Bucks Fizz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 15:32 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Bucks Fizz
Information
Genre Pop
pop-rock,
MOR, AOR
Aktive år 1981 -
Pladeselskab RCA, Polydor, Sony/BMG
Associeret med Co-Co, Brooks
Medlemmer Bobby G
Cheryl Baker
Mike Nolan
Jay Aston

Bucks Fizz var en britisk popgruppe stiftet i 1981 for at deltage i Eurovision Song Contest samme år. De vandt konkurrensen med sangen «Making Your Mind Up», og fik en successfuld popkarriere. Gruppen bestod oprindelig af Bobby G, Cheryl Baker, Mike Nolan og Jay Aston.

Den 11. marts 1981 slog den relativt ukendte gruppe Bucks Fizz syv andre artister i «A Song for Europe», den britiske nationale finale i Eurovision Song Contest. De fulgte dermed «traditionen» med grupper med to mænd og to kvinder, som blev etableret efter ABBA vandt konkurrencen i 1974. Gruppen blev sammensat af producent/og sangskriverparret Nichola Martin og Andy Hill specielt til denne anledning. Baker havde tidligere været medlem af gruppen Co-Co, som fik en 11. plads i Eurovision Song Contest 1978 for Storbritannien med bidraget «The Bad Old Days».

Bucks Fizz repræsenterede så Storbritannien i den internationale finale i Dublin, Irland. De fremførte «Making Your Mind Up», som bliver husket specielt for dansenummeret, hvor blandt andet skørterne på de to kvinder i gruppen blev revet af. De vandt konkurrensen, men margenen ned til andenpladsen var på bare fire point. «Making Your Mind Up» blev et nummer ét-hit i ni forskellige lande, og gruppen oplevede en hektisk periode med promovering for albummet med gruppenavnet, og deres næste to album "Are you ready?" (1982) og "Hand Cut" (1983) solgte til guld. Mod slutningen af 1983 havde gruppen mistet fodfæstet som Storbritanniens mest sælgende gruppe, da singlerne "London Town" og "Rules Of The Game" placerede sig som hhv nummer 34 og 57 på den engelske salgsliste. Gruppen bestemte sig for at tage en pause tidligt i '84, i frygt for at overeksporering var grunden til salgsnedgangen.

På dette tidspunktet havde gruppen fået store interne problemer, og det blev efterhånden kendt at det yngste medlem, Jay Aston havde haft en affære med gruppens sangskriver, Andy Hill, og Aston sluttede efter en turbulent periode, hvor gruppen blant andet havde været involveret i en bus-ulykke, hvor Mike Nolan var den hårdest skadede, med blødninger i hjernen. Aston solgte senere sin historie til pressen under tittelen "The hateful, bitchy world of Bucks Fizz", mens gruppens daværende medlemmer lagde skylden på Aston. Aston blev senere sagsøgt af pladeselskabet, og stod igen med store økonomiske problemer og uden pladekontrakt. Aston blev erstattet med 21-årige Shelley Preston, og gruppen fortsatte i 1980'erne uden de store hits. Aston, Baker og Nolan turnerer nu som "The Original Bucks Fizz", eftersom Bobby G og hans kone ejer navnet "Bucks Fizz" som de også turnerer som.

Eksterne links