Camilla Collett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Camilla Collett, portræt af Johan Görbitz, 1839.

Jacobine Camilla Collett, født Wergeland (23. januar 1813 i Kristiansand6. marts 1895 i Kristiania) var en norsk forfatter og kvindesagsforkæmper.

Hun var søster til digteren Henrik Wergeland og generalmajor Oscar Wergeland og datter af Nicolai Wergeland. Hun tilbragte det meste af sine teenageår på en afsluttende skole i Christiansfeld i Danmark.

I sin ungdom forelskede Camilla Collet sig i faderens og broderen Henriks litterære modstander Johan Sebastian Welhaven. Gennem det fjendskab der udviklede sig melem broderen og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven forlod hende efter bruddet med broderen, noget som gik hårdt ud over Camilla Collett[1]. I 1841 giftede hun sig med Peter Jonas Collett, som fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen.

Romanen Amtmandens Døtre blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død og udkom 1854-55. Amtmandens døtre var den første psykologiske roman i Norge, og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af George Sand. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne Fortællinger (1861), I de lange nætter (1863), samt Sidste blade (5 dele, 1868-73), deraf de sidste to dele som blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hennes forfatterskab.

Blandt hendes senere værker, er Fra de stummes lejr (1877) og Mod strømmen (1879-85).

Collettes samlede arbejde blev udgivet i 10 bind 1892-93.

Camilla Colletts betydning dengang og senere[redigér | redigér wikikode]

Statuen af hende i Kristiansand bærer inskptionen "Tro er man kun naar man er det mod sig selv"

Camilla Collett var en forkjæmperinde for kvindesagen og for stemmeret for kvinder, og var norsk litteraturs første store kvindelige forfatter. Norske digtere som Jonas Lie, Alexander Kielland og Henrik Ibsen tog dybt indtryk, og har erkendt sin gæld til Camilla Collett og hendes skrifter, og hun har banet vejen for senere kvindelige norske forfattere, som Amalie Skram og Sigrid Undset. Hun fængsler i stigende grad læsere, både på grund af hendes skæbne, forfatterskab, temaer og hendes uforgængelige engagement. Gustav Vigelands udtryksfulde statue er placeret bag Det Kongelige Slott i Oslo, og der findes også en statue af hende i Strandpromenaden i fødebyen Kristiansand.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Et "trekantdrama" i romantikken fra www.norsknettskole.no

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]