Palatinerhøjen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ruiner på Palatinerhøjen.

Palatinerhøjen (latin: Collis Palatium) er den centrale af Roms syv høje og den ældste del af byen. Den er 40 meter høj[1] og grænser til både Forum Romanum, Circus Maximus og Colosseum. Højen er opkaldt efter Pales,[2] i romersk mytologi gudinde for fårehyrde,[3] og videre er "Palatin" det etymologiske ophav til ordet "palads".

Mytologi[redigér | redigér wikikode]

Ifølge romersk mytologi var det på Palatinerhøjen at Romulus og Remus blev fundet af ulvemoderen som holdt dem i live. Ifølge dette sagnet fandt hyrden Faustulus spædbørnene, og opfostrede dem sammen med sin konen, Acca Larentia. Da de blev ældre, var det her Romulus valgte at bygge Rom.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Palatinerhøjen under kejsertiden.

Rom har sit ophav på Palatinerhøjen, og nylige udgravninger har vist at det har boet folk her fra siden omkring år 1000 f.Kr.

Mange rige romere i Den romerske republik (510 f.Kr. – omkring 44 f.Kr.) boede her. Ruinerne af paladserne til Augustus (63 f.Kr.14 e.Kr.), Tiberius (42 f.Kr.37 e.Kr.) og Domitian (5196) er fortsat synlige. Augustus byggede også et tempel til Apollo her, ved siden af sit huset.

Palatinerhøjen var også stedet der festivalen Lupercalia blev holdt.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Palatine Hill i Encyclopædia Britannica.
  2. Pål Bang-Hansen: Roma (s. 62), forlaget Damm, Oslo 2004, ISBN 82-496-0697-3
  3. http://correlator.sandbox.yahoo.net/index.php/people/Pale
Italiensk geografi Stub
Denne artikel om italiensk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi