Caroline Thielo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Caroline Amalie Thielo (1. marts 1735 i København5. februar 1754) var skuespillerinde, hendes far var Carl August Thielo.

Hun havde lige fyldt 14 år da hun begyndte sin teaterkarriere som medlem af den trop, hvormed hendes fader fra 1747 gav danske komedieforestillinger i København. Hun, der allerede året efter, da det nye teater på Kongens Nytorv åbnedes, var fuldkommen udvokset, blev hurtig publikums erklærede yndling lige så meget ved sin pikante livfuldhed som ved sin legemlige dejlighed; selv den kritiske franskmand la Beaumelle måtte indrømme, at ”i Paris vilde man finde Jomfru Thielo. særdeles lækker”. Hun skildres som rank af figur, yppig, efter som hun blev ældre, snarere svulmende af former, med et smukt, åbent ansigt, der fik liv og lys af et par store, talende øjne.

Fra først af spillede hun de skælmske ungpiger og de muntre elskerinder, således Holbergs Leonoraer til hans fulde tilfredshed; efterhånden udvidede hun sit repertoire til de lunefulde koketter og åndfulde verdensdamer, og fra det borgerlige lystspil hævede hun; der som Lucilia i Melampe viste en ikke almindelig evne til versfremsigelse, sig til tragediens patos som Portia i Deschamps’ Cato. Alt syntes at love et rigt og langt kunstnerliv – Jfr. Thielo havde endog med held oversat St. Foix’ Deucalion og Pyrrha -, da døden pludselig 5. februar 1754 ramte hende.

Hendes bysbørn havde ganske nyligt set hende dejlig og livssprudlende på teatret da hun den 30. januar havde henrevet som Sophronia i Livet er en Drøm, og kort tid efter var hun død. Et senere rygte der fortalte, at hendes erklærede elsker, den russiske minister baron Johann Albrecht Korff, i vrede over, at hun havde ikke alene fralokket ham nogle frimurerhemmeligheder, men endogså fortalt dem videre til en veninde, havde ladet sin kammertjener årelade hende, så hun døde af blodtabet. Denne historie var imidlertid rent digt, og den synes ikke at have fået almindelig udbredelse før Thomas Overskou bragte den frem i sin Den Danske Skueplads som udkom i 1856.[1]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 374-82.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.