Boksning under sommer-OL 1968

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boksning
under olympiadens lege
Sted Arena México
Datoer 13.–26. oktober
← 1964
1972 →
De olympiske ringe
De olympiske ringe
Boxing

Boksning under Sommer-OL 1968 i Mexico City blev afviklet fra den 13. til den 26. oktober 1968 på Arena Mexico.

Med 315 boksere fra 65 nationer overgik bokseturneringen alle tidligere OL-rekorder. Der var en udvidelse af vægtklasserne, idet der for første gang blev konkurreret i let-fluevægt, og der var således 11 vægtklasser på programmet.

Bedste nationer blev Sovjetunionen (3 guld, 2 sølv og 1 bronze), USA (2 guld, 1 sølv og 4 bronze) og Mexico (2 guld og 2 bronze). Værtsnationen Mexico havde stor succes i bokseturneringen, da 4 ud af Mexicos 9 medaljer ved OL 1968 blev vundet i bokseturneringen.

Cuba vandt for første gang medaljer ved den olympiske bokseturnering, da Cuba opnåede to sølvmedaljer.

De to tysklande (Vesttyskland og DDR), der i 1964 havde stillet med et fælles hold i Tokyo stillede nu med hvert sit hold.

Val Barker trofæet blev givet til fjervægteren Philip Waruinge fra Kenya. Det var første gang siden OL i 1936 og blot anden gang i Val Barker trofæets historie, at trofæet ikke blev givet til en guldmedaljevinder. Waruinge opnåede alene bronze i turneringen, da han tabte sin semifinale med dommerstemmerne 3-2 til mexikaneren Antonio Roldán. Sværvægtsklassen blev vundet af den senere professionelle verdensmester i sværvægt George Foreman.

Danske deltagere[redigér | rediger kildetekst]

Fra Danmark deltog alene 2 boksere, der dog ikke opnåede medaljer.

  • Jørgen Hansen (weltervægt) sad over i turneringens første runde, men blev i sin første kamp stoppet på rsc af rumæneren Victor Zilberman i kampens 3. omgang.
  • Christian Larsen (letmellemvægt) vandt sin første kamp i turneringens første runde mod franskmanden Albert Menduni med dommerstemmerne 5-0. Christian Larsen tabte næste kamp mod David Jackson med dommerstemmerne 3-2. To af dommerne scorede kampen lige (59-59), men begge disse dommere gav sejren til Jackson.

Medaljer[redigér | rediger kildetekst]

De olympiske ringe Boksing OL 1968 Mexico Boksing
 Nr.  Land Guld Sølv Bronze Totalt
1. Sovjetunionen Sovjetunionen 3 2 1 6
2. USA USA 2 1 4 7
3. Mexico Mexico 2 0 2 4
4. Polen Polen 1 2 2 5
5. DDR DDR 1 0 0 1
Storbritannien Storbritannien 1 0 0 1
Venezuela Venezuela 1 0 0 1
8. Cuba Cuba 0 2 0 2
9. Sydkorea Sydkorea 0 1 1 2
Rumænien Rumænien 0 1 1 2
Uganda Uganda 0 1 1 2
12. Cameroun Cameroun 0 1 0 1
13. Bulgarien Bulgarien 0 0 2 2
14. Argentina Argentina 0 0 1 1
Brasilien Brasilien 0 0 1 1
Finland Finland 0 0 1 1
Italien Italien 0 0 1 1
Japan Japan 0 0 1 1
Jugoslavien Jugoslavien 0 0 1 1
Kenya Kenya 0 0 1 1
Vesttyskland Vesttyskland 0 0 1 1
Totalt 11 11 22 44

Let-fluevægt (48 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Venezuela VEN Francisco Rodríguez
Sølv Sydkorea KOR Chi Jong-Ju
Bronze Polen POL Hubert Skrzypczak
Bronze USA USA Harlan Marbley

Første runde[redigér | rediger kildetekst]

Anden runde[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Fluevægt (51 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Mexico MEX Ricardo Delgado
Sølv Polen POL Artur Olech
Bronze Brasilien BRA Servilio de Oliveira
Bronze Uganda UGA Leo Rwabwogo

Arthur Olech opnåede sin anden sølvmedalje ved OL. Han vandt også sølv i fluevægt ved OL i Tokyo.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Bantamvægt (54 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen USSR Valerian Sokolov
Sølv Uganda UGA Eridadi Mukwanga
Bronze Japan JPN Eiji Morioka
Bronze Sydkorea KOR Chang Kiu-Chul

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Fjervægt (57 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Mexico MEX Antonio Roldan
Sølv USA USA Albert Robinson
Bronze Kenya KEN Philip Waruinge
Bronze Bulgarien BUL Ivan Michailov

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Letvægt (60 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld USA USA Ronnie Harris
Sølv Polen POL Józef Grudzien
Bronze Rumænien RUM Calistrat Cutov
Bronze Jugoslavien JUG Zvonimir Vujin

OL-guld i letvægt blev vundet af amerikaneren Ronnie Harris, der ikke havde tabt en kamp siden den 8. maj 1967. På vej mod finalen besejrede han bl.a. englænderen John H. Stacey, der siden blev verdensmester i weltervægt (WBC). Harris fortsatte sin sejrstime som amatør indtil 1971, hvor han blev professionel og forblev ubesjret indtil 1978, hvor han tabte en titelkamp om det professionelle verdensmesterskab mod den argentinske verdensmester Hugo Corro.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Letweltervægt (63,5 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Polen POL Jerzy Kulej
Sølv Cuba CUB Enrique Regüeifros
Bronze Finland FIN Arto Nilsson
Bronze USA USA James Wallingtona
Jerzy Kulej (t.h.) vandt igen guldmedalje ved OL i letweltervægt

Den olympiske mester fra OL i Tokyo, polaken Jerzy Kulej, stillede igen op i letweltervægt. Kulej vandt igen finalen i 1968, og blev derved dobbelt olympisk mester. I finalen mødte Kulej cubaneren Enrique Requeiferos, der blev den første cubaner nogensinde, der vandt en olympisk medalje i bokseturneringen.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Final[redigér | rediger kildetekst]

Weltervægt (67 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld DDR DDR Manfred Wolke
Sølv Cameroun CAM Joseph Bessala
Bronze Sovjetunionen USSR Wladimir Musalimow
Bronze Argentina ARG Mario Guilloti
Weltervægt blev vundet af Manfred Wolke fra DDR. Wolke ses til højre i ringhjørnet som træner for en anden succesfuld DDR-bokser Henry Maske.

Weltervægt havde dansk deltagelse med Jørgen Hansen, der dog tabte sin første kamp på rsc mod rumæneren Victor Zilberman. I klassen deltog også den kommende professionelle europamester i weltervægt, Marco Scano, som Jørgen Hansen 9 år senere vandt europamesterskabet fra. Scano tabte også sin første kamp i OL-turneringen.

Den mexikanskfødte Armando Muniz stillede op for USA, men tabte i kvartfinalen til argentineren Guilotti. Muniz blev siden professionel og fik flere kampe om VM-titlen i weltervægt, men tabte hver gang. Muniz er i dag (2012) direktør for International Boxing Hall of Fame.

Kvartfinale[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Letmellemvægt (71 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen USSR Boris Lagutin
Sølv Cuba CUB Rolando Garbey
Bronze Tyskland BRD Günther Meier
Bronze USA USA John Lee Baldwin

Boris Lagutin havde vundet bronze ved OL i 1960 og guld ved OL i 1964 og vandt i 1968 sin tredje olympiske medalje, da han atter vandt guld i letmellemvægt. Amerikaneren Johnny Baldwin vandt bronze. Baldwin blev siden professionel, hvor han blandt andet tabte til Marvin Hagler og Ayub Kalule.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinals[redigér | rediger kildetekst]

Final[redigér | rediger kildetekst]

Mellemvægt (75 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Storbritannien GBR Chris Finnegan
Sølv Sovjetunionen USSR Alexej Kisseljow
Bronze Mexico MEX Agustin Zaragoza
Bronze USA USA Alfred Jones

Englænderen Chris Finnegan havde ikke vundet de britiske mesterskaber i 1968, og var følgelig sat af det engelske OL-hold. Det lykkedes dog Finnegans træner at overtale det britiske bokseforbund ABA til at arrangere en udtagelseskamp om OL-biletten. Det lykkedes Finnegan at vinde udtagelseskampen og derved sikre sig en plads på det britiske OL-hold. Finnegan besejrede på vej mod finalen jugoslaven Mate Parlov, der siden blev professionel verdensmester (WBC) i letsværvægt. Finnegan vandt OL-finalen over Kisseljow fra USSR, der fire år tidligere i Tokyo havde vundet OL-sølv i letsværvægt. Efter OL blev Finnegan professionel, hvor han bl.a. tabte til Tom Bogs i en EM-kamp. Finnegan vandt dog senere EM samt de britiske og Imperiale mesterskaber, ligesom han boksede om VM.

Første runde[redigér | rediger kildetekst]

Anden runde[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Final[redigér | rediger kildetekst]

Letsværvægt (81 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld Sovjetunionen USSR Danas Pozniakas
Sølv Rumænien RUM Ion Monea
Bronze Bulgarien BUL Georgi Stankov
Bronze Polen POL Stanislaw Dragan

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Sværvægt (+81 kg)[redigér | rediger kildetekst]

Medalje Land Udøver
Guld USA USA George Foreman
Sølv Sovjetunionen USSR Ionas Chepulis
Bronze Italien ITL Giorgio Bambini
Bronze Mexico Mex Joaquin Rocha
Med kun 20 amatørkampe bag sig stillede amerikaneren George Foreman op til OL i sværvægt og opnåede guldmedalje. På billedet ses Foreman 41 år senere i 2009.

Første runde[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]