Benjamin Britten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Benjamin Britten
Information
Født Edward Benjamin Britten Rediger på Wikidata
22. november 1913 Rediger på Wikidata
Lowestoft, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 4. december 1976 (63 år) Rediger på Wikidata
Aldeburgh, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteinsufficiens Rediger på Wikidata
Gravsted St Peter and St Paul's Church, Aldeburgh Rediger på Wikidata
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Far Robert Victor Britten Rediger på Wikidata
Mor Edith Rhoda Hockey Rediger på Wikidata
Partner Peter Pears Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Klassisk
Beskæftigelse Dirigent, koreograf, komponist, pianist, politiker Rediger på Wikidata
Medlem af Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Kungliga Musikaliska Akademien, Akademie der Künste der DDR med flere Rediger på Wikidata
Pladeselskab Decca Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Klaver Rediger på Wikidata
Kendte værker
Lucretias voldførelse, The Turn of the Screw, Albert Herring, En midsommernatsdrøm, The Young Person's Guide to the Orchestra med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Benjamin Brittens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Edward Benjamin Britten, Baron Britten (født 22. november 1913, død 4. december 1976) var en engelsk komponist, pianist og dirigent.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Han var et vidunderbarn, der skrev sine første stykker, da han var fire år gammel, og da han var tolv, havde han allerede skrevet adskillige større værker. Han var én af de mest betydningsfulde komponister i det 20. århundrede. Han var mangesidig og havde ofte en pædagogisk målbevidst produktion. Ved sit virke som pianist og dirigent samt sin ledelse af de årlige musikfestivaler i Aldeburgh fik han en betydningsfuld indflydelse på engelsk musikliv.

Det er ikke mange komponister man med en vis rimelighed kan give prædikatet ’Den største komponist i et ¼ årtusinde’. Når det gælder engelske komponister, kommer Lord Benjamin Britten imidlertid meget tæt på.

Allerede som barn viste Britten et stort musikalsk talent, derfor hyrede forældrene komponisten Frank Bridge til at supervise sønnen. Instruktionen må siges at have givet pote og Britten kvitterede med at dedikere værket ‘Variation on a Theme by Frank Bridge’ til sin læremester.

Efter endt konservatorieuddannelse arbejdede Britten en periode for GPO (General Post Office) med at lave musik til dokumentarfilm. Her samarbejdede han bl.a. med poeten W.H. Auden om at lave film, såsom klassikeren ’Night Mail’.

Tiden under 2. verdenskrig tilbragte Britten i USA og Canada sammen med vennen Peter Pears, der skulle blive en livslang kompagnon. Brittens pacifisme kom til udtryk i værker såsom ’War Requiem’ fra 1962.

I løbet af 40’erne begyndte Britten at skrive operaer. Grundet små budgetter blev det ofte til mindre kammeroperaer. Her kom hans evner for instrumentation af små besætninger til sin ret. En del af disse operaer såsom ’Albert Herring’ og ’Skruen strammes’ spilles ofte.

Gennembruddet kom i 1946 med den store opera ’Peter Grimes’, der signalerede en renæssance for den engelske opera. Siden har værker såsom ’Midsommernights Dream’ og ’Death in Venice’ sikret ham vedvarende succes på operascenen.

I 1948 grundlagde han sammen med Pears Aldenburgh festivalen, hvor mange af hans værker havde premiere. Hans højt værdsatte værk ‘Young Person’s Guide to the Orchestra’ udbredte også kendskabet til klassisk musik. Han skrev også 4 symfonier, som hører til hans vigtige værker. Britten modtog i 1968 den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris.

Britten døde i 1976.

Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]

  • "Simpel Symfoni" (1934) - for orkester
  • "Requiem Symfoni" (1940) - for orkester
  • "Forårs Symfoni" (1949) - for 2 sopraner, alt, tenor, kor og orkester
  • "Cellosymfoni" (1963) - for cello og orkester
  • Sinfonietta (1932) - for kammerorkester
  • Elegi (1928) - for strygeorkester
  • "Krigs-Requiem" (1961) - for sopran, tenor, bas, blandet kor, drengekor, orkester og orgel
  • "Børns korstog" (Ballade)(1968) - for børnestemmer og orkester
  • Klaverkoncert (1938, Rev. 1945) - for klaver og orkester
  • Violinkoncert (1939, Rev. 1958) - for violin og orkester
  • "Fire hav-mellemspil" (fra Peter Grimes) (1945) - for orkester
  • "Den unge persons guide til orkesteret" (over et tema af Henry Purcell) (1946) - for orkester
  • "Kort messe" (1959) - for drengekor og orgel

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.