Anders Jahan Retzius

Buste af Anders Jahan Retzius udenfor Universitetshuset i Lund

Anders Jahan Retzius (3. oktober 1742 i Kristianstad-6. oktober 1821 i Stockholm) var en svensk naturforsker, far til Anders Retzius.

Retzius blev 1764 docent i kemi, 1767 tillige i naturalhistorie. 1768—72 opholdt han sig i Stockholm, men udnævntes allerede 1771 til adjunkt i naturalhistorie ved Lunds Universitet og stiftede efter sin tilbagekomst til Lund 1772 Fysiografiska sällskapet.

1777 udnævntes han til ekstraordinær, 1787 til ordinær professor ved Carolinska Akademien, en Stilling, hvorfra han trak sig tilbage 1812. Retzius var en lærd mand, som bl.a. først henvendte opmærksomheden på de vigtige zoologiske fund i Skånes tørvemoser, og han skænkede sine store og meget værdifulde samlinger af stenredskaber og naturalier til Lunds Universitet.

Bibliografi

Retzius udgav mange arbejder på flere af naturforskningens områder; som de vigtigste kan nævnes:

• Observationes botanicæ (Leipzig 1778—91),
• Floræ Scandinaviæ prodromus (Sthlm 1779, 2. udg., Leipzig 1795),
• Lectiones publicæ de vermibus intestinalibus (Holmiæ 1784),
• Försök till mineralrikets uppställning (Lund 1795, i tysk overs., Leipzig 1798),
• Faunæ Sveciæ a Linné inchoata (Bd 1, Leipzig 1800),
• Försök till en flora oeconomica Sveciæ (1—2, Lund 1806—07).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.