Drivhuseffekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Drivhuseffekt er det fænomen, at glasfladerne i et drivhus tillader de kortbølgede solstråler at passere ind i drivhuset, men ikke den langbølgede varmestråling at forlade drivhuset, og resultatet bliver, at drivhuset virker som en varmefælde.[Kilde mangler]

Siden industrialiseringen er der konstateret temperaturændringer og andre klimaændringer, og diskussionen går på om det er naturlige ændringer eller menneskeskabte ændringer.

Den termiske ligevægt udtrykt som Watt pr kvadratmeter beregnet som gennemsnit for perioden 2000-2004

Atmosfærisk drivhuseffekt[redigér | redigér wikikode]

Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling (sollys: (lidt UVB), UVA, synligt lys og NIR (0,7–5 µm)) at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling MIR (5–30 µm) =termisk-IR.[Kilde mangler] En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens atmosfære og overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser. Typisk bliver der nævnt et tal på -18 °C uden drivhusgasser mod en global gennemsnitstemperatur på omtrent +8,5 °C.[Kilde mangler]

Omtrent 66% af den samlede drivhuspåvirkning skyldes vanddamp[Kilde mangler], altså luftbåret vand og ikke vanddråber i skyerne.

Bemærk at "drivhuseffekten" og nedbrydningen af ozonlaget, det såkaldte "ozonhul", bør ikke forveksles. Samtidig med at ozon dannes og nedbrydes i et kemisk kredsløb af solstrålingen og nedbrydes af CFC-gasserne, virker ozon som drivhusgas.

Solen opvarmer jordoverfladen i form af lysstråler. Jordoverfladen vil dernæst absorbere lyset og omdanne det til varmestråling - langbølgede stråler. Disse stråler er rettet mod rummet, men bliver holdt tilbage af skyer og visse andre luftarter – drivhusgasser. Derefter bliver varmestrålingen reflekteret, og resulterer i opvarmning af vores atmosfære. Den globale opvarmning kaldes for drivhuseffekten fordi den kan sammenlignes med funktionen af et almindeligt havedrivhus. Lys er kortbølget og kan derfor trænge ind gennem glasset, mens varmestråling er langbølget og kan ikke trænge ud gennem glasset – derfor vil der være ekstra varmt i et havedrivhus.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: