Dronning Maud Land

Dronning Maud Land er et område i Antarktis opkaldt efter den norske dronning Maud (1869-1938).

Området er en del af Antarktis mellem 20° v.l. och 45° ø.l. og omfatter et område på omkring 2.500.000 km² mellem Coats Land i vest og Enderby Land i øst. Det er et øde plateau, dækket af en ca 2,5 km tyk ismasse. Kysten er fjeldagtig med klippetoppe på 3.600 m, som stiger op som nunatakker over isfladen. Området blev opdaget i 1820 af en russisk ekspedition. Det blev udforsket af flere norske ekspeditioner, bl.a. med hjælp af flyvere i årene 1927-30. Området blev 14. januar 1939 underlagt norsk overhøjhed. Som med andre landes territorielle krav i Antarktis er dette omstridt. Norge er sammen med andre lande med territoriale krav i Antarktis kommet overens om at lade kravet hvile. Der findes dog en norsk lov, som siger, at norsk lov er gældende indenfor Dronning Maud Land. I 2005 besøgte dronning Sonja af Norge landet som den første kongelige overhovedet.

Landskaber

Kysten består af Kronprinsesse Märtha Kyst, Prinsesse Astrid Kyst, Prinsesse Ragnhild Kyst, Prins Harald Kyst og Kronprins Olav Kyst. Ud for kysten ligger Peter I's Ø, som Norge har gjort krav på siden 1933, og Bouvetøen, som Storbritannien afstod til Norge i 1928.

Da Roald Amundsen nåede sydpolen den 14. december 1911, gav han indlandet navnet Haakon VII's vidde. Dette navn er dog ikke internationalt anerkendt.

Strid med Tyskland

I slutningen af 1930'erne forsøgte den tyske generalfeldmarschall Hermann Göring at annektere området. Det tyske krav blev fremsat den 10. april 1939. Allerede den 14. januar 1939 havde kong Haakon 7. af Norge udsendt følgende erklæring:«Den parten av fastlandsstranda i Antarktis som tøyer seg ifrå grensa for Falkland Dependencies i vest (grensa for Coats Land) til grensa for Australian Antarctic Dependency i aust (45° austleg lengd) med det landet som ligg innafor denne stranda og det havet som ligg innåt, blir dregen inn under norsk statsvelde.» Derved kom Norge det tyske krav i forkøbet.