Brugerdiskussion:Glenn/Arkiv 2

DNA forkortelse med store bogstaver

Tak for dine mange artikler som jeg synes indgår fint i Wikipedia's alment oplysende funktion i det danske samfund. Dagligt bruger jeg Wikipedia i undervisningen på Brøndby Gymnasium.

En ting der i den forbindelse falder mig for brystet, er skrivemåden "dna" som viser sig at være anbefalet af sprognævnet. Jeg har aldrig i mit mangeårige liv som biokemiker på DTU og KU og blandt andre danske kolleger truffet nogen bruger af DNA, som var i tvivl om at DNA også på dansk skulle skrives med store bogstaver. Jeg har prøvet at rette nogle steder tilbage til DNA, men er straks blevet ført tilbage, jeg er blevet irettesat og kom ud i en lang diskussion, derfor satte jeg punktet på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA (med flere udløbere). Jeg mener at den forkerte skrivemåde er med til at fremmedgøre et yderst vigtigt biologisk/naturvidenskabeligt begreb.

Jeg blev nødt til at finde ud af historikken om DNA og dna på Wikipedia og fandt dig og skrev bl.a.

"Glenn som oprettede artiklen om Junk-DNA var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver og at artiklen skulle oprettes med DNA med store bogstaver 13. jul 2005 Byrial flytter artiklen til Junk-dna med små bogstaver 29. jul 2007 og ændrer skrivemåden efterfølgende til dna, men det er blevet rettet tilbage til DNA. Glen oprettede oprettede også artiklen Virus (biologi) med DNA 6. okt 2003."

Som svar herpå anfører Palnatoke:

Jeg ved godt at det bare er retorik, men en påstand om at tre navngivne personer og en anonym "ikke var i tvivl" er nok en tand for skråsikker, med mindre naturligvis du har spurgt dem? --Palnatoke 18. dec 2010, 09:28 (CET)

Det kan han jo have ret i, så nu spørger jeg dig om du nogensinde har været i tvivl om DNA skulle skrives med stort, specielt da du oprettede artiklerne.

Jeg vil også gerne vide, om du kender til slagsmålet om DNA på Wikipedia. Kunne vi ikke få lavet en retningslinie i naturfag generelt analogt med botanik og plantenavne, byggende på alment akcepteret globalt sprogbrug, ikke bare på retskrivningsordbogen.

Er der nogle henvisninger du kunne give mig ud fra betragtningen, at det kan ikke være i Wikipedias interesse at øge fremmedgørelsen af et vigtigt biologisk/naturvidenskabeligt emne.

Med venlig hilsen Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 18. dec 2010, 17:22 (CET) drlectin@hotmail.com

Hej Thorkild

I en eller anden forstand ville jeg håbe på, at man lige kunne hive facit frem og vise at sådan er dét. Men jo mere man borer i langt de fleste emner jo mere usikkert, flertydigt bliver alt incl. fysik og matematik som jeg engang regnede for at være simpelt og enkelt. Jeg læste frisk om de "udelelige" neutroner, protoner og elektroner i forrige årtusinde - og fandt at man havde fundet en myriade af subatomare partikler med alle mulige mærkelige navne - lettere spøgefuldt navngivet particle zoo. Der er mange flere eksempler - og selvfølgelig indenfor alle videnskaber og for den sags skyld trosretninger - bare i kristendommen har der bogstaveligt være en slags krig over fortolkninger! - det har resulteret i flere skisma (se tegning nederst i linken).

Hvor står man så, når man skal prøve at finde hoved og hale på det hele? Med videnskab kunne man i mange tilfælde have en værktøjsmæssig tilgang til det - forstået på den måde, at man kan forstå (menneskeskabte) naturlove, regler osv. som milepæle og midlertidige "sandheder" - i søgen efter den egentlige sandhed - som muligvis ikke kan nås, men det gavner at forsøge at finde den/dem.

Men de midlertidige "sandheder" skal jo gerne formidles, så flere kan lære om dem - og man bør på et tidspunkt også fortælle "sandheden", at naturlovene, reglerne osv. ikke er sandheden - men fungerer som værktøj til at tilegne sig en slags forståelse og viden.

Så kommer vi til om ord som DNA og IT skal skrives med stort eller småt. Personligt kan jeg bedst lide at skrive dem med stort, da ordene så lettere kan findes på en side, men det betyder ikke, at man anarkistisk skal skrive det med stort, hvis alle andre skriver med småt. Målet med sproget er så godt som det er muligt at formidle tanker dannet ved tankets kraft (hvad det end måtte være) - i tale og på skrift. Og det lettes af, hvis vi har en fælles forståelse for hvordan ord udtales, skrives, i hvilke sammenhænge de indgår (grammatik) og hvad de betyder. (PS: Jeg er absolut ikke et naturtalent til det.)

Vi har et sprognævn i Danmark hvis formål er at fastsætte dansk retskrivning. Så det bedste er derfor nok at følge de regler de afdækker - i tidens foranderlighed. F.eks. kan mayonnaise i dag også skrives som majonæse osv. Så dansk sprognævn er lydhør hvad der sker med det danske sprog - det forandrer sig jo med tiden.

På Wikipedia forsøges det så godt som muligt at følge dansk sprognævn og almindeligt kendte ord så Wikipedia er et så godt værktøj som muligt, for så mange som muligt og man bedes være opmærksom på at Wikipedia er en løbende proces. PS: Det var min fortolkning pt. af Wikipedias mål. --Glenn 18. dec 2010, 20:55 (CET)

Klasse A

Hej

Jeg var en gang meget tæt på at bygge en JLH class A forstærker (10/15 watt) kunne der ikke tilføjes noget om en sådan. --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 18:15 (CET)

JLH = J. L. Linsley Hood, --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 18:20 (CET)

en:John Linsley Hood --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 18:23 (CET)

Hej Villy der står lidt om klasse A i effektforstærker og Forstærkertrin. --Glenn 12. feb 2011, 18:35 (CET)

Ja - jeg så det medens jeg skrev til dig, men jeg synes den er så smuk at den måske skal have en omtale .... --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 18:46 (CET)

Der er vist denne The JLH Class-A Amplifier, JLH Class-A Amplifier variant --Glenn 12. feb 2011, 18:49 (CET)

Jeg kan genkende det første link. :-) --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 18:57 (CET)

Nu bliver nostalgisk - 10 watt var rigeligt til mine Lowther-hornhøjttaler (også hjemmebygget)! --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 19:24 (CET)

Jeg har bygget en High-Fidelity "The End" AB 4*100W - og en 1983 High-Fidelity forforstærker med alle opdateringer på egne printplade-layouts incl. RIAA men uden MC (chock nu er vi i nørdhjørnet ;-) Men jeg var skuffet over lyden... eller var det højtalerne eller musikken, der var årsag til den ringe lyd? Du var vel tilfreds med lyden fra Lowtherne? --Glenn 12. feb 2011, 19:21 (CET)

Ja højttalerne var rigtig gode men konen syntes de fyldte for meget - desværre - ny er de borte. --Villy Fink Isaksen 12. feb 2011, 19:24 (CET)

Jeg har læst om Lowtherne - de har en driftseffekt på under 1W (og en kæmpemagnet) og horndesignet retningsbestemte vist lyden så de lød ekstra højt foran dem. De fleste andre højtaler havde en driftseffekt på 4W og nogle havde endnu højere driftseffekt. --Glenn 12. feb 2011, 19:30 (CET)

Wikimedia Danmark

Kære Glenn/Arkiv 2.

Vi er mange, som sætter pris på dine bidrag til den dansksprogede Wikipedia. Men som bekendt kan projektet altid bruge flere kræfter til at udvikle encyklopædien og gøre den endnu bedre. Wikimedia Danmark arbejder bl.a. med at udbrede kendskabet til og forståelsen af Wikipedia - og de øvrige søsterprojekter. Dette sker bl.a. ved at deltage i lokale, regionale og nationale arrangementer, samt gennem erfaringsudveksling fra Wikimedia-foreningerne i hele verden.

Som bekendt vil en forening stå stærkere, hvis den er bredt repræsenteret blandt sine interessenter. Derfor håber jeg rigtig meget, at du har lyst til at støtte dette arbejde gennem at melde dig ind. Naturligvis bestemmer du selv, hvor meget arbejde du ønsker at lægge i foreningen. Foreningen skal bruge såvel passive støttemedlemmer som aktive fodfolk.

Hvis du har nogen som helst spørgsmål, er du naturligvis hjertelig velkommen til at kontakte enten mig eller skrive direkte til foreningen.

Med mange venlige søndagshilsener |EPO| ^COM: 13. feb 2011, 13:04 (CET)

Tak for rosen - og jeg vil se mere på foreningen. med venlig hilsen Glenn 14. feb 2011, 07:47 (CET)

stavning

Hej Glenn, inden du "retter" "stavefejl", foreslår jeg, at du konsulterer restskrivningsordbogen http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm - prøv fx at søge på 'fx'. John.St 26. mar 2011, 18:20 (CET)

Tak - jeg vidste ikke at fx nu var en del af det danske sprog. --Glenn 26. mar 2011, 18:31 (CET)

Nederlandene

Det har måske din interesse at se på diskussionside Diskussion:Holland. Det handler sådan set om hvis der er ændringer i det daglige tale siden sidst i 2005. --
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 4. apr 2011, 01:17 (CEST)

Energi

Hej - jeg kan se at du lige har været inde på Energi. Jeg synes siden trænger til et grundigt eftersyn... flere dele er uoverskuelige f.eks.med den kæmpestore tabel Eksempler på energipriser og energimængden for 1 kWt; 1 kWh - også svært tilgængelige dele. Som jeg forklarede i diskussionen til TNT ækvivalent arbejder 1i på Brøndby Gymnasium med Energi for tiden og vi har haft fornøjelse af Wikipedia, men kan ikke rigtig bruge den danske side. Kunne vi ikke som en start skille Eksempler på energipriser og energimængden for 1 kWt; 1 kWh over i sin egen side? mvh Drlectin 8. apr 2011, 10:57 (CEST) Thorkild C. Bøg-Hansen

Hej Drlectin

Tak for din interesse.

Først lidt baggrund for afsnittet. Tilfældigvis er det mig, der har lavet det meste af tabellen. Der er nu tilføjet, hvad målet med tabellen er.

Der er ændret en del i tabellen. Hvis du stadig synes den skal i en anden artikel, så tag højde for følgende i din vurdering:

• Undervisningsmateriale benyttes ikke altid 100%, der plukkes typisk afsnit ud, grundet mangel på tid eller fordi fokus ønskes anderledes.
• Det samme med (lange) Wikipedia artikler. Der er ingen der kræver, at man skal læse hele artiklen. De dele man ønsker at læse, kan anvendes.
• Men Wikipedia har selvfølgelig altid plads til forbedring og har du gode argumenter for at tabellen skal ud, ryger den ud. Hvis du stadig synes den skal ud, vil jeg gerne vide hvorfor.

Når jeg får lyst laver jeg energitæthed og energipris, hvis ikke andre kommer mig i forkøbet ;-) , hvor dele af tabellen formentlig vil blive genanvendt.

PS: Svar venligst på Diskussion:Energi#Forbedring - da andre sikkert også er interesseret.

--Glenn 8. apr 2011, 12:22 (CEST)

Kategori:Biologiske systemer

Hej Glenn,

Jeg så du havde oprettet en ny Kategori:Biologiske systemer, men jeg tror kategorien er lidt malplaceret eller misvisende. "ITIS" og "Økosystem" er f.eks. helt forskellige fra de andre. Men hvis man fjernede de to, og så omdøbte kategorien til "Biologiske taksonomiske systemer" ville det give mening.

--Honymand 16. apr 2011, 22:39 (CEST)

Så skulle det være forbedret. --Glenn 17. apr 2011, 10:24 (CEST)

Tak, det er meget bedre. Måske du også skulle skrive en lille forklaring på kategorien - jeg synes ikke det er oplagt hvorfor et faktisk biologisk system (som fordøjelsessystemet) og et teoretisk menneskeskabt system (som Cronquists system) skal være i samme kategori. Uden forklaring kan man få det indtryk at de er kategoriseret sammen blot fordi de begge hedder noget med "system". --Honymand 18. apr 2011, 14:49 (CEST)

OK, de er jo ikke mere i samme kategori - men de kategoriseret under samme hat ... --Honymand 18. apr 2011, 14:50 (CEST)

Ringmodulation

Hej

Ser du lige har lavet noget om modulation - det fik mig til at tænke på at der mangler noget om en:Ring modulation, et trick nogle musikkere brunger, Else Marie Pade har brugt det (den gamle metode) og Jexper Holmen bruger det (den nye metode - digitalt). Jeg er ikke god til oversættelse, derfor beder jeg dig kigge på hvis du har lyst. --Villy Fink Isaksen 19. jun 2011, 08:21 (CEST)

Hej Villy

en:Ring modulation er en modulationsmetode - ikke en modulationsart, så den engelske overskrift er lidt misvisende. Ring-modulatoren er omtalt lidt på dansk wiki. Dens funktion er hovedsageligt at gange to signaler sammen.

--Glenn 19. jun 2011, 09:13 (CEST)

Tak! jeg er ikke ekspert men det svenske opslag siger at de to signaler bliver til et sum- og et differenssignal, det passer bedre som jeg se diagrammet. --Villy Fink Isaksen 19. jun 2011, 09:49 (CEST)

Hej Villy

Jeg kan godt se den historiske dimension, men var lige dybt "begravet" i modulationsartiklen.

Med hensyn til Ringmodulatorens virkning, så kommer det an på de anvendte signaler (stemmer, musik) og modulationsfunktionen - og ikke mindst om man filtrerer.

Både sum og differenssignaler vil være tilstede i output - medmindre et af dem filtreres fra.

Ydermere vil både det øvre og nedre bånd være tilstede i output medmindre man laver filtrering eller kompleks modulation.

Med rette brug kan man benytte det til at forskyde vokallyde og i en eller anden forstand bibeholde konsonantlyde.

--Glenn 19. jun 2011, 10:13 (CEST)

Tak igen - har lige kigget i bogen:Else Marie Pade og Symphonie magnétophnique, Inge Bruland og bidragyderne, 2006, ISBN 87-635-0468-5

men kunne ikke finde at hun brugte ringmodulation, men krydsmodulation - måske det sammen. Men mon ikke hun har brugt ringmodulation på et tidspunkt. --Villy Fink Isaksen 19. jun 2011, 10:24 (CEST)

Skov - legend

Hej Glenn,

Hvorfor har du tilføjet "nåleskov" efter "Taiga" i signaturforklaringen under kortet i artiklen Skov? Det er jo ikke det samme... --Honymand 19. jun 2011, 14:35 (CEST)

Hej Honymand - Det er nu ændret til skovvariant - for at fortælle læseren direkte at det også er en skov. --Glenn 19. jun 2011, 22:12 (CEST)

OK, jeg forstår - og så synes jeg (sorry) egentlig at det er bedre bare at skrive (nåleskov) som i din 1. version. Hvis du ikke protesterer retter jeg det tilbage - undskyld forstyrrelsen. --Honymand 19. jun 2011, 22:31 (CEST)

Hej Honymand - Jeg nærlæste taiga og så, at det enten kan være nåleskov eller blandingskov med bl.a. nåletræer. Hvis du synes nåleskov er ok så er det fint med mig. --Glenn 20. jun 2011, 07:39 (CEST)

Særkende og branding

Hej Glenn, Du har lavet en omdirigering fra særkende til branding. Det kan jeg ikke få til at passe. Ifølge ODS er særkende en "ejendommelighed, hvorved noget adskiller sig fra andet ell. det almindelige". Branding er derimod i min forståelse det samme som markedsføring og et brand det samme som et varemærke. Og selv om din "oversættelse" måske er blevet gængs sprog i Danmark, finder jeg det besynderligt at oversættet fra et godt dansk udtryk til et slangord, der ikke findes i mine ordbøger (jeg kender i hvert fald ikke udtrykket og ODS sætter det i forbindelse med havbølger!). Så du bedes forklare dig nærmere. venlig hilsen --Rmir2 24. sep 2011, 22:01 (CEST)

Hej Rmir2

Prøv at kigge på:

• Særkende, Citat: "...Projektet er et samarbejde mellem Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab..."
• ordnet.
• Virksomhedens særkende
• Hvad er særkende?
• Google

Vigtigt:

• Betydning 2: ordnet.dk: II. sær-kende Citat: "...være et særkende for; kendetegne; karakterisere (1.1); ogs. (sj.): beskrive, betegne v. hj. af kendetegn; karakterisere (1.2)..."

Branding kan så oversættes til særkendetegn - eller måske mærke eller handelsmærke (se sv og no-interwiki)?

--Glenn 24. sep 2011, 22:42 (CEST)

Jeg takker for dit svar, men du har ikke overbevist mig endnu. Da jeg kontrollerede dine forslag, var det eneste sted, hvor ordet "branding" blev anvendt, denne sætning "...markedsføring (også kendt som branding)...", hvilket for mig bekræfter den opfattelse af ordet, som jeg indledningsvis gav udtryk for. Men "branding" er fortsat ikke det samme som "særkende".

Til gengæld kan dine henvisninger nærmest overbevise mig om, at ordet "særkende" kan gøre sig fortjent til en hel artikel i sig selv. I så fald brydes redirecten og kan kun optræde som "se også" - hvis du da fortsat fastholder, at der er en forbindelse. Da jeg ikke ønsker en "redigeringskrig", håber jeg, at du kan være enig med mig heri. venlig hilsen --Rmir2 25. sep 2011, 12:27 (CEST)

Hej Rmir2 - jeg har ikke flere argumenter i den sag, så jeg har fjernet særkende. --Glenn 25. sep 2011, 23:47 (CEST)

Tak for det. Jeg vil snarest oprette en ny artikel om dette emne (det er mere interessant, end man umiddelbart skulle tro). hilsen --Rmir2 26. sep 2011, 06:19 (CEST)

Søkøer

Tak fordi du fik ryddet op i det rod, jeg til dels fik forårsaget. Det der godt ud nu.JakobT 9. okt 2011, 10:16 (CEST)

Hej JakobT - Jeg vil takke dig for dit ihærdige arbejde. Det er godt at se at nogen har energi og overblik til at oprette, udvide og rette i zoologi-artiklerne. --Glenn 9. okt 2011, 10:20 (CEST)

Svar

Hejsa, jeg har svaret her user talk:Christian75#Hjemmeside mvh. Christian75 19. okt 2011, 10:23 (CEST)

Faradays bur

Hej Glenn - jeg mangler en artikel om Faradays bur, måske du kunne lave den, jeg er overbevist om at du er den rette frem for en meget dårlig oversættelse fra min side.

med venlig hilsen --Villy Fink Isaksen 28. okt 2011, 21:08 (CEST)

Hej Villy Fink Isaksen - Du kunne prøve at oversætte no:Faradays bur. Artiklen har en passende startstørrelse og norsk ligger temmelig tæt på dansk. --Glenn 29. okt 2011, 09:24 (CEST)

Gjort - men tjek den gerne. --Villy Fink Isaksen 30. okt 2011, 07:15 (CET)

Det ser godt ud. --Glenn 30. okt 2011, 10:15 (CET)

Hestesko-krabber?

Hej Glenn, hvor i alverden har du "hestesko-krabber" fra? [1] Jeg har lige set i "dr. Ingvald Lieberkind: Dyrenes Verden - Leddyr, Standard Forlaget - København, 1972" og selv han bruger dolkhaler. horseshoe crabs i Gyldendals Røde Ordbøger oversættes til "zo. (Xiphosura) dolkhaler (klasse leddyr)" --Med venlig hilsen Necessary Evil 29. okt 2011, 01:13 (CEST)

Hej Necessary Evil - Kig på:

http://www.google.dk/search?q=hestesko-krabbe

F.eks.:

• http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Hesteskokrabbe&query=Heste-plag
• Citat: "...Hestesko-krabbe, en. (zool.) dolkhale af slægten Limulus. WDreyer. Konkylieudstillingen i Zool.​Have. (1911).6....fra ODS bind 8, 1926"..."

Jeg kom vist til at se Animal-planet (Nick Bakers sære dyr) og studsede over, at det jeg kendte som dolkhale, blev oversat til hesteskokrabbe. Så søgte jeg på google og fandt understøttelse for navnet.

--Glenn 29. okt 2011, 09:14 (CEST)

Hej Glenn, det er et eksempel på når "Google ikke er din ven" ;-)

"Hestesko-krabbe" (12.800 resultater), men de fleste sider er sider med ordene 'hestesko' og 'krabbe' forskellige steder i teksten. Der er også mange norske sider, og resten må være dåsedansk. Det er ærgerligt at Animal Planet oversætter dolkhaler til hesteskokrabber. I går så jeg netop en udsendelse på Animal Planet, hvor de oversatte centipede (skolopender) til tusindben. Bortset fra konkylieudstillingen fra 1911 har jeg ikke set "hestesko-krabbe" på dansk på et encyklopædisk niveau. De zoologer jeg har talt med mener at "hesteskokrabber" er direkte oversættelser på linje med "dræberhvaler". Så de fotografer og akvarieklubber der skriver "hesteskokrabber" har ubevidst brugt dåsedansk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 29. okt 2011, 17:32 (CEST)

Hej Necessary Evil - så er hestesko-krabbe fjernet fra dolkhale. --Glenn 29. okt 2011, 23:55 (CEST)

Hej Glenn, Wikipedia skulle nødigt danne præcedens for at fx arsenic (arsen) bliver til 'arsenik' på dansk, eller at horseshoe-crab og killer whale bliver til "hesteskokrabbe" og "dræberhval" på dansk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 30. okt 2011, 03:11 (CET)

OSI

Hej Glenn

Den 10. januar flyttede du ARP og DHCP fra lag 3 til lag 2 i OSI-modellen. Det er forkert! ARP ligger i LAG 3! og DHCP ligger i lag 7!

Hilsen Klaus Mark - 10. november 2011(Skrev Klausmark (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Klaus

Jeg har kopierer dit diskussionsindlæg til Diskussion:Address resolution protocol#OSI og Diskussion:DHCP#OSI og svaret dér, da jeg mener interessegruppen er bredere og knyttet til ARP - og DHCP.

--Glenn 10. nov 2011, 22:33 (CET)

Tip

Hvis man skal slette mange nye bidrag fra den samme bruger, kan man med fordel anvende Speciel:Nuke. --|EPO| ^COM: 30. dec 2011, 17:52 (CET)

Millioner eller milliarder?

Hej Glenn, jeg henvender mig i forbindelse med dit bidrag om iltkoncentrationen i Proterozoikum[2]. Jeg kender ikke din kilde, men skal Ma (millioner år) ikke ændres til Ga (milliarder år), for at det giver mening? --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 18. aug 2012, 17:19 (CEST)

Det har du da ret i - og det burde nu været rettet. Tak. --Glenn (diskussion) 18. aug 2012, 18:03 (CEST)

Flytninger

Må jeg foreslå en diskussion inden du fortsætter arbejdet? --|EPO| ^COM: 26. aug 2012, 09:41 (CEST)

Hej Epo - ja - jeg flytter så lige en fysiologi-artiklen tilbage - jeg havde ellers regnet med at oversætte noget fra en-wiki til den nye bredere fysiologi-artikel. --Glenn (diskussion) 26. aug 2012, 11:00 (CEST)

Nydannelser

Hej Glenn!

Jeg undrer mig over denne kategori. Jeg ser den som problematisk på to punkter: 1) den kategoriserer ikke efter indhold, men efter det navn, som artiklen tilfældigvis har lige nu, 2) kategorien mangler en beskrivelse, så vi kan afgøre om en given artikel skal være i den eller ej. --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2012, 09:56 (CET)

Hej Palnatoke - så er der tilføjet en beskrivelse. --Glenn (diskussion) 27. nov 2012, 09:59 (CET)

Så alle artikler med sammensatte ord i titlen kan være med? --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2012, 10:07 (CET)

Jeg har opdateret beskrivelsen. --Glenn (diskussion) 27. nov 2012, 10:14 (CET)

Det hjælper lidt - men hvor stor er sandsynligheden for at vi husker at tilføje eller fjerne en kategori som denne, når vi flytter en artikel? --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2012, 10:16 (CET)

Der eksisterer jo også Kategori:Forkortelser, Kategori:Idiomer, Kategori:Slang? --Glenn (diskussion) 27. nov 2012, 10:20 (CET)

Ja, og de er problematiske af samme årsag: Hvis artiklen ikke handler om det sproglige fænomen, bør den ikke kategoriseres derefter. Du flyttede selv BSD til Berkeley Software Distribution, men som kategoribeskrivelsen siger "Denne kategori indeholder artikler, hvor selve opslagsordet er en forkortelse." Var det så en fejl at flytte den? Nej, for det nye navn er bedre. Var det en fejl ikke at fjerne kategorien ved flytningen? Nej, for det er ikke rimeligt at forlange af folk at de skal rette sytten ting, blot fordi de på ét punkt gør Wikipedia bedre. Det var en fejl at artiklen i første omgang var i kategorien, fordi det er temmeligt tilfældigt om vi for en bestemt artikel lige vælger et artikelnavn, der falder i den ene eller anden af disse sprogkategorier. --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2012, 10:33 (CET)

Hej Palnatoke - Her synes jeg så, at det er fordi det nuværende mediawiki+scripts kommer til kort. Et system baseret på Wikipedia:Landsbybrønden/Søgningsstøtte_forslag:_OrdNet_relationsmærkede_artikler,_omdirigeringer_og_henvisninger_-_og_anden_mærkning_af_artikler ville automatisk mærke artikelnavne og henvisninger, der er forkortelser (baseret på bruger indføjede mærkningsskabeloner), via et parallelt "OrdNet". (PS: Jeg har fjernet kategorien fra Berkeley Software Distribution) PPS: Det burde være en bot-støttet opgave at fjerne artikler fra kategori forkortelser, hvis der ikke er paranteser, men der er mellemrum i artikelnavn. --Glenn (diskussion) 27. nov 2012, 11:03 (CET)

Skulderklap

Hej Pelle Hansen - Tak for Barnstaren, den er nu flyttet til brugersiden. --Glenn (diskussion) 7. jan 2013, 23:04 (CET)

Dansk(ificering)

Syntes bare det lød lidt sjovt. Ordet virker jo i sig selv lidt konstrueret (og dermed ikke særlig danskt) - måske bare fordi det ikke bruges så tit. --Hofkas (diskussion) 16. jan 2013, 08:08 (CET)

Bruger:‎SS-Adolf fra Østerbro

Hej Glenn,

Gider du blokere ‎SS-Adolf fra Østerbro.

Mange tak. --Pelle Hansen 23. feb 2013, 14:17 (CET)

Hej Pelle Hansen - Jeg takker dig for den hurtige anti-hærværk indsats. Du havde allerede rettet op på de artikler brugeren havde udøvet hærværk mod. --Glenn (diskussion) 23. feb 2013, 14:25 (CET)

Vås, ligefrem?

Her kalder du Johannes de Sacroboscos fortælling for vås. Det er der vel ikke belæg for i artiklen på videnskab.dk? Fortællingen bør vel medtages, fordi den er kendt, men naturligvis også beskrives som det, den er. --Palnatoke (diskussion) 24. feb 2013, 10:01 (CET)

Hej Palnatoke - så er afsnittet gendannet. --Glenn (diskussion) 24. feb 2013, 10:16 (CET)

Nu har jeg omdøbt afsnittet og omformuleret. Du skal være velkommen til at udbygge det :-) --Palnatoke (diskussion) 24. feb 2013, 10:43 (CET)

Godt initiativ - det er en væsentlig forbedring. --Glenn (diskussion) 24. feb 2013, 10:47 (CET)

Raspberry Pi diskussion

Hejsa. Jeg er ikke helt så erfaren med Wikipediasider og redigering heraf endnu, men det går fremad. For ikke at brænde nallerne, har jeg foreslået et link på en diskussionsside til Raspberry Pi (som du har skrevet), men hvad gør jeg nu? Afventer at der kommer én forbi og tager stilling til det eller hvordan? Kunne ikke finde en e-mail e.lign på dig, så skrev bare her. Er det OK? JKNN (diskussion) 27. feb 2013, 21:35 (CET)

Hej JKNN - Der er en side om eksterne-henvisninger-politik her: Wikipedia:Eksterne_henvisninger. Normalt bør artiklers eksterne henvisninger være begrænset til 5 henvisninger. Hvis du har en henvisning, som er bedre end én af de fem, der er i forvejen, kan du bytte den ud. Er der ligeså gode danske henvisninger foretrækkes disse. --Glenn (diskussion) 28. feb 2013, 18:11 (CET)

Hej Glenn. Mange tak for dit hurtige svar! Jeg har kigget retningslinjerne for eksterne henvisninger igennem og rettet siden til. Håber det er Ok. JKNN (diskussion) 28. feb 2013, 18:49 (CET)

EMP og EMI

hej ang EMP, EMI og sikring mod dette.

Er blevet opmærksom på at der mangler noget om radiodøde rum, aflytningssikre rum (jeg sidder og læser bogen om Regan Vest). Jeg har før stødt på emnet, i forbindelse med vist nok noget om spionage i Moskva. Det har jo forbindelse med Faradays bur, hvor jeg kort har nævnt det. Kan du hjælpe? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 13. mar 2013, 21:29 (CET)

Hej Villy Fink Isaksen - Jeg har set din forespørgsel. Jeg har ikke tænkt over det emne og og har pt mange konkurrerende beskæftigelser, så der går et stykke tid, før jeg kigger på det (en:Anechoic_chamber) igen. --Glenn (diskussion) 16. mar 2013, 11:58 (CET)

Husk venligst at bruge forhåndsvisning ;-)

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl. Med venlig hilsen Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 4. apr 2013, 14:23 (CEST)

Et tip til at undgå overflødige redigeringer

Hej Glenn, du behøver ikke at lave en redigering som denne hvis du ikke gider vente på opdatering af sproghenvisningerne fra Wikidata. Lav i stedet en helt tom redigering (dvs. vælg "Gem side" uden noget ændringer overhovedet), da sådanne ikke medtages i historik og seneste ændringer. Mvh. Byrial (diskussion) 12. apr 2013, 18:20 (CEST)

Hej Byrial - det er godt at vide. Tak. --Glenn (diskussion) 12. apr 2013, 20:49 (CEST)

Kategori:Metallegeringer

Hej Glenn, jeg vil gerne høre din holdning til flytningsforslaget af Kategori:Metallegeringer, da du i sin tid har oprettet kategorien. --Patchfinder (diskussion) 2. maj 2013, 13:21 (CEST)

Hej Patchfinder - så er kategorien flyttet. --Glenn (diskussion) 2. maj 2013, 19:53 (CEST)

Super :-) --Patchfinder (diskussion) 2. maj 2013, 20:01 (CEST)

1864

Hejsa!

Du er på top-20 over aktive bidragydere, så jeg tænkte at du måske kunne have lyst til at deltage i Edit-a-thon 1864, der afholdes lørdag den 8. juni på Rigsarkivet (i København). Hvis du ikke kan den dag, kan du på arrangementets diskussionsside komme med forslag til områder, som fagfolk og wikipedianere kan uddybe. Hvis du har tid på dagen, men det er et problem at deltage fysisk, kan du deltage i snakken via IRC. --Palnatoke (diskussion) 8. maj 2013, 09:21 (CEST)