Antonio Vivaldi
Antonio Vivaldi (4. marts 1678 i Venedig - 28. juli 1741 i Wien) var en italiensk violinist og komponist.
Han blev uddannet som violinist af sin far Sigfere, der var violinist. Vivaldi blev præst i 1703 og kendes som il prete rosso ("den røde præst"), da han var rødhåret under parykken. Han led af svær brystsyge antagelig angina pectoris og hurtigt fritaget for messetjeneste. Han blev nu kapelmester ved den anerkendte Pio Ospedale della Pieta; en katolsk skole for forældreløse piger, som særligt blev uddannet i sang og musik. Stedets status som musikinstitution var markant. Vivaldi komponerede fast koncerter til Pio Ospedale della Pieta og opsatte værkerne med pigerne. Vivaldi var i sin levetid kendt i hele Europa, fordi Venedigs handelsmæssige kontakter i Europa medførte kunst og kultur.
Vivaldis musik kom også til Johann Sebastian Bachs kendskab og vakte hans anerkendelse og begejstring. Bach har transkriberet et flere værker af Vivaldi. Mod slutningen af Vivaldis liv skiftede musikstilen i Europa og hans popularitet aftog. Han døde som en glemt kunstner og fik i lighed med Mozart den sædvanlige anonyme begravelse. I kirkekoret ved hans begravelse sang en ung Joseph Haydn, som videreførte den musikalske arv fra Vivaldi.
Vivaldis største betydning i musikhistorien ligger inden for udviklingen af solokoncerterne. Han skrev mange for violin. Hans violinkoncerter "De fire årstider" er blevet kendingsmelodi for DR's P2. Desuden skrev han sonater og koncerter. Mindre kendt var han værker for andre instrumenter (bl.a. tværfløjte, blokfløjte og mandolin). De præger i dag DR's udsendelser. Han komponerede operaer og skrev en række messer til kirkebrug. Navnlig hans "Gloria", i D-dur, RV 589 bliver hyppigt opført. Den mest pålidelige fortegnelse over hans værker er lavet af den danske forsker Peter Ryom. RV-numre efter et værk henviser til denne fortegnelse.
[redigér] Operaer
- Ottone in villa (1713)
- Orlando finto pazzo (1714)
- L'incoronazione di Dario (1716)
- Il Teuzzone (1719)
- Tito Manlio (1719)
- La verità in cimento (1720)
- Ercole sul Termodonte (1723)
- Il Giustino (1724)
- Dorilla in Tempe (1726)
- Farnace (1727)
- Orlando furioso (1727)
- Rosilena ed Oronta (1728)
- La fida ninfa (1732)
- L'Olimpiade (1734)
- Bajazet (Tamerlano) (1735)
- Griselda (1735)
- Catone in Utica (1737)
- Rosmira (1738)
[redigér] Koncerter
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
