Ariel (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ariel
Ariel (moon).jpg
Ariel set fra rumsonden Voyager 2
Opdaget
24. oktober 1851, af William Lassell
Kredsløb om Uranus
Afstand til Uranus
(massecenter)
Min. 188 609 km
Max. 193 191 km
Halve storakse 190 900 km
Halve lilleakse 190 886 km
Excentricitet 0,012
Siderisk omløbstid 2d 12t 29m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed Gnsn. — km/t
Min. — km/t
Max. — km/t
Banehældning 0,26° i fh. t. Uranus' ækv.
Periapsisargument; ω 151,300 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
22,400 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 1155 – 1162 km
Fladtrykthed
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 1,68·107 km²
Rumfang 8,13·108 km³
Masse 1,350·1021 kg
Massefylde 1670 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,270 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 2016 km/t
Rotationstid 2d 12t 29m 0,0s
(Bunden rotation)
Aksehældning ?
Nordpolens
rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 39 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -215 °C
Min. — °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 0 hPa
Atmosfærens
sammensætning

Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Navngivning[redigér | redigér wikikode]

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.

Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker: Ariel har navn efter sylfiden Ariel fra Alexander Popes digt Rape of the Lock. Månen Ariel kendes desuden også under betegnelsen Uranus I.

Ariels overflade[redigér | redigér wikikode]

De hidtil eneste nærbilleder af Ariel stammer fra rumsonden Voyager 2's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Ariel den sydlige halvkugle mod Solen, så dette er den eneste del af månen, der er blevet observeret fra nært hold.

Ariel består af omtrent 50 % vand-is, 20% frossen metan og 30% silikater (klippemateriale). Visse egne af Ariels overflade synes at være dækket af frisk rimfrost, og der er forholdsvis få kratere. Dette tyder på, at Ariel har undergået voldsom geologisk aktivitet, som har skabt et netværk af kløfter samt sletter, hvor flydende vand har dækket partier af overfladen før det frøs til en jævn isoverflade.


Uranus' måner
Cordelia | Ophelia | Bianca | Cressida | Desdemona | Juliet | Portia | Rosalind | Cupid | Belinda | Perdita | Puck | Mab | Miranda | Ariel | Umbriel | Titania | Oberon | Francisco | Caliban | Stephano | Trinculo | Sycorax | S/2003 U 3 | Prospero | Setebos | S/2001 U 2