Andrej Tarkovskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Andrej Tarkovskij.

Аndrej Аrsenjеvitsj Таrkovskij (Андре́й Арсе́ньевич Тарко́вский) (4. april 193229. december 1986) var en russisk filminstruktør, forfatter og skuespiller.

Tarkovskijs film er kendte for deres filosofiske replikker, perfektionistiske kameraføring og andægtige tempo.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

  • Ubiytsy (en. The Killers) (1958) – Tarkovskijs første film som studerende ved VGIK, den sovjetiske statsfilmskole. Kortfilm baseret på en novelle af Ernest Hemingway af samme navn.
  • Konsentrat (en. Concentrate) (1958) – Filmmanuskript, der aldrig blev realiseret
  • Segodnya uvolneniya ne budet (en. There Will be No Leave Today) (1959) – Kortfilm ved VGIK
  • Katok i skripka (en. The Steamroller and the Violin) (1961) – Tarkovskijs afgangsfilm fra VGIK skrevet sammen med Andrej Kontjalovskij.
  • Ivans barndom (1962) – Vinder af guldløven for "Bedste Film" ved Venedig Film Festival i 1962. Filmens omdrejningspunkt er den tolvårige Ivan, der under Anden Verdenskrig spionerer mod den tyske invasionsstyrke.
  • Den yderste dom (en. Andrei Rublev) (1966) – En film baseret på den russiske ikonmaler Andrei Rublev liv.
  • Solaris (1972) – Filmatiseringen af bogen ved samme navn skrevet af Stanisław Lem.
  • Spejlet (1975) – En delvist selvbiografisk film, der blandt andet følger en døende mands barndomsminder akkompagneret af dokumentariske brudstykker fra den russiske historie.
  • Vandringsmanden (en. Stalker) (1979) – Inspireret af bogen Roadside Picnic skrevet af Boris og Arkadij Strugatskij.
  • Tempo di Viaggio (en. Italian Journey) (1982) – En dokumentar lavet for italiensk tv.
  • Nostalghia (1983)
  • Offeret (en. The Sacrifice) (1986)
Letland Stub
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Læs essay om Andrej Tarkovskij her: Manden der så englen.