Arnold Schwarzenegger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2015, 10:42 af Crudiant (diskussion | bidrag) Crudiant (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 185.59.105.12 (diskussion | bidrag))
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Arnold Schwarzenegger
2010
38. guvernør i Californien
Embedsperiode
17. november 2003 – 3. januar 2011
Viceguvernør Cruz Bustamante
John Garamendi
Abel Maldonado
Foregående Gray Davis
Efterfulgt af Jerry Brown
Personlige detaljer
Født 30. juli 1947 (76 år)
Thal, Østrig
Fulde navn Arnold Alois Schwarzenegger
Politisk parti Republikanske parti
Højde 1,88 m
Ægtefælle(r) Maria Shriver
Partner Heather Milligan
Mildred Patricia Baena
Mor Aurelia Schwarzenegger
Far Gustav Schwarzenegger
Uddannelses­sted Santa Monica College
University of Wisconsin-Superior
University of California, Los Angeles
Ludwig-Maximilians-Universität München
Beskæftigelse Skuespiller
Religion Katolicisme
Underskrift
Links
Arnold Schwarzeneggers hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Arnold Schwarzenegger og George W. Bush, 4. november 2003.

Arnold Alois Schwarzenegger (født 30. juli 1947) er en østrigskfødt amerikansk republikansk politiker, samt tidligere bodybuilder og skuespiller, der opnåede verdensberømmelse som hovedrolleindehaver i en række Hollywood-actionfilm, blandt andre Terminator, Commando og Total Recall. Arnold har vundet den meget prestigefyldte Mr. Olympia bodybuilderkonkurrence 7 gange (1970-1975, samt 1980). Arnold startede sin bodybuilderkarriere tidligt og allerede som 16 årig vandt han den første konkurrence, Junior Mr. Münich

Arnold Schwarzenegger blev valgt første gang til guvernør for Californien den 8. oktober 2003 og genvalgt 6. november 2006. Den 3. januar 2011 trådte han tilbage fra posten, efter ikke at have søgt genvalg i 2009.

Schwarzenegger havde tidligere lovet, at han ville få Californiens 103 milliarder dollars store budget vedtaget til tiden, 30. juni 2004, men det demokratiske flertal i den lovgivende forsamlings to kamre har ikke villet acceptere alle spareforslag.

Da budgettet ikke blev vedtaget efter over tre ugers forhandlinger, kaldte han sine demokratiske modstandere girlie men. Udtrykket kan oversættes til tøsedrenge, men det fik i den muskelsvulmende guvernørs udgave en seksuel undertone med dets henvisning til mændenes feminine side.

Schwarzenegger, har tidligere sammenlignet det demokratiske flertal i Californien med en børnehave, der trængte til en tur i skammekrogen.

Den 31. august 2004 talte han på republikanernes konvent.

Efter sit genvalg i 2006 – som han skaffede sig gennem en tilnærmelse til Californiens overvejende liberale demokratisk vælgerflertal – har han taget vidtrækkende politiske initiativer, bl.a. på miljøområdet, som er i modstrid med den republikanske administration i Washington.

Trods sin nationale popularitet er han afskåret fra evt. at kandidere til præsidentposten, da han ikke er født i USA.

Han var i mange år gift med Maria Shriver, som er John F. Kennedys niece. Parret bekendtgjorde i maj 2011, at de skal skilles efter 25 års ægteskab.

Schwarzenegger medvirkede i filmen The Expendables, der havde premiere i august 2010 som følge af et samarbejde med Sylvester Stallone.[1]

Film han har medvirket i

Referencer


Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: