Den store brand i Chicago

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Kunstnerisk tegning af branden, tegnet af John R. Chapin, oprindlige trykket i Harper's Weekly. Udsigten er nordøst over Randolph Street Bridge.

Den Store Brand i Chicago var en brand i 1871, som startede søndag den 8. oktober, og varede indtil tidligt tirsdag den 10. oktober. Flere hundrede blev dræbt og branden ødelagde et område på 9 km2 i Chicago, Illinois.[1] Selvom branden var en af de største amerikanske katastrofer i det 19. århundrede, hjalp genopbygningen Chicago til at udvikle sig til en af de mest befolkede og økonomisk betydningsfulde amerikanske storbyer.

Arnestedet[redigér | redigér wikikode]

1868kort af Chicago, som viser området branden ødelagt.

Branden startede omkring kl. 21:00, søndag den 8. oktober, nær ved eller i en lille lade bag 137 DeKoven Street.[2]Traditionelt siger man, at branden startede, da en ko sparkede til en flagermuslygte i en lade, der var ejet af Patrick og Catherine O'Leary.

Michael Ahern, en journalist ved avisen "Chicago Republican", indrømmede i 1893, at han havde opdigtet historien om O'Leary som en farverig historie.[3] Laden var den første bygning, som branden ødelagde.[4] Brandens udvikling blev næret af Chicagos brug af træbygninger, en tørke før branden, og stærk vind fra sydvest, som bar gløder til byens centrum. Mere end to tredjedele af bygningerne i Chicago var lavet af træ. De fleste bygninger brugte brændbar tjære eller træ til taget. De fleste arkitekter i Chicago skjulte trækonstruktioner som andre bygningsmaterialer for at få husene til at se bedre ud. Smarte udvendige dekorationer blev også udskåret af træ. Fortove og veje var også lavet helt af træmaterialer. [5] Byen reagerede langsomt, og indbyggerne var ikke bekymrede for branden, da de ikke var klar over faren. Brandmændene var trætte efter at have slukket en brand dagen før.[6] Brandmændene blev overtrætte, da de arbejdede dagen igennem. Da branden bredte sig til et nærliggende kvarter, blev villaer, huse og bygninger ødelagt. Efter to dage hvor branden var ude af kontrol, hjalp regnen med at slukke de resterende ildebrande. Chicagos embedsmænd anslog, at mere end 300 mennesker døde ved branden, og over 100.000 blev hjemløse. Mere end 10,36 km² blev ødelagt af branden. [Kilde mangler]

Brandens udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Eftervirkningerne af ilden, på hjørnet af Dearborn og Monroe Streets, 1871

Aftermath of the fire, corner of Dearborn and Monroe Streets, 1871
Chicago Water Tower

Chicagos brandvæsen fik den første alarm fra et apotek kl. 21:40, mens branden var forholdsvis lille.

Da branden blev større, gik det op for vagthavende at der var en ny brand, men brandmændene blev sendt i den forkerte retning. [Kilde mangler] Snart bredte branden sig til nærliggende huse og skure. Ekstreme varme vinde drev branden nordøst. [Kilde mangler] Da branden opslugte en kirke på den vestlige side af Chicago-floden, krydsede ilden sydsiden af floden. Branden fik hjælp af brændestabler i de tætpakkede bygninger, skibe på bredden, Chicagos hævede fortove og veje, samt tømmerpladser og kullagre langs floden. Ildens størrelse skabte ekstremt kraftige vinde og varme, som satte ild til tagene langt foran de faktiske flammer. [Kilde mangler] Forsøg på at slukke ilden var nytteløse. Borgmesteren bad om hjælp fra de omkringliggende byer, men det var for sent, da ilden var for kraftig til at bekæmpe. Da ilden ødelagde vandværket, og vandforsyningen blev afbrudt, måtte brandmændene opgive kampen. [Kilde mangler]

Mens ilden spredte sig til det centrale forretningsdistrikt, blev hoteller, stormagasiner, Chicagos rådhus, operahuset, teatre, kirker og trykkerier ødelagt. Ilden fortsat nord, og drev indbyggere over broer på Chicago åen. Indbyggere gik i panik, da ilden krydsede over floden og bredte sig til huse og villaer i det nordlige distrikt. Indbyggerne flygtede til Lincoln Park, til bredderne af Lake Michigan, hvor flere tusinde søgte husly fra ilden. [Kilde mangler] Philip Sheridan, en berømt nordstatsgeneral under den Amerikanske borgerkrig, var til stede under branden og koordinerede det militære hjælpearbejde. Borgmesteren erklærede undtagelsestilstand for at bevare ro og orden, og udpegede Sheridan som den øverste myndighed. Fordi ro og orden var opretholdt, varede undtagelsestilstanden kun et par dage. Selvom Sheridans hjem blev benådet fra ilden, blev hans professionelle og personlige dokumenter ødelagt.[7]

Ilden brændte endeligt ud, da vindstyrken faldt og en let regn kom mandag nat. Fra kilden hos O'Learys ejendom havde ilden bredt sig til 34 gader, frem til Fullerton Avenue, på Chicagos nordlige side. [Kilde mangler]

Efterdønningerne[redigér | redigér wikikode]

Chicagos byflag. Den anden stjerne markerer branden.[8]

Da ilden døde ud, gjorde gløderne det for varmt til at kortlægge skaderne i dagevis. Myndighederne kom frem til, at et område 6 km langt og i gennemsnit 1,2 km bred, mere end 9 km², gik tabt. Ødelagt var mere end 117 km veje, 190 km fortove, 2000 gadelys, 17.500 bygninger, og $222 millioner i ejendom, som er omkring en tredjedel af Chicagos værdi. Ud af 300.000 indbyggere, blev 100.000 hjemløse. To til tre millioner bøger blev ødelagt i privatejede biblioteker.[9] Ilden var ifølge The Chicago Daily Tribune så ødelæggende, at den har gjort mere skade end Napoleons besættelse af Moskva i 1812.[10] Nogle bygninger overlevede branden, som det dengang nye Chicago Water Tower, en af fem offentlige bygninger og huse der overlevede ildebranden. O'Learys hjem og Holy Family Church, deres kirke, var skånet da vinden skiftede retning. Efter branden fandt man 125 omkomne. Man regner med at 200 til 300 omkom under branden, hvilket er et forholdsvist lavt tal for så stor en brand. Den store brand i Chicago er Chicagos mest velkendte katastrofe, både pga. ødelæggelsens størrelse, og pga. byens genopbygning og vækst.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Bales, Richard (2004). "What do we know about the Great Chicago Fire?". http://www.thechicagofire.com/. Hentet 2008-11-14. 
  2. Pierce, Bessie Louise (1957, rep. 2007). A History of Chicago: Volume III: The Rise of a Modern City, 1871�1893. Chicago: University of Chicago Press. pp. 4. ISBN 978-0-226-66842-0. 
  3. "The O'Leary Legend". Chicago History Museum. http://greatchicagofire.org/oleary-legend. Hentet 2007-03-18. 
  4. L.L. Owens, The Great Chicago Fire, ABDO, p. 7.
  5. Murphy, Jim. Den Store Chicago Brand. U.S.A: Scholastic Inc, 1995.
  6. "The fire Fiend". Chicago Daily Tribune: s. 3. 1871-10-08. 
  7. Morris, pp. 335�38.
  8. "Municipal Flag of Chicago". Chicago Public Library. 2009. http://www.chipublib.org/cplbooksmovies/cplarchive/symbols/flag.php. Hentet 2009-03-04. 
  9. Roland Tweet, Miss Gale's Books: The Beginnings of the Rock Island Public Library, (Rock Island, IL: Rock Island Public Library, 1997), 15.
  10. "Cheer Up.". Chicago Daily Tribune: s. 2. 1871-10-11. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]