Briller
Briller er betegnelsen for et synskorrigerende redskab. Et par briller består generelt af to linser, der holdes på plads foran øjnene af et stel.
Brilleglas blev i det tidlige 12. århundrede udført i Cyclosilikater - f.eks. beryl, hvoraf betegnelsen "brille" er afledet.
Linsernes slibning retter sig efter brillebærerens behov: Samlelinser anvendes til korrektion af langsynethed, spredelinser til korrektion af nærsynethed. Korrektionens styrke angives i dioptrier. Linsernes slibning kan endvidere tage højde for visse typer bygningsfejl.
Til afhjælpning af aldersbetinget langsynethed benyttes ofte særlige læsebriller. Hvis den læsende også har behov for briller til orienteringsformål, benyttes ofte briller med et såkaldt læsefelt, hvor brillen er en afstandsbrille med et indslebet felt med større styrke i nederste del af brilleglassene. Overgangen mellem de 2 styrker kan være gradvis/glidende eller abrupt.
[redigér] Etymologi
Ordet "brille" har oprindelse i det oldindiske stednavn "Vidura" (nutidens Belur). Ordet havde betydningen "fjerntliggende", "fjern" eller "som ligger oppe i bjergene". I nærheden af Belur var der ædelstensminer med bl.a. beryl. Af "Vidura" afledtes "vaidurya", der i forskellige mellemindiske sprog som prakit og pali blev til "verulia" og "veluriya". Derigennem blev ordet til det græske "beryllos", der betyder "beryl" eller "søgrøn ædelsten". På latin og middelalderlatin blev det til "berillus" og "beryllus". Kejser Nero benyttede en monokel af sleben smaragd eller beryl for at kunne se gladiatorkampe, og i middelalderens katolske kirker, fik beryl en lignende funktion, da det, sammen med gennemsigtig bjergkrystal, blev brugt til kiggevinduer i monstranser, dvs. helgenskrin. Kiggevinduerne udviklede sig til at tjene som hjælp til svagtseende, og selvom man begyndte at bruge glas i stedet, da man fandt ud af at fjerne lufthullerne fra glasset, forblev brugen af beryl i sproget. Således kom brillerne til at hedde "barill" og "berill" og i pluralis "barille", "berill" og "brille" på middelhøjtysk. Over nedertysk "Brille" kom ordet så endelig til at lyde "brille" på dansk.[1]
[redigér] Fodnoter
- ↑ Katlev, Jan. "Ordbogen A-Å", Politikens Etymologisk Ordbog (1. udgave), Aalborg: Politikkens Forlag A/S 2000, side 146. ISBN 87-567-6200-3.
[redigér] Se også
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Briller
 |
Stub Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
