Borgerløn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Borgerløn eller basisindkomst er en indkomst, der gives ubetinget til alle borgere og personer med varigt ophold i et land uden behovsprøvning eller arbejdspligt, og som er af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.

Ideen om en basisindkomst for alle er gammel og kan føres helt tilbage til det 16. århundrede (Thomas More og Juan Luis Vives). Efter 2. verdenskrig er ideen blev støttet og foreslået i meget forskellige udformninger af hele 7 nobelpristagere i økonomi (Milton Friedman, James Meade, Paul Samuelson, Herbert Simon, Robert Solow, Jan Tinbergen og James Tobin). Filosofferne Bertrand Russel, Jürgen Habermas, Erich Fromm, Claus Offe og den franske social-filosof André Gorz er også vigtige i denne bevægelse. 1986 dannedes et internationalt forsknings- og bevægelsesnetværk for gennemførelse af en borgerløn – BIEN (Basic Income European Network), i 2004 med det nye navn Basic Income Earth Network. I Danmark blev begrebet borgerløn især kendt med bogen ”Oprør fra midten” (1978), og her blev en borgerlønsbevægelse, der er en del af BIEN, dannet i år 2000.

Forskel til andre typer overførselsindkomst[redigér | redigér wikikode]

Borgerlønnen adskiller sig fra andre typer af overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt:

  • til alle individer og ikke til husholdninger eller familier.
  • uafhængig af anden indkomst og formue.
  • uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Borgerlønsideen kan konkret udformes på forskellige måder. Den kan tage form af en løbende statslig tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividende) eller som en negativ indkomstskat.

Argumenter[redigér | redigér wikikode]

For[redigér | redigér wikikode]

Borgerløn/basisindkomst er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet, men anses af fortalerne for en radikal reform af velfærdssamfundet, fordi den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.

  • Borgerløn/basisindkomst vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte ”fattigdomsfælde”, dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen/basisindkomsten.
  • Borgerløn/basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, ”kassetænkning” og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.
  • Borgerløn/basisindkomst vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.

Imod[redigér | redigér wikikode]

De vigtigste argumenter fra modstanderne af en borgerløn/basisindkomst er:

  • at den strider imod selvforsørgelsespligten, der bl.a. er givet i Grundloven
  • at den er økonomisk urealistisk, fordi den skulle føre til uacceptable høje skatteprocenter.
  • at den strider mod et retfærdighedsprincip.
  • at i et samfund som for eksempelvis Danmark, vil det, på grund af Danmarks økonomiske situation, ende ud i en landsdækkende falliterklæring.
  • at det vil tiltrække mange til at blive arbejdsløse.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Van Parijs, Philippe (ed.) 1992 Arguing for Basic Income. Ethical Foundations for a Radical Reform. London. New York: Verso.
  • van der Veen , Robert and Loek Groot (eds.) 2000, Basic Income on the Agenda. Policy Objectives and Political Chances. Amsterdam: Amsterdam University Press.
  • Christensen, Erik 2000, Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé. Århus: Hovedland.
  • Christensen, Erik, Karsten Lieberkind og Christian Ydesen (red.) 2007, Retten til Basisindkomst – En Demokratisk Frigørelse.Göteborg: NSU press
  • Christensen, Erik 2008, The Heretical Political Discourse – a Discourse Analysis of the Danish Debate on Basic Income. Aalborg: Aalborg University Press.
  • Ekstrand, Lasse 1995, Den befriade tiden, Gothenburg, Korpen
  • Ekstrand, Lasse 1996 Arbetets död och medborgarlön, Gothenburg, Korpen
  • Ekstrand, Lasse 2004 Social konst! När fabrikerna tystnar, Gothenburg, Korpen
  • Ekstrand, Lasse and Wallmon, Monika (2008) ‘Basic Income beyond Wage Slavery – In search of transcending political aesthetics’ in Grindon, G. ed. Aesthetics and Radical Politics, Cambridge Scholars Publishing, UK, ISBN 978-1-84718-979-0, pp. 42-55
  • Larsen, Rune Engelbreth, 2002 Oprør fra bredden. Fra velfærdsstat til borgerløn. København: Tiderne Skifter.
  • Guaranteed Basic Income Studies:How it could be organised, Different Sugesstions
  • BIEN.Differrent Writers About a Guaranted Basic Income:History

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]