Fyens Stiftstidende

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fyens Stiftstidende
Fyens Stiftstidende 2010 wordmark.svg
Type Dagblad
Format Tabloid
Ejer(e) Den Fynske Bladfond
Grundlagt 3. januar 1772
Udgiver Fynske Medier
Redaktør Per Westergård
Politisk
orientering
Uafhængig borgerlig-liberal,
indtil 1975 konservativ
Pris 20 kr.
Hovedkontor Odense
ISSN ISSN 1601-815X

Hjemmeside: fyens.dk
Fyens Stiftstidendes mediehus på Banegårdspladsen i Odense.
Fyens Stiftstidendes mediehus om aftenen.

Fyens Stiftstidende er et regionalt dagblad, der redaktionelt dækker Fyn og øerne. Avisen blev grundlagt af bogtrykker Christian Gormsen Biering 3. januar 1772, hvilket gør avisen til Danmarks næstældste endnu eksisterende avis.

Avisen udkommer i 52.490 eksemplarer mandage-lørdage og 65.012 på søndage[1]. På hverdage har avisen 163.000 læsere og på søndage 202.000[2].

Avisens historie[redigér | redigér wikikode]

Avisens historie går tilbage til 1771, da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et adressekontor med tilhørende bogtrykkeri. Virksomheden får til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begynder han at udgive avis under navnet Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.

Avisens første udgave bestod blot af 8 sider i det lille oktav-format, og i begyndelsen udkom avisen kun en gang ugentligt. I 1797 overtager Søren Hempel udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forbliver i familieeje. Indtil sin død i 1844 er Hempel redaktør. Odense har som den eneste by i provinsen to aviser på Hempels tid. Den anden avis udgives af bogtrykker Iversen.[3] Fra 1852 er avisen tilknyttet partiet Højre. Redaktør er Nicolaus Peter Heinrich Seedorff. I 1861 sælges avisen til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn Morten Dreyer og dennes søn redigerer avisen frem til 1930'erne. Avisen er i disse år en udpræget konservativ avis, og denne linje fortsætter efter 2. verdenskrig. Økonomien er trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vender efterhånden, og i begyndelsen af 1960'erne har Fyens Stiftstidende overhalet Venstre-avisen Fyns Tidende som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på annoncer og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget Odense-orienteret styrkes også dækningen af det øvrige Fyn, og med købet af den sidste konkurrent Fyns Tidende i 1969 kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. Fyns Tidende drives som selvstændig avis frem til 1979, hvorefter den i ti år fortsætter med egen redaktion, som producerer en daglig særside i Fyens Stiftstidende. 1970'erne kendetegnes desuden af en voldsom bladkrig med den Svendborg-baserede Fyns Amts Avis; en krig, der i 1978 ender med en delvis sejr til Stiftstidende i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.

Partibåndet kappes[redigér | redigér wikikode]

Den sidste ejer fra familien overdrager i 1970 aktierne til den nyoprettede selvejende institution Den Fynske Bladfond, der har til formål at støtte en fri presse i almindelighed og Fyens Stiftstidende i særdeleshed. Fonden har ejet avisen siden. Fem år senere, i 1975, ophører det partipolitiske tilhørsforhold, avisen har haft til Det Konservative Folkeparti og avisen er nu et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et borgerligt-liberalt grundlag.

Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flytter Fyens Stiftstidende i 1988 til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles Odense Kommunes pris for smukt erhvervsbyggeri.

Fem år senere ændrer avisen udgivelsestidspunkt og får fornavnet Morgenposten, som den bærer helt frem til 1999. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, får fynboerne fra 13. april 1993 deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtages det tidligere radikale Middelfart Venstreblad, som udkommer for sidste gang 12. april.

Fyens Stiftstidende lancerer i 1998 sin netavis, fyens.dk. I starten indeholder siden kun enkelte artikler, der også bringes i den trykte avis, men efterhånden videreudvikles netavisen, så der også bringes unikke historier. Ti år senere er netavisen med sine 200.000 brugere den suverænt mest besøgte regionalavis online [4].

Bladhuset på Blangstedgårdsvej udvides samme år med en administrationsbygning, der kommer til at huse datterselskaberne Fyens Distribution og Fyens Trykkeri.

I april 1999 fik avisen i lighed med de øvrige Stiftstidender helt ny grafisk identitet. Det nye layout udarbejdes af den prisbelønnede skotske avisdesigner Ally Palmer. Til brødteksten anvendes skrifttypen Janson, mens Interstate bruges til overskrifterne[5]. Fyens Stiftstidendes hoved er dog fortsat sat med Helvetica.

Nye tider[redigér | redigér wikikode]

Den forhenværende version af avisens logo inkluderede en orange streg under navnet i blåt.[6]

Placeringen i Odenses udkant bliver imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren 2002 besluttes det nemlig, at avisen skal flytte tilbage til Odense Centrum. Der indgås en aftale med entreprenørfirmaet NCC og Nordania Lesaing om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor Odense Banegård Center, der får navnet Banegårdspladsen. Byggeriet tegnes af Creo Arkitekter og tages i brug 13. juni 2005. Huset får senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, hvor de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.

Ved årsskiftet 2004-2005 går Fyens Stiftstidende ind i den verserende gratisavis-krig med lanceringen af trafikavisen Xtra, som består af dels lokalstof fra Fyens Stiftstidende, dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Avisen udgives i 25.000 eksemplarer, som uddeles på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. Xtra lægges i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis 24timer under navnet 24timerXtra.

I september 2006 oplever Fyens Stiftstidende for første gang siden Fyns Tidendes lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen Nyhedsavisen etablerer en lokalredaktion og husstandsomdeler sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på Nyhedsavisen nedlægges redaktionen i Odense imidlertid i januar 2008, og Stiften har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.

Avisen får i februar 2008 ny chefredaktør, da Egon Tøttrup går på pension. Ny chefredaktør er Per Westergård, der tidligere har været chefredaktør for Århus Stiftstidende. I november 2008 trækker Fyens Stiftstidende sig ud af gratisavis-markedet, da 24timer Xtra lukker.

Som et af de sidste større regionale dagblade i Danmark udkom Fyens Stiftstidende i broadsheet-format helt frem til 2009. Det skyldtes, at man ønskede at skille sig ud fra de aviser, der udkommer i tabloid.[7] Men fra 10. februar 2009 udkommer kun 1. sektion og sektionen BoGodt om søndagen i broadsheet. Resten af sektionerne, inklusive den daglige Odense-Fyn-sektion, udkommer i tabloidformat. I forbindelse med omlægning relanceres avisen med et let forandret layout og sloganet "Avisen har en mening – har du?", og i flere artikelserier sættes fokus på emner som trafikdrab og sundhed.

Den finansielle krise ramte også Fyens Stiftstidende, som i marts 2009 fyrede ni journalister. [8] En større omlægning blev offentliggjort i september 2009, hvor det kom frem, at Fynske Medier fremover skal være udgiverselskab for både Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Mange af siderne er fælles, ligesom lokalredaktionerne i Fåborg og Ringe sammenlægges, mens der delvist samarbejdes i Svendborg. [9] Siden 1. marts 2010 udkommer avisen i tabloidformat.[10]

Udgiverselskabet[redigér | redigér wikikode]

Et nummer af Odense Adresse-Contoirs Efterretninger fra bladets første årgang 1772.

Udgiveren af Fyens Stiftstidende er Fyens Stiftstidende A/S, undertiden også kaldet Mediehuset Fyens Stiftstidende.

I 2008 omsatte Fyens Stiftstidende A/S for 588,3 mio. kr., hvilket gør det til en af de bedste forretninger på det regionale dagbladsmarked i Danmark. Selskabet, der beskæftiger 532 medarbejdere, fik i 2008 et resultat på -4,8 mio. kr. efter flere år med overskud.[11] Bestyrelsesformand er professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet. Direktionen består af adm. direktør Poul Erik Andersen og ansvarshavende chefredaktør Per Westergård.

Fynske Medier[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fynske Medier

Fyens Stiftstidende A/S etablerede i oktober 2006 partnerselskabet Fynske Medier sammen med den hidtidige sydfynske ærkerival A/S Svendborg Avis, der udgiver Fyns Amts Avis. Fynske Medier er et salgs- og serviceselskab for de to udgiverselskaber. Redaktionelt er der med undtagelse af enkelte fælles tillæg, eksempelvis Gul & Gratis og Plus, stadig tale om to selvstændige enheder. Fynske Medier ejer desuden Ugeavisen Odense samt en del af Fyns største kommercielle radio, Radio 3. Selskabet ejer desuden halvdelen af landets mindste dagblad, Kjerteminde Avis.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Holger Dyrbye & Jørgen Thomsen, Trolig skildre hvad i verden sker : Fyens stiftstidende gennem 225 år, Den Fynske Bladfond, 1997. ISBN 87-986291-0-7.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Fynske Medier
Fyens Stiftstidende | Fyns Amts Avis
Øvrige aktiviteter: Fyens Distribution | Ugeavisen Odense | Radio 3 | Gul & Gratis
Tidligere aktiviteter: Kjerteminde Avis | 24timerXtra