Den store brand i Chicago
Den Store Brand i Chicago i 1871 er en af de værste brande i amerikansk historie. Flere hundrede mennesker døde, og 8 km² blev ødelagt, men byen blev opbygget straks efter med henblik på byens økonomiske vækst.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Forløb
Branden startede omkring kl. 9 om aftenen den 8. oktober i eller omkring et lille skur bag ved DeKoven Street 137.
Branden blev så omfattende på grund af tæt bebyggelse. Både huse, kirker, fabrikker og teatre blev ødelagt. Indbyggerne søgte sikkerhed i Lincoln Park og ved sydkysten af Lake Michigan. Kort efter brandens start, nåede den Chicago-kanalen, hvilket ikke var en hindring for dens fremfærd, hvormed den fortsatte i byens vestlige del.
Pga. et regnvejr døde branden langsomt hen, men det ødelagte område var så varmt i flere dage efter, at man ikke kunne betræde det. I alt blev ca. 17.500 bygninger ødelagt og 90.000 indbyggere hjemløse, dog døde der kun mellem 200 og 300 mennesker.
[redigér] Oprindelsesteorier
De fleste tror, at branden startede pga. en ko, eget af Catherine O'Leary, som sparkede til en olielampe, der satte ild til halmen i skuret. Historikeren Richard Bales tror branden startede, da Daniel "Pegleg" Sullivan prøvede at stjæle mælk fra O’Learys ko, fordi han var i området og var den første, der alarmerede brandvæsenet. Historien om O'Leary startede, da en mand skrev en kort historie om branden og sendte historien til avisen Chicago Tribune.
[redigér] Efterladenskaber
På trods af brandens omfang blev ikke alle bygninger ramt. Eksempelvis er Chicagos Water Tower i dag et symbol på branden. O’Learys hus brændte ikke, men blev revet ned i 1956 for at bygge Chicagos Brandvæsen Akademi.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Den store brand i Chicago
