Hans Peter Holst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hans Peter Holst
Foto: Budtz Müller

Hans Peter Holst (H.P. Holst) (23. oktober 1811 i København2. juni 1893 sammesteds) var en dansk digter.

Faderen, Hans Peter Holst (død 1830), var en købmandssøn fra Frederikshald – den nuværende norske by Halden. Han drog til København, nedsatte sig der som vognmand og hyrekusk og ægtede Maria Rasmussen, en bondepige fra Fredensborgegnen (død 1855).

Vognmandsforretningen blev drevet på hjørnet af Kannikestræde og Fiolstræde, hvor nu marmorpladen under kastanjetræet minder om, at Holberg her havde sin embedsbolig, og i et lille hus inde på den store plads, mellem grusdynger og sværtede mursten fra bombardementets dage, fødtes sønnen Hans Peter Holst den 23. oktober 1811.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Han sattes i Borgerdydskolen i København og dimitteredes herfra 1829. Efter anbefaling af sin rektor blev han 1830 huslærer hos daværende amtmand over Præstø Amt, kammerherre, grev Johan Sigismund Schulin (XV,335) på Petersgaard, og her, i den naturskønne egn med de store, ensomme strandskove, vaktes han for alvor til poetisk virksomhed. Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse – grundlagt i 1759 – havde udsat en pris for de fire bedste romancer med emner af dansk historie, og Holst konkurrerede med de af Adam Oehlenschläger mærkbart påvirkede romancer Svend Tveskjæg, Aslaug, Kong Skjold og Kong Valdemars Stævne. Prisen tilkendtes ingen, men Holst fik ligesom Frederik Paludan-Müller «Hæderlig Omtale» og vendte efter et års ophold på Petersgaard tilbage til hovedstaden, hvor han udgav romancerne og 1833 blev lærer i dansk ved Efterslægtselskabets Skole.

I 1835 begyndte han udgivelsen af «Nytaarsgave fra danske Digtere», hvoraf fire årgange udkom, 1836 blev han lærer i dansk ved Landkadetakademiet, og 23. april samme år ægtede han Maria Christina Amalia Holm (død 10. januar 1894), datter af oberstløjtnant af sjællandske lansenerer Gudmand Holst. (en lansener: en lansebevæbnet rytter)

Med et mindedigt til Frederik 6. vinder Holst et navn 1839[redigér | redigér wikikode]

Holst havde ved sine fire romancer vakt en del opmærksomhed, og denne var blevet forøget ved de poesier, han i de følgende år offentliggjorde, men det var dog først ved sit mindedigt i anledning af Frederik 6.'s død 1839, at han med ét slag vandt et navn.

Digtet blev til på den måde, at Georg CarstensenTivolis stifter – foreslog ham at skrive en kort, versificeret tekst til et mindeblad om den netop afdøde konge, og under en spadseretur på volden fremstod digtet til akkompagnement af kirkeklokkernes ringen.

Allerede de første linjer: «O, Fædreland, hvad har du tabt, din gamle Konge sover» tolkede lige så sandt som smukt nationens følelser ved den patriarkalske landsfaders død, og ved sin ædle simpelhed gjorde det en lignende virkning som i sin tid Johannes Ewalds kantate over Frederik 5.; det spredtes over hele landet i en uendelighed af eksemplarer, blev sat i musik af Weyse og indbragte endogså forfatteren en ikke ringe sum, dels i direkte honorar, dels i form af en hædersgave, som overraktes ham af mænd, der havde stået Frederik 6. personlig nær.

Kønt og morsomt fortæller Holst selv i Fra min Ungdom om den forgudelse, han dengang var genstand for (se digtene "En Løve" og "Honoraret"), men – ganske naturlig – udeblev reaktionen ikke. Et bind Digte udgivet året efter i 1840 fremkaldte en ganske vist ikke helt uberettiget, men dog temmelig ubillig kritik, og i en pseudonym piece (hvis forfatter var islænderen Grimur Thomsen) beskyldtes han endogså for at have plagieret ikke få tyske digte, en beskyldning, der fremkaldte et forsvar fra Johan Ludvig Heibergs side.

To-årig udlandsrejse til Italien[redigér | redigér wikikode]

Samme år tiltrådte Holst med offentlig understøttelse en to-årig udenlandsrejse. Rejsens hovedmål var – som næsten altid på den tid – Italien, og efter et ophold i München kom han til Rom, hvor han levede et nydelsesrigt liv sammen med Bertel Thorvaldsen, H.C. Andersen, Ludvig Bødtcher, Wilhelm Marstrand, Albert Küchler og mange andre.

Ischia og på Sicilien tilbragte han længere tid – det første sted sammen med August Bournonville – og hjemrejsen gik over Paris. Udbyttet af rejsen foreligger i Ude og Hjemme (1843), en samling af digte, noveller og skildringer, som for største delen er skrevet under opholdet på Ischia. Ude og Hjemme er et af Holsts betydeligste arbejder: en ualmindelig modtagelighed for rejselivets vekslende indtryk, levende sans for sydens natur, kunst og folkeliv, en sjælden svigtende smag og stor formende evne vise sig på næsten hvert blad, og novellen Rejsekammeraten, digtet «Den døende Fægter» og sangen «Du er rig, du er dejlig, o Syd» er da også den dag i dag – omkring år 1900 – kendte af alle.

Minderne fra udenlandsrejsen førte ham også ind på den dramatiske digtning: 1844 opførtes på Det kongelige Teater hans romantiske skuespil Gioachino, der behandlede Joachim Murats liv, og den succes, som dette stykke, båret af et fortræffeligt spil, havde, gjorde, at han fortsatte som dramatiker med den hjemlige vaudeville William og Emma eller Vandkuren, der ligeledes opførtes på Det kongelige Teater (1846) og oplevede et stort antal forestillinger.

Det episke digt "Den lille Hornblæser" i anledning af Treårskrigen 1848-50[redigér | redigér wikikode]

Ved krigens udbrud 1848 ansattes Holst som ekspeditionssekretær ved generalkommandoen for det Nørrejyske armékorps, og til revyen på Lerbæk Mark 18. september 1848 skrev han sin bekendte sang "Vel mødt igen, Kong Frederik, ved Hæren". Som Holst ved Frederik 6.'s død havde været den, der smukkest og naturligst greb tidens stemning og udtalte den, således var det også ham, der i sit episke digt "Den lille Hornblæser" (1849) og i den skønne mindesang "Slumrer sødt i Slesvigs Jord" gav Treårskrigens nationale løftelse og begejstring det fyldigste poetiske udtryk.

I det hele har Holst ofte forstået at lade sig inspirere af øjeblikket, og skønt han selv spøgende kalder lejlighedsdigte for «Ulejlighedsdigte», har han ved siden af meget ubetydeligt netop på dette område præsteret adskillige af sine ypperligste arbejder. Lige til den seneste tid vedblev han med sin produktion; for Det kongelige Teater har han skrevet lystspillene De har en Datter (1868) og A-ing-fo-hi eller Det Ubekendte (1877). 1873 udgav han digtcyklusen Fra min Ungdom, hvor han i lette, skæmtende vers giver en række ypperligt pointerede tidsbilleder og livserindringer, og af hans talrige novelletter, der alle udmærker sig ved et mønsterværdigt sprog, kan fremhæves den gratiøse Fast Tro.

Foruden de i det foregående omtalte enkelte digte kunne som særlig bekendte nævnes romancerne "Bonden fra Lemvig", "Lodsen" og "Skildvagten", sangen til Thorvaldsen: "Til Søs Normannen med det blanke Værge", "Ved Vintertid, naar Skoven staar» og det lyriske digt "Naar mit Øje er lukt".

Også som oversætter – blandt andet af mange skuespil – og som udgiver har Holst virket. En til skolebrug meget benyttet Poetisk Læsebog skyldes ham, månedsskriftet «For Romantik og Historie» udgav han fra 1868-90, og efter at have redigeret Berlingske Tidendes feuilleton blev han 1859 i nogen tid dette blads redaktør.

Dramatikeren Holst[redigér | redigér wikikode]

En stor del af Holsts tid har været optaget af hans sceniske virksomhed. Efter at han fra 1. august 1863 havde været direktør for Casino, blev han 1864 sceneinstruktør ved Det kongelige Teater. Da Johanne Luise Heiberg i 1867 blev ansat som sceneinstruktrice, indskrænkedes imidlertid hans virksomhed til iscenesættelsen af ældre, tidligere spillede stykker, og 1868 fratrådte han helt; men allerede 1875 overtog han atter sceneinstruktionen, ved hvilken han virkede indtil sin død. Hans stilling ved Det kongelige Teater medførte, at han ofte måtte foretage mindre rejser for at gøre sig bekendt med iscenesættelsen i udlandet, og uafhængig heraf har han på sine ældre dage besøgt fjernere lande som Rusland og Grækenland.

Holst nød rig offentlig anerkendelse: han havde digtergage, blev Ridder af Dannebrog 1847, Dannebrogsmand 1848, etatsråd 1871, Kommandør af 2. grad 1879 og af 1. grad 1886 og udnævntes på sin 80-årige fødselsdag til konferensråd. Han døde 2. juni 1893.

Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Gengivelser af Holst: Malerier af Ditlev Blunck 1843 (familieeje) og H.C. Jensen (Frederiksborgmuseet). Tegninger af Wilhelm Marstrand ca. 1845 (med Georg Carstensen og August Bournonville; Frederiksborgmuseet), Constantin Hansen (i serien Digterkarikaturer; sst.) og Emil Bærentzen (sst.). Portrætteret som tilhører på Constantin Hansens maleri af den grundlovgivende Rigsforsamling (1860-64, Frederiksborgmuseet). Buster af Th. Stein (Den Hirschsprungske Samling) og af unævnt på Det kgl. Teater, Marmorrelief på gravstenen. Træsnit af J.F. Rosenstand 1873 efter tegning af Wilhelm Marstrand 1843. Litografier af Emil Bærentzen 1840 og ca. 1845 og af I.W. Tegner 1874. Træsnit 1868, 1871 og bl.a. af H.P. Hansen 1881 og 1886.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

"Hvad udad tabes, skal indad vindes"[redigér | redigér wikikode]

Et citat der vandt udbredelse efter tabet af Sønderjylland i 1864. Det tillægges oftest Enrico Mylius Dalgas (1828–1894) (Hedeselskabets stifter, "Hedens konge"), men i Nordisk Konversationsleksikon knyttes det også til H.P. Holst gennem en indskrift på en skuemønt præget i anledning af Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872. Citatet i sammenhæng lyder: "For hvert et tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes".

I Bevingede ord ved T. Vogel-Jørgensen fra 1963 siges dog at tanken er lånt, og der nævnes svenskeren Esaias Tegnér (1782–1846).  
I Gads danske Magasin af 1922 henvises til Napoleonstiden hvor Frederik Vilhelm 3. af Preussen skulle have udtalt noget lignende.
(Kilde: : Citater og talemåder på en side: Den danske Helt i 1000 år fra Koldinghus.dk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kalliope

  • Digte m.m. i Kalliope.org
  • Et hjælpemiddel: Ordbog, som omfatter ord som (oftere) forekommer i værker af danske digtere, og som skønnes at kræve en forklaring – enten fordi ordet ikke længere er i brug, eller fordi ordet forekommer i en nu forældet betydning.
  • Denne artikel bygger på Sophus Bauditz'   Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887-1905


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.