Sandie Shaw

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Sandie Shaw

Sandie Shaw (rigtige navn Sandra Ann Goodrich, født 26. februar 1947) var en af de mest succesrige engelske kvindlige sangerinder i 1960'erne. Pga. hendes frisure, hendes slanke kropsbygning, model-kindben og valg af tøj, er hun blevet beskrevet som den oprindlige arbejdsklasse "it-girl". Hun blev desuden kendt for altid at optræde barfodet

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hun voksede op i Dagenham, Essex, England, og mens hun arbejdede for Ford som IBM-operatør, drømte hun om at blive sangerinde. På daværende tidspunkt arbejdede mange fra Dagenhams arbejderklasse for virksomheden Ford. Selvom hun havde fået plads på en kunstskole, afviste hun denne, og besluttede sig for at arbejde på Ford som filler indtil hendes sangkarriere tog fart. Hun startede hos Ford i 1964 i en alder af 17 år. Allerede efter få uger hos Ford kom der gang i hendes sangkarriere efter at popsangeren Adam Faith opdagede hende. Hun var stadig kun 17 år på dette tidspunkt.

1960'erne[redigér | redigér wikikode]

Hun bliver spottet af Adam Faith efter at havde fremgået langt nede på en koncertplakat, der bød på ham selv og hans gruppe The Roulettes og The Hollies. Hun havde fået mulighed for dette pga. en anden plads i en talentkonkurrence. Efter showet blev hun ført bag scenen for at møde The Hollies og The Roulettes, hvilket førte til, at hun blev ført til Faiths omklædningsrum for at synge en improviseret gengivelse af sangen Everybody Loves A Lover. Faith bliver så imponeret at han introducerer hendes for hans manager, Eve Taylor, en tidligere varieté-manager. Inden 14 dage havde Sandie Shaw en pladekontrakt med Pye Records og et nyt scenenavn. Taylor engagerede sangskriveren Chris Andrews, som skriver hendes første single As Long As You're Happy Baby. Om end var hendes anden single, som skulle gøre hende til et "household name". Det sker efter at manager Eve Taylor opdagede sangen (There's) Always Something There To Remind Me, hvilket hun gør på en tur til USA, netop i forsøget på at finde sange. Sangen er skrevet af det legendariske sangskriver team, Burt Bacharach og Hal David, og havde været et mindre hit i USA for sangeren Lou Johnston. Sandie Shaws version bliver et kæmpe hit, i tre uger forbliver den nr. 1 på den engelske hitliste tilbage i 1964. Singlen bliver opfulgt af perlerække af klassiske pop hit singler skrevet af Chris Andrews, bl.a. Girl Don't Come, I'll Stop At Nothing, Long Live Love (hendes anden nr. 1 hit i UK) , Message Understood, Tomorrow og Nothing Comes Easy, alle sangene kom inden for top 20. Stjernen kom også regelmæssigt med i programmerne Top Of The Pops, Ready Steady Go! og Thank Your Lucky Stars. Hun indspiller også de fleste af hendes hit-singler på italiensk, fransk, tysk og spansk, hvilket løfter hendes popularitet på fastlandet i vejret. Desuden var hun også enormt popular i Sydamerika, hun optræder bag jerntæppet og spiller nogle koncerter i det før-revolutionære Iran. Problemer med arbejdstilladelser forhindrede Shaw fra at bryde igennem i USA, skønt hun har fået sig en pæn god forsamling af ivrige fans her! Hendes kendetegn blev at optræde barfodet, fordi, i hendes egne ord "I feel more relaxed, more able to get the mood of a song."Singlerne produceres af Eve Taylor, Andrews og hendes selv(selvom hun aldrig bliver krediteret) med hjælp fra Pye's Ken Woodman. Selvom det hovedsagligt var hendes singler, der gav hendes succes og popularitet, udgav hun også en række albums i slutningen af 1960'erne: Sandie, Me, Love Me, Please Love Me, The Sandie Shaw Supplement og Reviewing The Situation. Disse plader består hovedsagligt af sange skrevet af Chris Andrews, samt blandet med coverversioner af sange gjort populære af andre kunstnere.

Omkring 1967 er hendes pladesalg lavere end de havde været tidligere, og hendes manager beslutter sig for at rette sig mod en mere cabaret-agtig tiltrækning, og i mod hendes vilje, da hun følte det ville ødelægge hendes troværdighed, blev hun puttet frem for at reprænsenterer Storbritannien ved dette års Melodi Grand Prix. Hun fremfører fem sange på The Rolf Harris Show, og publikum stemmer på sangen Puppet On A String(en sang hun hadede!), en komposition af Bill Martin/Phil Coulter, som den, der skulle repræsenterer landet. Sangen vandt konkurrencen – og gjorde Sandie Shaw til den første person, der vandt for England – den giver hende endnu et hit(hendes tredje nr. 1 hit i England, hvilket var rekord for en kvindelig sangerinde på daværende tidspunkt. Sangen Puppet On A String var også endnu et kæmpe hit verden over, og den blev bl.a. det bedst sælgende single dette år i Tyskland. Året 1967 blev også året hvor Sandie giftede sig med modedesigneren, Jeff Banks, med hvem hun i 1971 fik en datteren, Gracie, med. Mode var blevet endnu et af Sandie Shaws kendetegn, og i 1968 begyndte hun modeselskab("fashion label"), hvor hun solgte hendes eget tøjmærke og, overraskende nok, sko!

Efter Melodi Grand Prix fortsatte hun med at udgive hendes Chris Andrews-skrevne singler, bl.a. top 20 hittet, You've Not Changed, såvel som sange med andre kunstnere, deriblandt Harry Nilsson (Together) og Gene Raskin (Those Were the Days). Dog blev sidstnævnte overskygget af en version af vinderen af Opportunity Knocks, Mary Hopkin. På dette tidspunkt var Sandie også vært på hendes eget tv-show betitlet The Sandie Shaw Supplement.

Slutningen af 1960'erne[redigér | redigér wikikode]

Sandie Shaws sidste top 10 hit(i alt otte) kom i form af 1969's Monsieur Dupont, egentlig en tysk-sprogede sang. I slutningen af 1969 udkommer singlen, Heaven Knows I'm Missing Him Now, som senere blev inspiration til et hit af The Smiths. På dette tidspunkt fik Sandie Shaw også hendes første forsøg på at producerer et album. Resultatet, Reviewing The Situation var meget anderledes i forhold til hendes tidligere albums, som hovedsagligt havde bestået af poppede coverversioner blandet med et par få sange fra Chris Andrews. Albummet, Reviewing The Situation indeholdte versioner af sange fra mere alternative kunstnere såsom Bob Dylan, The Rolling Stones, og var også den første kendte kunstner som lavede en version af en Led Zeppelin sang. Eve Taylor var ikke glad for albummet, og pladeselskabet Pye gjorde meget lidt for at promoverer den. Sandie Shaw følte i sandhed at hele "pop" scenen var blevet al for meget en karriere og marketing foretagende. På dette tidspunkt var hun mere interesseret i alternative kunstnere – det var derfor hun lavdede coverversioner af deres sange på denne plade – men hendes ledelse var fast besluttet på at, at hun skulle fortsætte med popsangene – så kontrasten mellem hendes egen produktion af dette album og den aktuelle single på dette tidspunkt, Heaven Knows I'm Missing Him Now var utrolig slående!

1970'erne[redigér | redigér wikikode]

I de tidlige 1970'ere begyndte Shaw at skrive sane og fortsatte at udgive singler af forskellige skribenter, såvel som en række coverversioner bl.a. sangen Rose Garden, som ogå blev sunget af Lynn Anderson, skrevet af Joe South, og sangen Father And Son af Cat Stevens, som i 1972 blev hendes sidste single på selskabet Pye. Trist nok var pladesalget fuldstændig mere eller mindre tøret ud siden Monsieur Dupont, og efter hendes sidste udgivelse på Pye, trak hun sig delvist tilbage fra offentligheden, hvorefter hun begyndte at arbejde på andre foretagender, bl.a. medskribent på en rock musical, sangskrivning og skuespiller i teaterstykker(hun spillede Ophelia i Hamlet og Joan of Arc i Saint Joan). Derudover, skrev og malede hun også børnebøger. I 1977 udgav hun to singler på selskabet CBS, og det følgende år begyndte hun et livslangt engagement for buddhisme. Siden da har hun undervist og introduceret folk i hundredvis til troen.

1980'erne[redigér | redigér wikikode]

Efter at være blevet skilt fra Jeff Banks nogle år tidligere, giftede hun sig i 1982 med Nik Powell. Powell var medskifter af Virgin Group og formand for European Film Academy. Han introducerede hendes til B.E.F. (British Electric Foundation) og i 1982 indspillede hun en version af Anyone Who Had A Heart til deres album Music of Quality And Distinction, som blev udgivet på Virgin. Bacharach/David-sangen var blevet indspillet i starten af tresserne af en række kvindlige kunstnere, bl.a. Dionne Warwick, Cilla Black, Dusty Springfield og Petula Clark, men Shaw mente at en sådan sang, der burde indspilles af en mere moden, erfaren kvinde, og hun var særdeles stolt af hendes version. Som resultatet af dens popolaritet, blev denne version Anyone Who Had A Heart udgivet som single, og der var snak om at udgive et album på Virgin. Selvom dette aldrig skete – pga. hendes graviditet med hendes datter, Amie – bragte det hende tilbage i det offentlige øje, og hun opdagede, at mange folk faktisk stadig var store fans af hende, bl.a. sangeren, Chrissie Hynde fra bandet Pretenders, som i slutning af året inviterede Shaw med på scenen. Efter sammen at havde sunget en fortolkning af Shaws hit fra 1964, Girl Don't Come, påbegyndte de to kvinder en venskab.

Det efterfølgende år skrev og indspillede Shaw albummet Choose Life, som var hendes første siden 1969. Hun udgiver den i maj dette år. Sangen Wish I Was, taget fra dette album, blev udgivet som single. Shaw havde imidlertid officielt trukket sig tilbage, så der blev ikke rigtig gjort noget for at promoverer pladen. Alligevel, begyndte en ny fase i hendes karriere, efter at hun i 1983 modtager et brev, der var underskrevet "Two incurable Sandie Shaw fans", og som fortalte hende at "The Sandie Shaw legend cannot be over yet – there is more to be done." Brevet var sangeren Morrissey og guitaristen, Johnny Marr fra bandet, The Smiths.

Sandie Shaws ægtefælle var venner med Geoff Travis fra Rough Trade Records; selskabet som The Smiths havde kontakt med, og som følge af dette, blev der til Shaw sendt en del breve mere. Hun gik til sidst med til at møde Morrissey, og det endte med at hun indspillede nogle af deres sange selv. I april 1984 blev hendes version af sangen Hand in Glove (oprindelig deres første single) udgivet på Rough Trade. Singlen solgte godt (20.000 eksemplarer de første tre dage), og den toppede lige inden for den engelske top 30. Den blev ledsaget af en nu legendarisk optræden på Top Of The Pops – som udmundede i at Shaw lagde sig på gulvet, mens hun sparkede med sine bare fødder i luften. Hun blev bakket op af The Smiths (med undtagelse af Morrissey, "who was dancing away in the wings"). Hun sagde senere "I don't intend to age gracefully. I intend to do it quite disgracefully with a lot of kicking my legs in the air!" Der blev drøftet at udgive et album på Rough Trade, men igen blev dette lagt til hvile, da Shaw blev gravid med hendes søn, Jack. Anden del af Shaws studio-karriere fortsatte med en version af hendes første hit (There's) Always Something There To Remind Me til filmen Letter to Brezhnev, og efter ændring af ledelse i 1986, blev der udgivet to singler på Polydor. Begge var coverversioner af Both were cover Lloyd Cole ("Are You Ready To Be Heartbroken") og Patti Smith ("Frederick"). B-siderne på disse singler var sange skrevet af Shaw om Morrissey og Johnny Marr. Året 1986 så hende også gå på hendes første universitetsturné i næsten tyve år. Igen bliver mulighederne om drøftet, men Polydor mente ikke at singlerne havde klaret sig godt nok.

Sandie Shaw udgav endelig et album på Rough Trade i 1988. Hello Angel (navnet, der var taget fra et postkort fra Morrissey) er opfattet af mange fans, som det første rigtige Sandie Shaw-album. Hun skrev selv en hel del af pladen, og blev støttet af skribenter og producerer såsom Stephen Street, Kevin Armstrong, Jim Reid og William Reid fra bandet Jesus and Mary Chain såvel som Chris Andrews, som havde skrevet det meste af hendes hits i tresserne. Albummet bød på en coverversion af A Girl Called Johnny af bandet The Waterboys. Tekstmæssigt bød pladen på nye dybder, og blandet Shaws egne kompositioner var nummeret Comrade In Arms, en sang om en privat ven, som var død af AIDS. Alle de folk der var involveret i pladen var venner eller tilhængere, og det blev et af årets mest roste albums. Det affødte også singlerne Please Help The Cause Against Loneliness (skrevet af Morrissey/Street) og Nothing Less Than Brilliant,(skrevet af Shaw/Andrews), som på nuværende tidspunkt er hendes sidste orginale single. Hello Angel bød også på et nyt mix af hendes første Rough Trade-single, Hand In Glove. I denne periode var Shaw også på to succesrige universitetsturnéer, såvel som optræden på Gay Pride og fredsfestivaler.

1990'erne[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne blev der på forskellige mindre selskaber udgivet mange opsamlingsplader af Shaws materiale, såvel som genudgivelser af nogle af hendes oprindelige albums. Selskabet RPM udgav nogle af disse oprindelige albums med bonus materiale, og de er i dag det eneste selskab der kan udsende pladen Choose Life i cd-format.

Sandie Shaws selvbiografi The World at My Feet blev udgivet i 1991, og i det efterfølgende år begyndte hun at studerer på Oxford og London Universitet, hvor hun i 1994 blev færdiguddannet psykoterapeut. I denne periode gen-indspiller hun nogle af hendes klassiske sange fra 1960'erne, som kan høres på albummet Nothing Less Than Brilliant. Pladen bliver udgivet i 1994. Udover genindspillingerne af hendes tidligere numre, indholdte pladen også nogle af de oprindelige indspilninger fra 1960'erne samt en udvælgelse af hendes hits fra 1980'erne. Pladen bliver udsendt på selskabet Virgin, og optræder kun kort på den engelske hitliste, hvilket var det samme med genudgivelsen af singlen, Nothing Less Than Brilliant.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Britiske singler[redigér | redigér wikikode]

  • As Long As You're Happy Baby/Ya-Ya-Da-Da (1964)
  • (There's) Always Something There To Remind Me/Don't You Know (No. 1, 1964)
  • I'd Be Far Better Off Without You/Girl Don't Come (No. 3, 1964)
  • I'll Stop At Nothing/You Can't Blame Him (No. 4, 1965)
  • Long Live Love/I've Heard About Him (No. 1, 1965)
  • Message Understood/Don't You Count On It (No. 6, 1965)
  • How Can You Tell/If Ever You Need Me (No. 21, 1965)
  • Tomorrow/Hurting You (No. 9, 1966)
  • Nothing Comes Easy/Stop Before You Start (No. 14, 1966)
  • Run/Long Walk Home (No. 32, 1966)
  • Think Sometimes About Me/Hide All Emotion (No. 32, 1966)
  • I Don't Need Anything/Keep In Touch (No. 50, 1967)
  • Puppet On A String/Tell The Boys (No. 1, 1967)
  • Tonight In Tokyo/You've Been Seeing Her Again (No. 21, 1967)
  • You've Not Changed/Don't Make Me Cry (No. 18, 1967)
  • Today/London (No. 27, 1968)
  • Don't Run Away/Stop (1968)
  • Show Me/One More Lie (1968)
  • Together/Turn On The Sunshine (1968)
  • Those Were The Days/Make It Go (1968)
  • Monsieur Dupont/Voice In The Crowd (No. 6, 1969)
  • Think It All Over/Send Me A Letter (No. 42, 1969)
  • Heaven Knows I'm Missing Him Now/So Many Things To Do (1969)
  • By Tomorrow/Maple Village (1970)
  • Wight Is Wight/That's The Way He's Made (1970)
  • Rose Garden/Maybe I'm Amazed (1971)
  • Show Your Face/Dear Madame (1971)
  • Where Did They Go/Look At Me (1972)
  • Father And Son/Pity The Ship Is Sinking (1972)
  • One More Night/Still So Young (1977)
  • Just A Disillusion/Your Mama Wouldn't Like It (1977)
  • Anyone Who Had A Heart/Anyone Who Had A Heart (Instrumental) (1982)
  • Wish I Was/Life Is Like A Star (1983)
  • Hand in Glove/I Don't Owe You Anything (No. 27, 1984)
  • Are You Ready To Be Heartbroken/Steven (You Don't Eat Meat) (No. 68, 1986)
  • Frederick/Go Johnny Go! (1986)
  • Please Help The Cause Against Loneliness/Lover Of The Century (1988)
  • Nothing Less Than Brilliant/I Love Peace (1988)
  • Nothing Less Than Brilliant/(There's) Always Something There To Remind Me (No. 66, 1994)

Britiske EP'er[redigér | redigér wikikode]

  • (There's) Always Something There To Remind Me (1964)
  • Long Live Love (1965)
  • Talk About Love (1965)
  • Message Understood (1966)
  • Tomorrow (1966)
  • Nothing Comes Easy (1966)
  • Run With Sandie (1966)
  • Sandie Shaw In French (1967)
  • Sandie Shaw In Italian (1967)
  • Tell The Boys (1967)

Engelske albummer[redigér | redigér wikikode]

  • Sandie (1965)
  • Me (1965)
  • The Golden Hits Of Sandie Shaw (1966)
  • Puppet On A String (1967)
  • Love Me, Please Love Me (1967)
  • The Sandie Shaw Supplement (1968)
  • Reviewing The Situation (1969)
  • Choose Life (1983)
  • Hello Angel (1988)
  • Nothing Less Than Brilliant (1994)
  • Pourvu Que Ça Dure – Chante En Français (2003)
  • La Cantante Scalza – Canta In Italiano (2003)
  • Wiedehopf Im Mai – Sandie Shaw Singt Auf Deutsch (2004)
  • Marionetas En La Cuerda – Sandie Shaw Canta En Español (2004)
  • Reviewing The Situation (re-issue with bonus material) (2004)
  • Hello Angel (re-issue with bonus material) (2004)
  • Nothing Comes Easy (4CD box set) (2004)
  • The Very Best Of Sandie Shaw (2005)
  • Sandie/Me (re-issues with bonus material) (2005)
  • Puppet On A String (re-issue with bonus material) (2005)
  • Love Me, Please Love Me/The Sandie Shaw Supplement (re-issues with bonus material) (2005)