Den internationale boykot af sommer-OL 1980

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort hvor staterne, der deltog i boykotten i 1980 vises i blåt.

Den internationale boykot af sommer-OL 1980 var en boykot, der blev gennemført mod sommer-OL 1980 i Moskva i Rusland som en protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan 27. december 1979.[1]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Selv om Den Internationale Olympiske Komité (IOK) ikke ønsker at blande politik og idræt sammen, sagde USAs præsident Jimmy Carter at USA ville boykotte legene i Moskva hvis ikke Sovjetunionen trak sine styrker ud af Afghanistan inden 23. februar 1980. Dette skete ikke, og boykotten blev gennemført.

Stater, der deltog i fuld boykot af legene[redigér | rediger kildetekst]

Alternative markeringer fra deltagende nationer[redigér | rediger kildetekst]

Seksten stater, som valgte at deltage under legene, markerede sympati med Afghanistan på forskellige måder. Tretten stater valgte at deltage under det olympiske flag i stedet for deres eget nationale flag. Tre stater valgte at deltage under sit nationale olympiske komités (NOK) flag. Under medalje ceremonier, hvor disse stater havde vundet medaljer, blev henholdsvis det olympiske flag eller NOK flag hejst. Hvis en af disse stater vandt guldmedalje, blev den olympiske hymne afspillet i stedet for nationalsangen.

Stater, der deltog under det olympiske flag[redigér | rediger kildetekst]

Stater, der deltog under NOK-flag[redigér | rediger kildetekst]

Stater, der ikke deltog under åbningsceremonien[redigér | rediger kildetekst]

Syv nationer valgte ikke at deltage ved åbningsceremonien:[2]

Stater, der deltog i åbningsceremonien med kun flagbærer[redigér | rediger kildetekst]

To nationer deltog i åbningsceremonien med kun flagbærer:

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Smothers, Ronald (19. juli 1996). "OLYMPICS;Bitterness Lingering Over Carter's Boycott". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. december 2017. Hentet 15. august 2016.
  2. ^ "Partial Boycott – New IOC President". Keesing’s Record of World Events. 26: 30599. december 1980.
  3. ^ "Olympics chief feared protests" (engelsk). Belfasttelegraph.co.uk. 30. december 2010. Arkiveret fra originalen 29. marts 2014. Hentet 15. august 2016.