Jyllands-Posten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Morgenavisen Jyllands-Posten
Type Dagblad
Format Tabloid
Ejer(e) JP/Politikens Hus
Grundlagt 1871
Udgiver JP/Politikens Hus
Redaktør Jørn Mikkelsen
Politisk
orientering
Uafhængig liberal-konservativ,
indtil 1938 konservativ
Pris 25 kr. (weekend 30 kr.)
Hovedkontor Viby J (Aarhus)

Hjemmeside: jyllands-posten.dk

Morgenavisen Jyllands-Posten (ofte blot omtalt som JP) er en af Danmarks tre store morgenaviser (de andre to er Dagbladet Politiken og Berlingske). Ansvarshavende chefredaktør er siden 2008 Jørn Mikkelsen, som afløste Carsten Juste.

I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis, og den regnes almindeligvis for den mest højreorienterede af de to borgerlige, landsdækkende morgenaviser (den anden er Berlingske). Jyllands-Posten blev etableret i 1871 og udgives i dag af JP/Politikens Hus, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Avisens hovedsæde er beliggende i Viby ved Aarhus, mens der også er redaktion i København. JP's slogan er Danmarks internationale avis, og avisen er også kendt for at have et større antal udlandskorrespondenter. I udlandet er avisen mest kendt for offentliggørelsen af de 12 muhammed-tegninger.

I oktober 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn.dk, der hurtigt blev en af Danmarks mest besøgte. I marts 2007 fulgte forbrugsportalen fpn.dk, og senere er kultursitet kpn.dk og sportssitet spn.dk kommet til.

Format[redigér | redigér wikikode]

Jyllands-Posten er siden august 2008 udkommet i tabloid-formatet. Overgangen fra broadsheet begyndte januar 2006, hvor avisen udskiftede sin 2. sektion med et dagligt såkaldt avismagasin, der med otte forskellige emner fokuserede på forbrugsstof, udlandsstof, kultur (både Guide og Kulturweekend), biler, sport, rejser og bolig. Om søndagen udkom to. I dag dækkes de fleste af disse af 1. sektion og en ny tabloid-sektion kaldet Puls.

Hver fredag medfølger mande- og kvindemagasinerne Tempo og Viva.

JP Aarhus[redigér | redigér wikikode]

JP Aarhus er navnet på Jyllands-Postens Aarhus-sektion, som udkommer i det meste af Østjylland som et tillæg.

Frem til marts 2013 udkom desuden gratisavisen 24timer i Aarhus under navnet 24timer Aarhus+ med stof fra både JP Aarhus og 24timer.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Historiske sympatier[redigér | redigér wikikode]

Støtte til fascismen[redigér | redigér wikikode]

Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med sin udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" [1]. I 1933 hed det om situationen i Danmark: "Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret".[2]

Avisen var også positiv over for Weimar Republikkens fald og Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Den skrev således i marts 1933: "Der vil også kun blive grædt tørre tårer ved Weimar-forfatningens grav . . . Hvor ejendommeligt det måske end kan lyde, er den kun 12-årige tyske forfatning med dens enkammersystem, dens lave valgretsalder – 20 år – og forholdstalsvalgmåden nemlig allerede forældet..." og senere samme måned: "Det tyske diktatur betyder således både en fordel og en fare for Europa. En fordel, fordi der derved er rejst et stærkt bolværk mod kommunismen, og socialdemokratiet på samme tid er blevet sat grundigt på plads. Og en fare, fordi det foreløbig ikke kan undgå at forøge spændingen og nervøsiteten for en ny krig."[2]

I juni 1933 skrev JP yderligere: "Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et udueligt parlamentarisk styre havde gjort det modent til, og ingen kan vel bestride, at hans diktatur har været en velgerning for det italienske folk. Tyskland stod foran en lignende katastrofe, da Hitler banede sig vej til magten, og det kan derfor ikke undre, at han foretager en kraftig udrensning i de marxistiske partier, der har hovedansvaret for den skæbnesvangre udvikling. De partipolitiske godtfolk, der bavler mest om demokrati og frihed, er her som alle andre steder de sletteste statsstyrere, og de må følgelig sættes helt ud af spillet, inden genrejsningen kan gennemføres..." [3]

I Jyllands-Postens egen udlægning af sin historie er disse citater ikke medtaget, og avisen betoner i stedet sin indsats i kampen mod kommunismen. Under afsnittet om avisens historie fra 1918 til '39 skriver Jyllands-Posten selv: "JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holdt samtidig afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 gik JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskrev en dansk-tysk ikke-angrebspagt." [4]

Yderligere skrives om Kaj Munk, der flere gange i avisen også havde været med til at rose Hitler og Mussolini: "En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen – en flittig kronikør var præsten og forfatteren Kaj Munk. Men da Munk i 1938 i et »åbent brev« til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jødeforfølgelserne i Tyskland, kom brevet på forsiden, ledsaget af et portræt af Munk." [4]

Efter tyskernes besættelse af Danmark blev avisen mere kritisk. Jyllands-Posten var som de andre danske aviser underlagt tysk censur; det besværliggjorde officiel kritik. Flere af avisens medarbejdere blev involveret i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [5].

Anti-semitisme[redigér | redigér wikikode]

Den 15. november 1938, blot få dage efter krystalnatten, da nazisterne i Tyskland ødelagde mere end 1000 synagoger, flere tusinde jødiske forretninger og hjem og fordrev omkring 30.000 jødiske mænd til koncentrationslejre, bragte Jyllands-Posten en leder, der kan tolkes som udtryk for sympati for aktionen og for det nazistiske syn på jøderne. Avisen skrev blandt andet: "Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse [...] Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografispekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne – som mange andre Fastlands-Folk – har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser. (...) Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men tilgengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis" [6]

Apartheid[redigér | redigér wikikode]

Jyllands-Postens holdning til apartheid-styret i Sydafrika er omdiskuteret. Gerhardt Eriksen skriver i bogen Hvis De vil vide mere, der er en jubilæumsudgivelse udgivet i forbindelse med avisens 125-års jubilæum i 1996, at "som før fulgte bladet den udenrigske udvikling i Østeuropa, i Frankrig og i Sydafrika – alle steder med kritik over for de stedlige magthavere". I en artikel af journalisten Ulrik Dahlin i Dagbladet Information, der har gennemgået Jyllands-Postens behandling af apartheid i perioden 1960-1977, hævdes det, at avisen sjældent omtalte begivenhederne i Sydafrika, og hvis den endelig gjorde var der højst anvendt notitser som ikke var kritiske [7]. I forbindelse med apartheidsstyrets vedtagelse af anti-sabotageloven i 1962 og Nelson Mandelas livstidsdom i juni 1964 som følge af samme lov bringer avisen ikke en eneste reportage. Heller ikke ved FNs vedtagelse af den resolution nr. 1761 i november 1962 som fordømmer apartheid-styret bringer avisen noget, og det samme mønster ses ved de følgende fordømmende resolutioner som FN vedtager igennem 1960'erne og op til 1977 med resolution nr. 418.

Den 24. marts 1960 tre dage efter massakren i Sharpeville 21. marts med 69 døde demonstranter, bringer Jyllands-Posten en leder som kommenterer situationen i landet. Lederen fordømmer den sydafrikanske regering for unødvendig brutal anvendelse af magt, og fortsætter med at forklare regimets handlinger: "Her maa det ikke glemmes, at netop Sydafrika har sine særlige problemer, som er af en hel anden art end dem, man f.eks. kender i Amerika. Den farvede befolking i Sydafrika er højst uensartet. En del af den, men dog ikke nogen større procent, er – eller var før apartheid-politikkens indvarsling – naaet op i et niveau, der kan sammenlignes med de amerikanske negres. Men det store flertal staar paa et lavt civilisatorisk stade, idet de inden for det sidste slægtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne. Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere, at de er betænkelige ved at lægge deres egen og deres lands skæbne i hænderne paa et flertal af den art."[8]

De tolv Muhammed-tegninger[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Læs mere om emnet under Muhammed-tegningerne

Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 publicerede tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes at islam ikke tillader billeder af Muhammed. To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere har ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Egypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation protesteret mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir strejkede flere hundrede tusinde mennesker ved bl.a. at lukke deres butikker.

Den 26. januar kaldte Saudi-Arabien sin ambassadør hjem fra Danmark, og en massiv boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien og gik bl.a. ud over dansk/svenske Arla.

Chefredaktører[redigér | redigér wikikode]

Ansvarshavende chefredaktører på JP:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]