Land og Folk
Land og Folk var et dagblad, som blev udgivet af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i årene 1945-1991.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
DKP havde før og i starten af 2. verdenskrig udgivet Arbejderbladet, som blev gjort illegalt i forbindelse med Kommunistloven i juni 1941. Fra oktober måned samme år begyndte partiet at udgive et illegalt blad, Land og Folk, som i starten udkom en gang måneden, senere på krigen oftere. I krigens sidste år nåede avisen et oplag på 120.000. Umiddelbart efter besættelsens afslutning, 5. maj 1945, blev avisen gjort til et dagblad. I første omgang skiftede avisen navn til Folkets Dagblad, men det blev hurtigt ændret tilbage til Land og Folk: Organ for Danmarks Kommunistiske Parti.
Den første redaktør for Land og Folk som dagblad var Børge Houmann, som også havde siddet i ledelsen af Arbejderbladet. Han og avisen fik en flyvende start med et oplag, som den 27. juni rundede 43.000, den 13. juli 51.000 og toppede den 5. september på 60.000. Herefter gik det dog stærkt ned igen: I 1946 snittede oplaget 40.000, i 1947 var det 33.000, og i 1948 var det ca. 27.000. I 1960 var man nede på 7.000 i oplag. Dermed afspejler avisens oplag i høj grad kommunistpartiets nedadgående popularitet i det danske samfund under den kolde krig.
I 1970 var oplaget faldet til 5.500, men DKP's opblomstring i 1970'erne (partiet vendte tilbage til Folketinget ved valget i 1973) smittede af på avisen, som oplevede fremgang.
Fra midten af 1970'erne begyndte DKP at afvikle en årlig Land og Folk Festival i Fælledparken i København for at promovere avisen og partiets synspunkter. Festivalen var i en årrække en af de mest markante kulturbegivenheder i hovedstaden med en række store musiknavne på plakaten. Bl.a. har TV-2, Björn Afzelius, Røde Mor og Kræn Bysted (med bl.a. Lars Lilholt)optrådt på festivalen.
Afmatningen ramte venstrefløjen i midten af 1980'erne, og det gik også ud over Land og Folk. I forlængelse af forandringerne i Sovjetunionen under Gorbatjov var DKP også i opbrud, og det førte bl.a. til en beslutning om at gøre Land og Folk til en avis for hele venstrefløjen, men projektet mislykkedes, og 28. december 1990 udkom sidste nummer af avisen.
Den redaktionelle linje i avisen var gennem årene stærkt præget af, at den var politisk ledet, hvilket bl.a. betød, at der frem til slutningen af 1980'erne stort set aldrig stod noget kritisk om Sovjetunionen og de øvrige Østblok-lande.
Det ændrede sig drastisk med beslutningen om at ændre grundlaget for avisen fra en decideret partiavis til en bredt orienteret venstrefløjsavis. Den ændrede linje lagde op til en redaktionel frihed, som udfordrede partiets ledelse, og det førte uundgåeligt til spændinger. Jobbet at være buffer mellem de to parter - og på et større plan mellem de dengang to stridende linjer i DKP - blev tildelt Frank Aaen (nuværende MF for Enhedslisten), som bestred jobbet som politisk redaktør i årene 1986-1989.
Da DKP lukkede og slukkede, glemte Frank Aaen og Ole Sohn at sikre sig rettighederne til og/eller beskytte navnet Land og Folk. Rettighederne blev i Patent- og Varemærkestyrelsen i 2001 erhvervet af Jørgen Lund Christiansen, JLC Kommunikation ApS, som i nogle år på vegne af Landbrugets Samfundskontakt udgav avisen Land og Folk - fra os på landet til hele folket. I dag er udgiverrettigheden udlånt til Vestermølle Møllelaug, som er en del af Kultur-, Aktivitets- og Formidlingscenter Vestermølle ved Skanderborg Sø. VestermølleAvisen Land og Folk blev første gang udgivet i maj 2010. En ny udgave er under forberedelse til udgivelse i foråret 2012.
[redigér] Den sidste partiavis
Land og Folk var ikke den sidste avis med rødder i arbejderbevægelsen, som måtte dreje nøglen om. I 2001 besluttede LO at lukke for pengestrømmen til Aktuelt, der oprindeligt var socialdemokratisk partiavis. I dag finder man kun et dagblad, som ideologisk placerer sig på den yderste venstrefløj, Dagbladet Arbejderen, som udgives af Kommunistisk Parti.
[redigér] Redaktører og medarbejdere ved Land og Folk (langt fra komplet)
- Børge Houmann, Land og Folks første chefredaktør, 1945-1955.
- David Hejgaard, redaktør 1947-1969
- Martin Nielsen, chefredaktør, 1952-1960 (1952-1955 som medredaktør, 1955-1960 som eneredaktør).
- Alvilda Larsen, journalist, 1957-1966.
- Villy Karlsson, chefredaktør, 1960-1970.
- Gunnar Kanstrup, ansvarshavende redaktør, 1978-1986.
- Dines Boertmann, journalist, 1980-1985.
- Thorkild Holst, redaktionssekretær, tegner, medlem af redaktionsledelsen samt i en årrække chefredaktør, 1945-1990 (Dvs. hele avisens levetid!)
- Hans Kirk, kulturredaktør, 1945-1962.
- Frank Aaen, politisk redaktør, 1986-1989.
- Jacob Mollerup, journalist,
- Gotfred Appel, udenrigsredaktør ?-1963.
- Hans Scherfig, kulturmedarbejder, 1945-1979.
- Otto Gelsted, kulturjournalist, 1945-1968.
- Herluf Bidstrup, tegner, 1945-?
- Jan Stage, korrespondent, ?-?
- Eric Danielsen, journalist - bl.a. Warszawa-korrespondent, 1945-1965.
- Kurt Jacobsen, korrespondent i Moskva, 1989-1990.
- Frede Jakobsen, chefredaktør (- 1990)
- Jørgen Lund Christiansen, redaktør og udgiver, 2001 -
- Christian Ricardt Nielsen, faglig og social redaktør, 1945-53
