Camilla Collett
Jacobine Camilla Collett (født Wergeland, 23. januar 1813 i Kristiansand, død 6. marts 1895 i Kristiania) var en norsk forfatter. Hun var søster af digteren Henrik Wergeland og datter af Nicolai Wergeland.
I sin ungdom forelskede Camilla Collet sig i faderens og broderens litterære modstander Johan Sebastian Welhaven. Gennem det fjendskab der udviklede sig melem broderen og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven forlod hende efter bruddet med broderen, noget som gik hårdt ud over Camilla Collett. I 1841 giftede hun sig med Peter Jonas Collett, som fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen.
Romanen Amtmandens døtre blev planlagt sammen med hennes mand, men først færdiggjort efter hans død og udkom 1854-55. Amtmandens døtre var den første psykologiske roman i Norge, og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var influeret af George Sand. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne Fortællinger (1861), I de lange nætter (1863), samt Sidste blade (5 dele, 1868-73), deraf de sidste to dele som blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hennes forfatterskab.
Blandt hendes senere værker, er Fra de stummes lejr (1877) og Mod strømmen (1879-85).
Collettes samlede arbejde blev udgivet i 10 bind 1892-93.
[redigér] Bibliografi
- 1854-1855: Amtmandens Døtre - roman,
- 1860: Fortællinger - kortprosa
- 1862: I de lange Nætter - erindringer
- 1868-1873: Sidste Blade I–III - artikler
- 1877: Fra de Stummes Leir - artikler
- 1879-1885: Mod Strømmen I–II - artikler
- 1892-1893: Skrifter I–X - samlede værker
- 1926-1934: Dagbøker og breve - med Peter Jonas Collett
[redigér] Kilder
- Store norske leksikon om Camilla Collett
- Aschehaug og Gyldendals Lille norske leksikon
