Dokumentarfilm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dokumentarfilm er faktabaserede film, der ikke bygger på et manuskript, men forsøger at skildre virkeligheden. Udgangspunktet er mere journalistisk end kunstnerisk.

En dokumentarfilm kan omhandle f.eks. historiske begivenheder, videnskab, politiske, samfundsmæssige eller sociale problemer/modsætninger, naturhistorie, rejsebeskrivelser og biografier.

Dokumentarfilm søger at opnå en objektiv holdning til emnet eller en objektiv skildring af virkeligheden, men de fleste instruktører bruger i dag også mange effekter fra den fiktive filmindustri for at opretholde tilskuernes interesse. Dette er bl.a. computeranimationer, iscenesatte rekonstruktioner og/eller storslåede naturbilleder.

Grænsen mellem dokumentarfilm og propagandafilm kan være flydende.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Plakaten for den første dokumentarfilm

De første film, der blev optaget før 1900-tallet, var oftest af dokumentarisk karakter, da de typisk viste levende billeder fra dagligdagen. Dette kunne være et tog, der kørte ind på stationen, en travl hovedgade o.l. Disse film indeholdt sjældent en iscenesat handling og var på grund af tidens teknologi ikke længere end omkring et minut.

Den første rigtige dokumentarfilm kom i 1922. Det var Robert J. Flahertys Nanook of the North, der viste hvordan arktiske fangere levede. For at indspille denne film, måtte Flaherty overtale skuespillerne til at dræbe en hvalros med harpuner i stedet for geværer, som de ellers normalt brugte, og han bragte dem dermed i livsfare.[Kilde mangler] Han byggede også en iglo uden tag, for at kunne tage billeder af indelivet.

Mange film optaget under anden verdenskrig kan også betragtes som dokumentarfilm, da de typisk viser livet på slagmarken, hverdagen i besatte byer eller tilværelsen i koncentrationslejrene.

Hollywood[redigér | redigér wikikode]

Apollo 13

De seneste år, der er dukket mange store spillefilm op, hvor handlingen er dramatiseret over virkelige begivenheder, og hvor det er svært at skelne mellem fakta og instruktørens tilføjelser. Dette gælder f.eks. film som Thirteen Days, der omhandler Cubakrisen i 1962 eller Apollo 13, der viser NASAs problemer med det, der skulle have været den 3. månelanding. Et andet eksempel på en spillefilm, hvor handlingen er dramatiseret over virkelige begivenheder, er Der Untergang, som handler om Adolf Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin i april 1945.

Dokumentarfilm optræder sjældent i kommerciel biografdistribution. Som en undtagelse kan nævnes Michael Moores Bowling for Columbine, Fahrenheit 9/11 og Sicko.

Den Danske Filmskole uddanner hvert andet år 6 tilrettelæggere og 3 flerkamerainstruktører. Dokumentaruddannelsen blev stiftet af filminstruktøren Arne Bro, som stadig fungerer som daglig leder af dokumentaruddannelsen.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]