De 10 bud

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De ti bud, eller Dekalogen, er en liste over religiøse og moralske imperativer, der ifølge Bibelen blev forfattet af Gud^[2] og givet til Moses på Sinais bjerg ^[3] i form af to stentavler. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark. De ti bud spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I bibel-hebraisk oversættes de som "de ti udtalelser" (עשרת הדברים). Navnet "Dekalogen" kommer fra det græske ord δεκάλογος eller "dekalogos" ("ti ten statements") som findes i den græske oversættelse (Septuaginta) i 2 Mos 34,28 og 5 Mos 10,4.

Benævnelsen "De ti bud" bruges generelt om to forholdsvis ens tekstafsnit fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21. Dog kan man her opregne helt op til fjorten eller femten "bud", men da Bibelen nævner at der er ti bud ^[4], må budene samles på en eller anden måde til ti bud. Det gøres forskelligt i forskellige trosretninger.

De ti bud og meget andet bliver uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.^[5]

Indholdsfortegnelse 1 Tekst til de ti bud 2 Inddelingen af de ti bud 2.1 Den katolske og lutherske inddeling 2.2 Den ortodokse inddeling 2.3 Den reformerte inddeling af de ti bud 2.4 Den jødiske inddeling 3 Forståelse af budene i luthersk sammenhæng 4 Kilder/referencer 5 Ekstern kilde/henvisning

[redigér] Tekst til de ti bud

Den liste der er kendt som de ti bud kommer fra en passage i to af Bibelens bøger fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21.

The Ten Commandments

Anden Mosebog 20,2-17

Femte Mosebog 5,6-21

v2 "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. v3 Du må ikke have andre guder end mig. v4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. v5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v6 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. v7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. v8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. v12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig. v13 Du må ikke begå drab. v14 Du må ikke bryde et ægteskab. v15 Du må ikke stjæle. v16 Du må ikke vidne falsk mod din næste. v17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

v6 "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. v7 Du må ikke have andre guder end mig. v8 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. v9 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v10 men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. v11 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn. v12 Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig. v13 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v14 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. v15 Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen. v16 Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig, for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord, Herren din Gud vil give dig. v17 Du må ikke begå drab. v18 Du må ikke bryde et ægteskab. v19 Du må ikke stjæle. v20 Du må ikke vidne falsk mod din næste. v21 Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

[redigér] Inddelingen af de ti bud

I 2 Mos 20,1-17 nævnes det ikke, at der er tale om ti bud. Det nævnes derimod 2 Mos 34, 28; 5 Mos 4,13 og 5 Mos 10,4. Derfor har der været diskussion om, hvordan teksten 2 Mos 20,1-17 skal inddeles i 10 bud/ord. Der er traditionelt 4 måder, det er blevet gjort på, og hver måde repræsenterer forskellige opfattelser af, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. For ved at udvælge de ti bud fra teksten (2 Mos 20,1-17) udelader man ofte noget af teksten.

[redigér] Den katolske og lutherske inddeling

1. Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
2. Du må ikke misbruge Guds navn.
3. Du skal holde hviledagen hellig.
4. Du skal ære din far og din mor.
5. Du må ikke slå ihjel.
6. Du må ikke bryde ægteskabet.
7. Du må ikke stjæle.
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
9. Du må ikke begære din næstes hustru.
10. Du må ikke begære de ting, der hører din næste til.[1]

[redigér] Den ortodokse inddeling

1. Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
2. Du må ikke skabe idoler og dyrke dem.
3. Du må ikke misbruge Guds navn.
4. Du skal holde hviledagen hellig.
5. Du skal ære din far og din mor.
6. Du må ikke slå ihjel.
7. Du må ikke bryde ægteskabet.
8. Du må ikke stjæle.
9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
10. Du må ikke begære din næstes hustru og de ting, der hører din næste til.[2]

[redigér] Den reformerte inddeling af de ti bud

1. Du må ikke have andre guder end mig
2. Du må ikke lave dig noget gudebillede
3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
4. Husk sabbatsdagen og hold den hellig
5. Ær din far og din mor
6. Du må ikke begå drab
7. Du må ikke bryde et ægteskab
8. Du må ikke stjæle
9. Du må ikke vidne falsk mod din næste
10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom

Bemærkninger: Budet om at begære sin næste hus og hustru osv som her som et bud. Derimod er billedforbudet sat som et selvstændigt bud, bud nr 2. Dette fik stor betydning for den reformerte kirke, som efterfølgende anså billeder af Gud, Jesus og helgener som synd, og derfor fjernede dem fra kirkerne.

[redigér] Den jødiske inddeling

1. Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset
2. Du må ikke have andre guder end mig
3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
4. Husk sabbatsdagen og hold den hellig
5. Ær din far og din mor
6. Du må ikke begå drab
7. Du må ikke bryde et ægteskab
8. Du må ikke stjæle
9. Du må ikke vidne falsk mod din næste
10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom

Bemærkninger: Den jødiske inddeling er det første bud strengt taget ikke et bud, men et udsagn (ud fra den opfattelse at det hebraiske ord for bud også kan betyde udsagn), nemlig udsagnet om at Gud er den, der frelste israelitterne fra Egypten og trællehuset. Derefter kommer resten af budene, mens billede-forbuddet placeres under budet om ikke at have andre guder, og budet om at begære er samlet som det tiende bud.

[redigér] Forståelse af budene i luthersk sammenhæng

Budene fortolkes forskelligt af den katolske kirke, af Martin Luther og af jøder. De anvisninger, de ti bud står i sammenhæng med, anses indenfor bl.a. evangelisk-lutherske kredse sædvanligvis for værende tids- og kulturbestemte for israelitterne/jøderne, mens selve de ti bud anses som en sund og eviggyldig rettesnor for menneskelivet (hvilket Luther selv så vigtigheden af og efterfølgende udgav Luthers lille Katekismus ^[6]). Frelse i Kristendommen opnås dog ikke gennem opfyldelse af de ti bud, men gennem troen på Jesus og hans stedfortrædende død på korset.

[redigér] Kilder/referencer

[redigér] Ekstern kilde/henvisning

• Bibelen på Internet
• De 10 bud fra Luthers lille Katekismus

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: De 10 bud