der fandtes også forbindinger og lignende. De blev bemandede af en politibetjent, der måtte rekvirere en drosche for derfra at benytte hest og kusk. Om natten måtte man vække en af de vognmænd, der var indgået aftale med.
1. april 1898 overgik ambulancerne til Københavns Brandvæsen, der kunne stille med heste, kuske og en brandmand. De ejedes stadig af Foreningen af Lægevagtsstationer, der også betalte for driften.
Den første automobilambulance kom i 1908, da Sophus Falck købte den til sit to år gamle redningskorps "Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S" (senere Falck). Brandvæsenet fik først automobilambulancer i 1921.
Indtil 1909, hvor brandvæsenets korpslæge gav brandfolkene et kursus i "Nødhjælp og Sygetransport", havde der ikke været nogen uddannelse i forbindelse med ambulancekørsel.[2] [3]
[redigér] Specialambulancer
[redigér] Hjerteambulance
Siden 1996 har alle ambulancer været udstyret med hjertestarter. Inden da har der i forskellige perioder været forsøg med at udstyre enkelte ambulancer med hjertestarter - og i visse tilfælde en kardiolog. De blev derfor kaldt "hjerteambulancer".[2][4]
[redigér] Lægeambulance
 |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Akutbil. (Diskutér forslaget) |
Lægeambulancen, der også bliver kaldt lægebil eller akutlægebil, er en støtteenhed bemandet med en læge. Det kan være en praktiserende læge der har tilkald i tilfælde af alvorlige ulykker eller sygdom. I de større byer er bilen bemandet med en anæstesiolog og en assistent. Lægeassistenten er en mand fra den lokale ambulancetjeneste, der har fået et særligt kursus.
Lægeambulancer er ikke indrettet med båre og medtager derfor ikke patienter. Der sendes altid en "primær-" (almindelig) ambulance som støtte til lægeambulancen. Lægen vil i alvorlige tilfælde følge patienten til hospitalet i ambulancen.
[redigér] Akutbil
|
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Akutbil. (Diskutér forslaget) |
Akutbilen, også kendt som Hurtig Respons Enhed (HRE), er en enkeltmandsbetjent støtteenhed der, i områder med dårlig ambulancedækning, kan være hurtigt fremme ved patienten og opstarte behandling. Akutbilen bemandes med en sygeplejerske, paramediciner eller ambulancebehandler. Visse steder er akutbilerne bemandet med både en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler som assistent.[2]
[redigér] Traumeambulance
Rigshospitalet fik i 2000 af direktør Ole Trock-Jansen og hustru doneret en speciel ambulance, henteambulancen, til transport af svært tilskadekomne fra provinshospitalerne på Sjælland og øerne til traumecentret. Den er udstyret med avanceret overvågnings- og behandlingsudstyr og bemandes med anæstesilæge & -sygeplejerske fra traumecentret. To ambulancefolk fra Københavns Brandvæsen fungerer som chauffør og hjælper.[5]
Region Nordjylland har også en traumeambulance tilknyttet Aalborg sygehus, den betjenes af Falck.[Kilde mangler]
[redigér] Sengeambulance
Særligt rummelig vogn, der bruges til at overflytte patienter i hospitalsseng.
[redigér] Babyambulance
En ambulance særligt udstyret til transport af kuvøser.
[redigér] Krigstid
Under krigshandlinger markeres militære ambulancer med tydelige Røde Kors, eller et af de andre ligestillede symboler, på hvid baggrund for at vise køretøjets noncombattant status. Disse markeringer er internationalt anerkendte gennem Geneve-konventionen.
I en sådan situation vil køretøjet ikke nødvendigvis være indrettet med behandlingsudstyr, da man i visse tilfælde vil opleve situationen så farlig, at køretøjets eneste formål at bringe den tilskadekomne i sikkerhed. Herefter kan patienten så overlades til en mere avanceret ambulance, der kan forestå den videre akutbehandling og transport til forbindepladser, felthospital eller civilt hospital.
[redigér] Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Kilder og eksterne henvisninger
- ↑ Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (26/9 2007). Hentet 24-10-2007.
- ↑ 2,0 2,1 2,2 Dansk Ambulanceråd > Historie. Hentet 24-10-2007.
- ↑ Københavns Brandvæsen > Historie. Hentet 24-10-2007.
- ↑ Steffen Høgskilde og Mogens Bredgaard Sørensen. Akut præhospital behandling. Hentet 24-10-2007.
- ↑ Rigshositalet > HovedOrtoCentret > Anæstesi- og Operationsklinikken > Specialambulancen. Hentet 24-10-2007.
- Ambulancetjenesten, pjece om den præhospitale udvikling i Danmark.Del 1 Del 2
- Ambulancerne 1898-1998, Københavns Brandvæsen, Hans-Henrik Thomsen, ISBN 87-986822-0-2
