Aventinerhøjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aventinerhøjen (lat. Mons Aventinus) er en af Roms syv høje, beliggende sydvest for Palatinerhøjen ved Tiberen.

Under den romerske republik var højen en folkelig bydel, beboet af plebejere, men blev senere et eksklusivt boligområde med store villaer, templer og luksuriøse badeindretninger. På Aventinerhøjen blev der fejret blandt andet ekstatiske fester til ære for Bacchus. I løbet af middelalderen blev Aventinerhøjen affolket og er til i dag domineret af klostre og haver.

Til Aventinerhøjens mere kendte bygninger regnes kirkerne Santa Sabina, Sant'Alessio, Santa Prisca fra tidlig kristendom, samt den moderne kirke Sant'Anselmo. Desuden kan nævnes Malteserordenens sæde og dens kirke Santa Maria del Priorato. På Den lille Aventinerhøj ligger blandt andet kirken San Saba.

Blandt Aventinerhøjens antikke rester kan nævnes Dianas tempel, samt dele af Serviusmuren.

Koordinater: 41° 53′ N, 12° 29′ Ø