Havn
En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind. Den delvise afspærring mod det åbne farvand kan være naturlig i form af landtanger eller øer, eller den kan være kunstigt skabt som dæmninger eller moler. Fartøjer kan her blive lastet eller losset for varer, gods eller personer.
De fleste havne er er anlagt på steder, hvor der i forvejen findes naturligt beskyttede vandområder, og de er med andre ord naturhavne. Det kan fx være flodmundinger, fjorde, sunde eller bugter. Havnene i Rotterdam, London og Hamborg er anlagt i flodmundinger, mens New Yorks og Korinths havne ligger i smalle sunde. Havnene i Brest, San Francisco og Trondheim er opstået inde i beskyttede fjorde. I Danmark er havnene i Kalundborg, Åbenrå, Kolding, Vejle, Odense og København udbyggede naturhavne.
I dag bygges ofte kunstige havne på helt ubeskyttede kyster, så havnebassinerne skal beskyttes af moler. Kunstige havne findes i Tripoli, Genova, Hanstholm og Frederikshavn. Århus havn var en naturhavn, som lå i Århus Ås udløb (deraf byens navn Ar-os = "Å-munding"), men allerede tidligt i Middelalderen blev den bygget ud i Århusbugten, og i dag er hele havneanlægget kunstigt.
En havn kan have en havnefoged.
Indholdsfortegnelse |
Havn – forløberen for København [redigér]
Da Absalon anlagde byen Havn (Køpmannahavn) var der i forvejen en livlig handel på kysten, som havde givet grundlag for en betydelig udenlandsk handel navnlig med sild; der lå Vindeboder, der som den nybesfæstede by lå i læ for vestenvinde, mens Amager i nogen grad sikrede, at østenstorme ikke forvoldte alt for skrappe bølger inde i havnen. Den ret lavvandede og tragtformede bugt, Kalveboderne, mellem Hvidovre og Amager betød, at der var mindre bølgegang end ude i Køge Bugt længere mod syd.
Specialhavne [redigér]
Havne opdeles efter deres hovedformål:
- Fiskerihavn
- Flådehavn
- Færgehavn
- Industrihavn
- Lystbådehavn
- Trafikhavn
Fiskerihavn [redigér]
De største, danske fiskerihavne findes i nordsøhavnene Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm, og de er inddelt, så det sikrer en hurtig og rationel losning af fangsterne. Spisefisk skal først til auktionshallen, og derfor losses de fra et særskilt bassin, mens losning af industrifisk sker fra et andet bassin.
Flådehavn [redigér]
Krigsskibene har deres basishavne på steder, som ligger strategisk i forhold til flådens opgaver. De er udstyret med ammunitionsdepoter, reparationsværksteder eller -værfter, overvågningsudstyr og mandskabslokaler osv. Storbritannien har en berømt flådehavn i Scapa Flow, den franske middelhavsflåde ligger i Toulon og den russiske højsøflåde i Murmansk. I Danmark er krigsskibene stationeret i flådehavnen i Frederikshavn.
Færgehavn [redigér]
Kajanlæg i færgehavne ligger helst, så de kan modtage skibene ved direkte indsejling til færgelejet. Anløbssteder til bilfærger forsynes med landfaste ramper, som færgerne kan sænke deres klapper mod. Jernbanefærgelejer må indrettes med meget lange, skinnebærende ramper med helt små stigninger på skinnelegemet
Industrihavn [redigér]
Industrihavne er beregnet på lastning og losning af bulkgods som kul og malm eller olie og naturgas. I Danmark er havdybderne så ringe, at havnene ikke kan modtage store skibe, men havneanlæggene ved Stigsnæs og Ensted kan tage skibe med en dybgang på op til 17,5 m.
Lystbådehavn [redigér]
Uddybende artikel: Lystbådehavn.Mange moderne lystbådehavnene er omdannet til marinaer, hvor der ud over selve lystbådebassinet også findes klubhuse, masteskure, butikker og plads på land til overvintring og forårsklargøring af bådene.
Trafikhavn [redigér]
Trafikhavnen er som regel den afgørende del af en moderne havn. De omfattende skinne- og vejanlæg, kraner af forskellige typer, parkeringspladser, pakhuse, depoter og oplagspladser supplerer de egentlige havneanlæg, havnebassiner, kajer og moler. Den voldsomme udvikling af containertransporten har bevirket, at havnene konstant må udbygges kraftigt på landsiden, så de mange containere kan opbevares sikkert og betryggende, indtil de kan hentes. I Skandinavien er "Skandiahamnen" i Göteborg den største containerhavn, og i Danmark er det Århus havn.
Se også [redigér]
Litteratur [redigér]
- Aage Aagesen: "Esbjergs Erhvervsgeografiske Betydning" (Esbjerg 1868-1943, 1943, s. 322-343)
- Aage Aagesen: "Om danske Havnes Bagland belyst ved Kultransporter" (Særtryk af Det danske Marked, nr 2, 1944, s.1-17)
Eksterne henvisninger [redigér]
- René Schrøder Christensen, Gitte Haastrup, Henrik Harnow, Ellen Warring: Industrisamfundets erhvervshavne 1840-1970, Forundersøgelse; Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer 2007
- Lov om havne
- www.danskehavnelods.dk – Den danske Havnelods – officiel website fra Kort & Matrikelstyrelsen med oplysninger om danske havne og broer
- www.danskehavne.dk – officiel website for brancheorganisationen Danske Havne
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
