Camilla Collett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Camilla Collett, portræt af Johan Görbitz, 1839.

Jacobine Camilla Collett, født Wergeland (23. januar 1813 i Kristiansand6. marts 1895 i Kristiania) var en dansksproged norsk forfatter og kvindesagsforkæmper.

Hun var søster til digteren Henrik Wergeland og generalmajor Oscar Wergeland og datter af Nicolai Wergeland. Hun tilbragte det meste af sine teenageår på en afsluttende skole i Christiansfeld i Danmark.

I sin ungdom forelskede Camilla Collet sig i faderens og broderen Henriks litterære modstander Johan Sebastian Welhaven. Gennem det fjendskab der udviklede sig melem broderen og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven forlod hende efter bruddet med broderen, noget som gik hårdt ud over Camilla Collett[1]. I 1939 forlovede hun sig med Peter Jonas Collett og giftede hun sig med ham i 1841. Han fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen. Efter forlovelsen i 1839, tilbragte hun et år i København, mens han var på dannelsesrejse i Europa. Her boede hun i perioder også senere.

Romanen Amtmandens Døtre blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død og udkom 1854-55. Amtmandens døtre var den første psykologiske roman i Norge, og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af George Sand. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne Fortællinger (1861), I de lange nætter (1863), samt Sidste blade (5 dele, 1868-73), deraf de sidste to dele som blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hennes forfatterskab.

Blandt hendes senere værker, er Fra de stummes lejr (1877) og Mod strømmen (1879-85).

Collettes samlede arbejde blev udgivet i 10 bind 1892-93[2][3].

Feminisme[redigér | redigér wikikode]

Statuen af hende i Kristiansand bærer inskptionen "Tro er man kun naar man er det mod sig selv"

Camilla Collett var en forkjæmperinde for kvindesagen og for stemmeret for kvinder, og var norsk litteraturs første store kvindelige forfatter. Bag Colletts lange og banebrydende indsats for at forbedre kvinders uddannelse og styrke deres værdighed og respekt er en religiøs tro på, at Kristus har skabt mænd og kvinder, som åndelige partnere. Collett sagde, at kirkens fædre begik en forbrydelse mod menneskeheden, når kvinder blev frataget den menneskelige værdighed. Denne forbrydelse skylder alle, mænd og kvinder, for at afhjælpe. For Collett var feminismen en kamp for at give kvinder følelsen af ​​værdighed tilbage og manden en ligeværdig partner at udvikle sig sammen med.

Camilla Collett var det første æresmedlem af Norsk Kvinnesaksforening.

Camilla Colletts betydning dengang og senere[redigér | redigér wikikode]

Norske digtere som Jonas Lie, Alexander Kielland og Henrik Ibsen tog dybt indtryk, og har erkendt sin gæld til Camilla Collett og hendes skrifter, og hun har banet vejen for senere kvindelige norske forfattere, som Amalie Skram og Sigrid Undset. Hun fængsler i stigende grad læsere, både på grund af hendes skæbne, forfatterskab, temaer og hendes uforgængelige engagement. Gustav Vigelands udtryksfulde statue er placeret bag Det Kongelige Slott i Oslo[4], og der findes også en statue af hende i Strandpromenaden i fødebyen Kristiansand.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]