Uranus (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Uranus
Uranus.jpg
Uranus set fra Voyager 2, 10. januar 1986
Opdaget
13. marts 1781, af William Herschel
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen
(massecenter)
Min. 2 735 555 035 km
Max. 3 006 389 405 km
Halve storakse 2 870 972 220 km
Halve lilleakse 2 867 776 782 km
Excentricitet 0,04716771
Siderisk omløbstid 84a 27d 3t 50m 24,0s
Synodisk periode 1a 4d 9t 36m 0,0s
Omløbshastighed Gnsn. 24 462 km/t
Min. 23 346 km/t
Max. 25 661 km/t
Banehældning 0,769 86° i fh. t. ekliptika,
6,48° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω 96,734 36 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
74,229 88 °
Omgivelser
27 kendte måner
Ganske tyndt og mørkt ringsystem
Fysiske egenskaber
Diameter 51 118 km v. ækv.,
49 946 km v. polerne
Fladtrykthed 0,022 93
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 8,08·109 km²
Rumfang 6,83·1013 km³
Masse 8,6832·1025 kg
Massefylde 1,271·103[1] kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 8,690 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 76 644 km/t
Rotationstid
Aksehældning 97,77° i.f.t. ekliptika
Nordpolens
rektascension
77,310 °
(5t 9m 14,4s)
Nordpolens deklination 15,175 °
Magnetfelt Skævt, excentrisk felt
Albedo 51 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -205 °C
Min. -214 °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 1200 hPa
Atmosfærens
sammensætning
Brint: >83%

Helium: >15%
Metan: 1,99%
Ammoniak: 0,01%
Etan: 2,5 ppm
Acetylen: 0,1 ppm

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid. William Herschel opdagede d. 13. marts 1781 en tåget klat, som han først troede var en fjern komet. I slutningen af 1781 konkluderede han at himmellegemet bevægede sig i en planetbane[2]. Uranus er en gasplanet og er, målt på diameteren, solsystemets tredjestørste planet efter Jupiter og Saturn. Uranus er opkaldt efter Jupiters morfar og farfar Uranos.

Uranus' middelafstand til Solen er 19,19 gange så stor som Jordens, det er dobbelt så langt som den sjette planet Saturn. Det tager sollyset 2,65 timer at nå Uranus. Uranus ligger ned i forhold til de andre planeter, med en hældning på 97,9°. Det tyder på at Uranus har været ramt af en massiv planet efter dannelsen. Yderligere er magnetfeltets akse 59° forskudt for rotationsaksen og skærer ikke centrum[2].

Ringe

Uranus har et ringsystem på samme måde som Saturn har det, omend Uranus' ringe langt fra er så imponerende som Saturns.

Ringene om Uranus blev opdaget ved et tilfælde, da man i 1977 observerede Uranus passere forbi foran en stjerne – sådanne observationer kan fortælle om planetens størrelse og noget om atmosfæreforholdene – og registrerede ti »ekstra« formørkelser; fem før og fem efter selve Uranus' passage. Man konkluderede at Uranus har fem ringe, og beregnede sig til at den yderste ring er knap 100 km bred, mens de øvrige 4 er ca. 10 km brede.

Måner

Pr. 2005 kender man 27 måner i kredsløb om Uranus; se artiklen Uranus' måner. De kan groft opdeles i de fem der blev opdaget inden rumfartens tidsalder, som samtidig er de fem største. Herefter har man ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, samt observationer fra jord-baserede observatorier opdaget yderligere 22 måner.

Kilde

  1. NASA Fact Sheet
  2. 2,0 2,1 William J. Kaufmann III: "Universe", kapitel 16: The outer worlds, 1994, W.H. Freeman & Company, ISBN 0-7167-2379-4
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Astronomi Stub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.