South Carolina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
South Carolina
South Carolinas delstatsflag South Carolinas delstatssegl
(South Carolinas flag) (South Carolinas segl)
Kælenavn: The Palmetto State
Forkortelse: SC
Kort over USA med South Carolina markeret
Hovedstad

Columbia

Største by

Columbia

Guvernør

Nikki Haley (R)

Areal

  - total
  - land
  - vand
  - andel vand

Nr. 40

82.932 km²
77.983 km²
4.949 km²
6,0 %

Befolkning

  - total

Nr. 24

4.407.709 (2007)

Befolkningstæthed

  - total


56,5 indb./km²

Indtrædelse i unionen

  - som nr.
  - dato


8
23. maj 1788

Tidszone Eastern: UTC -5/-4
Breddegrad 32°4'30"N til 35°12'N
Længdegrad 78°0'30"W til 83°20'W
Bredde

Længde
Topografi
  - højeste punkt
  - middelhøjde
  - laveste punkt

320 km

420 km
 
1.085 meter
105 meter
0 meter

.

South Carolina er en amerikansk delstat. Statens hovedstad og største by er Columbia. I 2007 havde staten 4,4 millioner indbyggere.

South Carolina var en af de 13 oprindelige kolonier og blev optaget som USA's 8. stat 23. maj 1788.

North Carolina og South Carolina omtales samlet som The Carolinas, og var indtil 1729 én sammenhængende koloni, Carolina. Carolina er navngivet efter Karl (Charles) I af England (latin: Carolus).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kolonien Carolina blev bosat af engelske nybyggere i 1670, som mestendels kom fra Barbados, og disse blev fulgt af huguenotter fra Frankrig. Carolinas jordejere var bevidste om truslen fra den spanske og franske tilstedeværelse mod syd, og handlede hurtigt for at tiltrække tilflyttere. Således var Carolina en af de første kolonier, der tillod religionsfrihed for at tiltrække bosætning af baptister, kvækere, huguenotter og presbytarianere. Jødisk tilflytning var især tilskyndet, eftersom jøder ansås som ansvarlige borgere. De jødiske immigranter flygtede fra den spanske inkvisition, som blev gennemført i de spanske kolonier i den Ny Verden. [1] De fleste tilflyttere i koloniperioden var afrikanske slaver, som udgjorde flertallet af befolkningen i samme periode. Endvidere ankom tilflyttere fra Pennsylvania og Virginia ad vejen Great Wagon Road.

Mellem 1715 og 1717 fandt Yamaseekrigen sted mellem Carolina-provinsen og adskillige indianske stammer. Det var én af de blodigste indianerkrige, som i over et år truede South Carolinas eksistens alvorligt.

I 1719 blev South Carolina en kongelig koloni, og delstaten erklærede sin uafhængighed fra Storbritannien og indsatte egen regering den 15. marts 1776. Den 5. februar blev South Carolina den første delstat, der ratificerede USA's første grundlov. Den nuværende grundlov i USA blev fremlagt den 17. september 1787, og South Carolina var den 8. delstat, der ratificerede den.

Den amerikanske revolution var et chok for slaveriet i Syden. Det anslås, at 25.000 slaver (heraf 30% i South Carolina) flygtede, immigrerede eller døde under krigens uroligheder. [2]

South Carolina var den 20. december 1860 den første delstat, der brød ud af Unionen. Den 12. april begyndte de konfødererede tropper at bombardere Fort Sumter, og den amerikanske borgerkrig var dermed startet. Charleston blev udsat for en effektiv blokade og Unionens flåde indtog Sea Islands, drev plantageejerne bort og startede her et eksperiment for tidligere slaver. Tropper fra South Carolina deltog i de konfødereredes militære aktiviteter, men ingen slag fandt sted i delstaten.

Fort Sumter, hvor den amerikanske borgerkrig startede

General William Tecumseh Sherman marcherede gennem delstaten i 1865, ødelagde talrige plantager og indtog delstatens hovedstad, Columbia den 17. februar. Brande brød ud samme nat, og næste morgen var det meste af indre by ødelagt. Efter krigen blev South Carolina reintegreret i USA.

Delstaten bar præg af økonomiske og racemæssige stridigheder i 1890'erne. Med den nye grundlov fra 1895 blev næsten alle sorte og mange fattige hvide udelukket fra at kunne stemme på grund af krav om skattebidrag og læsefærdigheder. I 1896 var der kun 5.500 sorte vælgere, der var registreret som vælgere. [3] Folketællingen i 1900 demonstrerede i hvilken grad, der var tale om udelukkelse: Afroamerikanere udgjorde mere end 58% af delstatens befolkning, og havde med et antal på 782.509 borgere nærmest ingen politisk repræsentation. [4]

Tidligt i det 20. århundrede udvikledes i South Carolina en velkørende tekstilindustri, men nu til dags er antallet af jobs i tekstilsektoren faldet betydeligt. Delstaten har i nyere tid omstillet landbruget fra bomuld til mere indtægtsgivende afgrøder, tiltrukket militærbaser og skabt turistindustri. Senest har europæiske fremstillingsvirksomheder åbnet fabrikker i delstaten.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Parlamentet i South Carolina

Lederen af den udøvende magt er guvernøren, som vælges for en periode af fire år ad gangen, og som kan have posten i 2 perioder. Den nuværende guvernør er Republikaneren Mark Sanford, som blev valgt i 2002 og genvalgt i 2006.

South Carolinas parlament består af 2 kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. De 124 medlemmer af Huset sidder i en periode på 2 år, mens de 46 senatorer er valgt for en periode af 4 år. [5]

På det føderale niveau har South Carolina som de fleste sydstater stemt på Demokraterne i det 19. århundrede og første halvdel af det 20. århundrede. Republikanerne kom på banen fra og med præsidentvalget i 1960, da Richard Nixon tabte delstaten til John F. Kennedy, men med kun 2 procentpoint. I 1964 blev Barry Goldwater den første Republikaner, der vandt delstaten siden genopbygningstiden efter den amerikanske borgerkrig. Siden da har South Carolina stemt for præsidentkandidater fra det Republikanske Parti, med undtagelse af præsidentvalget i 1976, hvor et flertal af vælgerne støttede den Demokratiske kandidat fra nabostaten Georgia, Jimmy Carter. Ved præsidentvalget i 2008 vandt John McCain delstatens 8 valgmænd med 54% af stemmerne over Barack Obama. [6].

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over South Carolina

South Carolina grænser mod nord til North Carolina, mod syd og vest til Georgia på den anden side af Savannah River og mod øst til Atlanterhavet.

Den lavestliggende del af staten er kystzonen, også kaldet Lowcountry. Området er næsten helt fladt og består bl.a. af sumpe, saltmarsk og æstuarier. Det er også her, de naturlige havne i byerne Georgetown og Charleston ligger.

Det bakkede område længere inde i landet, Piedmont, rummer mange af de større byer. Jorden består af tynd lerjord og blev før dyrket, men uden megen succes. I dag er området igen skovklædt.

Området længst inde i staten er Blue Ridge, et bjergområde langs Blue Ridge Mountains. Det højeste punkt i South Carolina, 1.085 m.o.h., ligger her.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Lake Moultrie

South Carolina har et fugtigt subtropisk klima, selv om højtbeliggende områders klima har en mindre subtropisk karakteristik end klimaet ved kysten. Om sommeren er vejret i South Carolina varmt og fugtigt med højeste temperaturer om dagen mellem 30-40 °C i det meste af staten og laveste temperaturer om natten mellem 26-27 °C ved kysten og ca. 25 °C længere inde i landet. Temperaturerne om vinteren varierer mere. Kystområderne har meget milde vintre med højeste temperaturer på gennemsnitligt 16 °C og laveste temperaturer om natten på mellem 5-8 °C. Længere inde i landet er den laveste temperatur i januar omkring 2 °C i Columbia og lige under frysepunktet i de højereliggende områder. Der er rigelig nedbør hele året i næsten hele delstaten. Kystområderne er vådest om sommeren, og inde i landet er det marts, der er den vådeste måned. Snefaldet i South Carolina er ikke overvældende, og langs kysten falder der gennemsnitligt mindre end 2,5 cm sne om året. Længere inde i landet er snefaldet større, men ingen steder i delstaten falder der mere end 15 cm sne om året.

Staten udsættes hyppigt for tropiske cykloner, og orkansæsonen løber fra juni til november.

Større amter[redigér | redigér wikikode]

Congaree National Park

De mest befolkningsrige amter i South Carolina er: [7] [8]

Amt Hovedby Befolkning i 2007 Anslået bef. i 2010
Greenville Greenville 428.243 431.630
Richland Columbia 357.734 354.380
Charleston Charleston 342.973 339.140
Spartanburg Spartanburg 275.534 300.500
Horry Conway 249.925 251.390
Lexington Lexington 243.270 254.920
York York 208.827 233.568

Større byer[redigér | redigér wikikode]

Nationalparker[redigér | redigér wikikode]

Der er én nationalpark i delstaten:

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Ifølge U.S. Bureau of Economic Analysis var South Carolinas bruttodelstatsprodukt 136 mia. USD i 2004. I 2000 var den gennemsnitlige personlige indkomst 24.000 USD om året, hvilket var 81% af det nationale gennemsnit.

De vigtigste landbrugsprodukter i delstaten er tobak, fjerkræ, kvæg, mælkeprodukter, sojabønner og svin. Industriprodukter omfatter bl.a. tekstiler, kemiske produkter, papirvarer, maskiner, biler og turisme.

Delstatens momssats er 6% for ikke-dagligdagsvarer og der er ingen moms på dagligdagsvarer. Amterne kan vælge at pålægge en yderligere moms på 2%. [9]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Ifølge U.S. Census Bureau havde South Carolina i 2006 et anslået befolkningstal på 4.321.249, hvilket var en stigning på 7.7% siden 2000. Ved befolkningstællingen i 2000 var South Carolina nr. 21 i befolkningstæthed blandt USA's delstater, med 133 personer per kvadratmil. [10]

Ifølge University of South Carolina's Arnold School of Public Health, Consortium for Latino Immigration Studies, voksede andelen af South Carolinas befolkning, født i udlandet, hurtigere end nogen anden delstat i perioden 2000-2005.[11] Det rapporteres, at antallet af personer med latinamerikansk baggrund er undervurderet med måske helt op til 400.000 mennesker. [11][12]

De fem største ophavsgrupper i South Carolina er afroamerikanere (29.5%), amerikanere (13.9%), engelsk-amerikanere (8.4%), tysk-amerikanere (8.4%) og irsk-amerikanere (7.9%). Tidlige udgjorde afrikanske slaver og personer, der nedstammede herfra, et flertal af delstatens befolkning, men der blev et hvidt flertal i begyndelsen af det 20. århundrede, da titusinder af sorte flyttede nordpå i forbindelse med flugten fra Sydstaterne. Størstedelen af den afroamerikanske befolkning bor i områder, hvor bomulds-, ris- og indigo-plantager engang dominerede landskabet.

6,6% af South Carolinas befolkning er under 5 år, 25,2% er under 18 og 12,1% er 65 år eller ældre. Kvinder udgjorde ca. 51,4% af befolkningen i 2000.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Som de fleste andre sydstater har South Carolina et flertal af protestanter, og en procentandel af befolkningen, som er ikke-religiøse, der er lavere end det nationale gennemsnit. De religiøse tilhørsforhold blandt indbyggerne i South Carolina er:

Sefardiske jøder har boet i delstaten i mere end 300 år [13] [14][15], især i og omkring Charleston [16]. Indtil ca. 1830 havde South Carolina den største befolkningsgruppe af jøder i Nordamerika. Mange af South Carolinas jøder er nu assimileret i det kristne samfund, og jøder udgør nu kun mindre end 1% af befolkningen. Katolicisme er i vækst grundet tilflytning fra de nordlige stater.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Patricia U. Bonomi, “Under the Cope of Heaven. Religion, Society and Politics in Colonial America”, Oxford University Press, 1986, p. 32
  2. Peter Kolchin, American Slavery: 1619-1877, New York: Hill and Wang, 1994, p.73
  3. Richard H. Pildes, "Democracy, Anti-Democracy, and the Canon", Constitutional Commentary, Vol.17, 2000, p.12, hentet 10. marts 2008
  4. Historical Census Browser, 1900 US Census, University of Virginia, hentet 15. marts 2008
  5. South Carolina Legislature
  6. CNN Election Center 2008
  7. South Carolina Office of Research & Statistics.
  8. Census Bureau.
  9. South Carolina Department of Revenue, "Sales and use tax by county"
  10. USA's delstater efter befolkningsstørrelse
  11. 11,0 11,1 "The Economic and Social Implications of the Growing Latino Population in South Carolina," A Study for the South Carolina Commission for Minority Affairs prepared by The Consortium for Latino Immigration Studies, University of South Carolina, august 2007. Hentet 4. juni 2008.
  12. ""Mexican Immigrants: The New Face of the South Carolina Labor Force," Moore School of Business, Division of Research, IMBA Globilization Project, University of South Carolina, marts 2006.
  13. Harvard Magazine, "A portion of the People"
  14. National Public Radio, "The Jews of South Carolina"
  15. University of Northern Carolina at Chapel Hill, "A Portion of the People, Three Hundred Years of Southern Jewish Life"
  16. University of Southern Carolina, "A Portion of the People, Three Hundred Years of Southern Jewish Life"

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 34° N, 81° V