George Sand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Armandine Aurore Lucile Dudevant
Eugène Ferdinand Victor Delacroix 041.jpg
George Sand, af Delacroix - del af ufuldendt dobbeltportræt af Sand og Chopin. Charlottenlund, Ordrupgaard.[1]
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 1. juli 1804
Fødested Frankrig Paris
Pseudonym(er) George Sand
Død 8. juni 1876
Dødssted Frankrig Nohant-Vic
Begravet Frankrig Nohant-Vic
Nationalitet Frankrig Fransk
Bosat {{{bosat}}}
Uddannelse
Profession Forfatterinde
Politisk parti {{{politiskparti}}}
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for {{{berømtfor}}}
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre Maurice Dupin
Sophie-Victorie Delaborde
Ægtefælle Casimir Dudevant
Børn Maurice Sand
Solange Sand

Armandine Aurore Lucile Dudevant, født Dupin (1. juli 18048. juni 1876), var en fransk forfatter og baronesse. Hun brugte pseudonymet George Sand.

George Sand huskes i dag nok mest for sine kærlighedsaffærer med f.eks. Prosper Mérimée, Alfred de Musset og Frédéric Chopin. I samtiden var hun desuden berygtet for en opførsel, der ikke helt stemte med tidens begreber om kvindelighed. F.eks. røg hun cigarer og gik i mandetøj. Først og fremmest var hun dog en af sin tids betydeligste franske romanforfattere.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Sands far, Maurice Dupin, var barnebarn af Moritz af Sachsen, som var general i Frankrigs hær. Moritz var uægte søn af August den stærke, konge af Polen og kurfyrste af Sachsen.[2] Sands mor, Sophie-Victoire Delaborde, var modist. Sand blev født i Paris, men tilbragte meget af sin barndom hos sin farmor Marie Aurore de Saxe, også kendt som Madame Dupin de Francueil, på hendes gods Nohant i den franske provins Berry. Senere i livet brugte Sand omgivelserne i Nohant som inspiration til nogle af sine romaner.

I 1822, da Sand var 18 år, giftede hun sig med baron Casimir Dudevant (1795-1871), der var uægte søn af baron Jean-François Dudevant. Parret fik to børn: Maurice (1823-1889) og Solange (1828-1899). I begyndelsen af 1831 gik hun fra sin mand og indledte et nyt liv præget af kærlighedsaffærer med forskellige mænd. I 1835 fik hun skilsmisse og overtog forældremyndigheden over sine børn.

Sands kærlighedsaffærer involverede Jules Sandeau (1831), Prosper Mérimée, Alfred de Musset (sommeren 1833 – marts 1835), Louis-Chrystosome Michel, forfatteren Charles Didier, Pierre-François Bocage, Félicien Mallefille, Louis Blanc og Frédéric Chopin (i perioden 1837-47).[3] Senere i livet førte hun en korrespondance med Gustave Flaubert; på trods af forskelle i temperament endte de med at blive nære venner. Sand var også tæt knyttet til skuespillerinden Marie Dorval, hvilket skabte grobund for rygter om et lesbisk forhold.[4]

Casimir Dudevant, Sands ægtemand (1860’erne).

På Mallorca kan man i dag besøge det nedlagte karteuserkloster i Valldemossa, hvor Sand tilbragte vinteren 1838-39 sammen med Chopin og sine to børn.[5] Hun beskrev rejsen i sin bog Un Hiver à Majorque (”En Vinter på Mallorca”), udgivet i 1855. Chopin var allerede syg af tuberkulose (eller, som der også er blevet argumenteret for, cystisk fibrose), og han og Sand troede, at en rejse til Mallorca ville have en gavnlig virkning på hans helbred; men den mallorcanske vinter var kold og regnfuld og forværrede Chopins symptomer, så rejseselskabet måtte forlade øen i hast.

Sand og Chopin slog op to år før Chopins død. Der var forskellige årsager til bruddet. I 1847 udgav Sand romanen Lucrezia Floriani, der handler om en syg østeuropæisk fyrste ved navn Karol, som bliver passet af skuespillerinden Lucrezia.[6] Hovedpersonerne kan identificeres med Chopin og Sand; selvom Sand benægtede at have karikeret Chopin i sin roman, har han muligvis følt sig krænket over hentydningerne i den. Den umiddelbare årsag til bruddet var dog Sands datter Solange. Chopin bibeholdt et godt forhold til Solange og hendes mand, billedhuggeren Auguste Clésinger, efter at parret havde haft et voldsomt skænderi med George Sand om pengesager. Sand opfattede Chopins støtte til Solange som forræderi og et bevis på, at han altid ”havde elsket” Solange.[7] Sands søn Maurice brød sig heller ikke om Chopin. Maurice ønskede at overtage rollen som ”herren i huset” og så Chopin som en rival. I 1847 bragte Chopin og Sand deres ti år lange forhold til ophør. I 1849 døde Chopin i Paris. På det tidspunkt var han fattig, men hans rige skotske elev Jane Stirling havde lejet en stor lejlighed til ham i 12 Place Vendôme, hvor han tilbragte den sidste tid. Stirling betalte også udgifterne til hans begravelse i Madeleinekirken. Begravelsen blev overværet af mere end 3000 mennesker, deriblandt Eugène Delacroix, Franz Liszt, Victor Hugo og andre berømtheder. George Sand deltog dog ikke.

Under Pariserkommunen støttede hun regeringen i Versailles og opfordrede dem til at slå hårdt ned på ”rebellerne” i Paris. [8]

George Sand døde i Nohant nær Châteauroux i det franske departement Indre den 8. juni 1876, 71 år gammel. Hun ligger begravet på Cimetière de Nohant på godset Nohants område. I 2004 blev det foreslået at flytte hendes jordiske rester til Panthéon i Paris.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Voyage en Auvergne (skitse til selvbiografi, 1827)
  • Compagnon du tour De France (1840)
  • La Petite Fadette (1848)
  • Château des Désertes (1850)
  • Histoire de ma vie (selvbiografi frem til 1848; 1855)

Romaner[redigér | redigér wikikode]

  • Rose et Blanche (1831, sammen med Jules Sandeau)
  • Indiana (1832)
  • Valentine (1832)
  • Lélia (1833)
  • Andréa (1833)
  • Mattéa (1833)
  • Jacques (1833)
  • Kouroglou / Épopée Persane (1833)
  • Leone Leoni (1833)
  • Simon (1835)
  • Mauprat (1837)
  • Les Maîtres mosaïtes (1837)
  • L'Oreo (1838)
  • L'Uscoque (1838)
  • Spiridion (1839)
  • Un hiver à Majorque (1839)
  • Pauline (1839)
  • Horace (1840)
  • Consuelo (1842)
  • La Comtesse de Rudolstadt (1843 – fortsættelse af Consuelo)
  • Jeanne (1844)
  • Teverino (1845)
  • Le Péché de M. Antoine (1845)
  • Le Meunier d'Angibault (1845)
  • La Mare au diable (1846)
  • Lucrezia Floriani (1846)
  • François le Champi (1847)
  • La Petite Fadette (1849)
  • Les Maîtres sonneurs (1853)
  • La Daniella (1857)
  • Elle et Lui (1859)
  • Jean de la Roche (1859)
  • L'Homme de neige (1859)
  • La Ville noire (1860)
  • Marquis de Villemer (1860)
  • Mademoiselle La Quintinie (1863)
  • Laura, Voyage dans le cristal (1864)
  • Le Dernier Amour (1866, dedikeret til Gustave Flaubert)
  • La Marquise (1834)

Dramaer[redigér | redigér wikikode]

  • Gabriel (1839)
  • François le Champi (1849)
  • Claudie (1851)
  • Le Mariage de Victorine (1851)
  • Le Pressoir (1853)
  • Fransk udgave af As You Like It (1856)
  • Le Pavé (1862, "Brostenen")
  • Le Marquis de Villemer (1864)
  • Le Lis du Japon (1866, "Den Japanske Lilje")
  • L'Autre (1870, sammen med Sarah Bernhardt)
  • Un Bienfait n'est jamais perdu (1872, "En god gerning er aldrig spildt")

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Beskrivelse af Delacroix' portræt af George Sand på Ordrupgaards hjemmeside. Besøgt 29. juni 2012.
  2. Musée de la Vie Romantique, Paris (Sands stamtræ) (Fransk)
  3. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 160, 165, 194–95.
  4. Jack, Belinda. George Sand. Random House, Inc.
  5. Om klosteret i Valldemossa.
  6. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 326.
  7. Szulc, Tad. Chopin in Paris, s. 344 (fra korrespondancen mellem Sand og Chopin).
  8. Videokonference med den franske historiker Henri Guillemin om Pariserkommunen (Fransk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • (Fransk) Sand, George. Correspondence (George Sands korrespondance med sine samtidige).
  • (Engelsk) Szulc, Tad. Chopin in Paris: the Life and Times of the Romantic Composer. Scribner, New York, 1998, ISBN 0-684-82458-2.