Charles I. Schou
Charles Jacob Schou (30. oktober 1884 i Charlottenlund – 10. august 1973 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt. Han er best kendt for sit arbejde i byplanbevægelsen, hvor han var en af pionererne, og inden for boligbyggeriet.
Han blev tømrersvend og dimittent fra Teknisk Skole 1902, optaget på Kunstakademiet i den almene foreberedende klasse i januar 1904 og besøgt dette til 1905, fra 1902 medarbejder bl.a. hos Emil Blichfeldt, Caspar Leuning Borch og Carl Brummer, selvstændig virksomhed fra 1910. Han modtog Stoltenbergs stipendium 1927.
Schou var konsulent i byplanlægning for Stadsingeniøren i København 1918-25, medstifter af Dansk Byplanlaboratorium 1920-1921, og medlem af sammes arbejdsudvalg 1921-1925 og af plenarforsamlingen og repræsentantskabet fra 1925, formand for den danske gruppe af Neues Bauen 1929-1933, medlem af Akademiraadet 1931-1943, af Kunstakademiet fra 1943 og af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1937-1948, medlem af bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse 1942-1949, medstifter af og formand for Landsrådet for Bykultur 1949. Han var medstifter af den danske gruppe af CIAM og gruppens første formand 1929-31, medlem af Akademiet fra 1931 og Ridder af Dannebrog.
Indholdsfortegnelse |
Udstillinger [redigér]
- Den frie Architektforenings udstilling 1915
- Charlottenborg Forårsudstilling 1934-1938 og 1943
Værker [redigér]
Byplanforslag [redigér]
- Aalborg (1912)
- Vigerslev haveforstad (1915-18)
- Banegårdsterrænet, København (1915-18)
- Bispebjerg villakvarter med Grundtvigskirkens placering (1916-18)
- Forslag til decentralisation af storkøbenhavn (1920-1923)
- Nykøbing Falster (1920)
- Mommark (1922)
- Struer (1923)
Boligkomplekser [redigér]
- Haraldsgade 7–9 m.fl. (1912-15) Skråfoto
- A/S Haabets Ejendom, Amagerbrogade 4-16 (1912-13, sammen med Valdemar Dan, præmieret) Skråfoto
- Andelsboligselskabet Bispebjerg, Bispebjergvej (1923, sammen med Georg Gøssel)
- Paa Bjerget, bebyggelse omkring Grundtvigskirken (1924-26), sammen med P.V. Jensen Klint, Georg Gøssel og O. Wittrup
- Valkyrien, Valkyriegade (1924)
- Nørrebrohus, Nørrebrogade/Mimersgade (1924, sammen med Erik Kragh)
- Gartnergaarden, Haraldsgade/Sigurdsgade (1926)
- Skovgaarden, P.G. Ramms Allé (1932-33)
- Lille Tuborg, Gammel Vartov Vej 25A-29/Strandagervej 1-3, Hellerup (1933, præmieret) Skråfoto Gadefoto
- Marielyst, Peter Bangs Vej 99-101 (1933) Skråfoto Gadefoto
- Bangsbohus, Peter Bangs Vej (1934)
- Rønbækhus, Strandvejen 99/Gl. Vartovvej 26-28 (1934-35)
- Nørrebrogade 174-76 (1934-35, sammen med Erik Kragh) Skråfoto
- Høeghsmindeparken 3-15, 2-16, Gentofte (1935, præmieret) Skråfoto
- Rækkehusene Plantageparken, Lyngbyvej/Fuglegårdsvej (1941, sammen med Ib Schou)
- Aldersrenteboliger, Nørrebro Vænge I ved Nærumgade (1943) Gadefoto
- Filosofvænget – Freriksborgvej Orgelbyggervej (påbegyndt 1947)
- Knudsgaarden, hjørnet af Bellahøjvej og Dybendalsvej (1948, sammen med Erik Kragh)
- Nannasgaard I, II og III, Nannasgade (1945-49, sammen med Erik Kragh) Skråfoto
- Alhambravej 14-16, Frederiksberg (1950, præmieret af Frederiksberg Kommune) Skråfoto
Andet [redigér]
- Landhus, Kongevejen 195, Holte (1937)
- Eget landhus Elverhøj ved Esrom (1940)
- Hyttebjergskolen, Hanstholmvej 10, Vanløse (1956, 1958-62, svømmehal 1964, sammen med Magnus Stephensen) Skråfoto
Projekter [redigér]
- Bebyggelse af Islands Brygge (3. præmie 1906)
- Københavns Belysningsvæsens bygning, København (1909)
- Østifternes Kreditforening (3. præmie 1913)
- Götaplatsen i Gøteborg og ordning af Frederiksberg Allé (begge 1926 sammen med Georg Gøssel)
- H.C. Andersen-Parken med eventyrhaven (1926)
- Vejføring og tunnel gennem Frederiksberg Bakke (1921-42)
Litterære Arbejder [redigér]
- Om Bybygningskunst (1923)
- Desuden artikler i tidsskrifter (Kritisk Revy, Architekten m.fl.) og dagblade.
Kilde [redigér]
- Weilbachs Kunsterleksikon 1947 og 1994
- Kraks Blå Bog 1957
Charles I. Schou på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon