Spanske borgerkrig

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Spanske borgerkrig
Dato 17. juli 1936 – 1. april 1939 Sted Spanien, Spansk Marokko, Spansk Sahara, De kanariske øer, Baleariske Øer, Spansk Guinea, Middelhavet Resultat Nationalist sejr.
Parter
Spanske Republik Sovjetunionen Internationale Brigader Anarko-syndikalister Partido Obrero de Unificación Unión General de Trabajadores Partido Comunista de España Mexico[a]	Fascistisk Spanien Nazityskland Kongeriget Italien Portugal Falangen
Ledere
Manuel Azaña Julián Besteiro Francisco Largo Caballero Juan Negrín Indalecio Prieto	Francisco Franco Gonzalo Queipo de Llano Emilio Mola José Sanjurjo Juan Yagüe
Styrke
450.000 350 fly (1938)	600.000 600 fly (1938)
Tab
~500.000
a. Kun økonomisk støtte

Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936 til 1939 mellem Spaniens valgte republikanske regering (støttet af liberale, reformister, kommunister og anarkister) og på den anden side general Francisco Franco (støttet af konservative, fascister og i et vist omfang den katolske kirke).

Krigen kan ses som en kulminiation af en lang tidligs dyb splittelse i den spanske befolkning. Efter nogle omtumlede år med mange styreformer, brød konflikten ud i 1936.

Republikken fik støtte fra frivillige civilister fra mange europæiske lande og USA. De rejste til Spanien, og deltog i krigen på republikkens side. De havde forskellig baggrund, og det var både demokrater, socialister og kommunister. Efter krigen var der retsopgør mod Spaniensfrivillige i Danmark.

De italienske og tyske regeringer og fascistiske organisationer som fx. Blåskjorterne der gik over på fascisternes side og gav dem både moderne krigsmateriel og soldater. Flertallet af vesteuropæiske regeringer forholdt sig passive i forhold til krigen.

I april 1937 gennemførte det tyske Luftwaffe et terrorbombardement mod den lille baskiske by Guernica. Byen var uden militær betydning, men blev påført store ødelæggelser med mange dræbte. Det var historiens første store luftbombardement af et civilt mål. Bombningen af Guernica er afbildet i Pablo Picassos maleri Guernica.

Blandt befolkningerne i resten af Europa blev krigen set som en krig mellem fascismen og demokratiet.

Borgerkrigen endte med sejr til Franco, hvis fascistisk inspirerede diktatur varede til hans død i 1975.

Krigen anslås at have forårsaget 500.000 menneskers død, heraf de 285.000 i krigshandlinger, mens ca. 215.000 døde af sygdom og af sult.

De Internationale Brigader

Det anslås, at mellem 40.000 og 50.000 udlændinge meldte sig som deltagere på regeringens side under borgerkrigen i de Internationale Brigader, heraf omkring 500 danske (ca. 50 % af dem døde) . Blandt dem har Villy Fuglsang og Leo Kari skrevet om deres deltagelse og oplevelser. I modsætning til dem døde Gustaf Munch-Petersen i Spanien.

Eksterne henvisninger

• Kay Lundgreen-Nielsen: "Den spanske borgerkrig 1936-1939. En oversigt over den nyere forskning" (Historisk Tidsskrift, 15. række, Bind 2; 1987)
• Olle Norman: "Det spanska inbördeskriget. Krigshändelserna juli 1936-november 1938" (Nordisk Familjeboks månadskrönika 1938, s. 820-827) (svensk)
• Den spanske revolution og borgerkrig 1936-39 Oversigtsartikler, bøger/pjecer/sites, litteraturoversigter, online bøger, plakater, sange m.m. (på Modkraft.dk/Tidsskriftcentret)
• Essay af George Orwell: Looking Back On The Spanish War.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Spanske borgerkrig

Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.