Alge

Tang (alge) omdirigeres hertil. For andre betydninger, se Tang

Eksempler på encellede kiselalger

Nærbillede af en marin rødalge (Laurencia); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre.

Algeopblomstring.

Alger omfatter to forskellige grupper:

• Små encellede organismer, også kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til kemisk bundet energi, og
• Store alger (tang), som f.eks. blæretang.

Alger i form af planteplankton er en vigtig kilde til bestemmelse af graden af næringsindhold i vand. Hvis der findes mange grønalger og er lille artsdiversitet i planteplanktonet har man at gøre med et næringsbelastet område. Ud over grønalger findes der i planteplanktonet også bl.a. kiselalger (lig med diatoméer) og blågrønalger (lig med cyanobakterier). Blågrønalger, furealger og visse andre planktonalger kan være giftige. Der kendes ikke tang, der er giftige for mennesket.

Tangalger har været anvendt som mad samt lægemiddel i mindst 8.200 år. De er uforlignelige som næringskilde, da de indeholder mindst 10 gange så mange mineraler som planter, der dyrkes på landjorden, og de er utroligt rige på vitaminer, deriblandt B12. Alger opsuger næring fra havvandet direkte gennem cellevæggene og indeholder stort set alle grundstoffer.

Alger opdeles i grupper, som betegnes ved farverne: Grønne, røde, brune og blågrønne. Tang vokser normalt på forskellig dybde. Tang af grønalgegruppen vokser nærmest vandoverfladen, rødalger vokser på 10-30 meters dybde, og brunalger vokser midt imellem.

Som medicin er tangalger tillagt antibiotiske virkninger, og de har evnen til at styrke kroppens modstandskraft. Grønne alger har en kolesterolsænkende virkning, og brune alger holder os rene for tungmetaller via stoffet alginat. Alginat optager tungmetaller og radioaktivitet, men stoffet kan ikke optages i kroppen.

Systematik

Betegnelsen Alger (eller Tang) er en "falsk" gruppe, på samme måde som f.eks. skaldyr der omfatter både muslinger, snegle og krebsdyr eller grøntsager der omfatter både frugter som f.eks. tomat og rødder som f.eks. gulerod. Sådanne betegnelser er relevante for at vi som mennesker kan beskrive hvad vi ser ud fra form og farve alene. En sådan falsk gruppe kaldes indenfor den fylogenetiske systematik for en parafyletisk gruppe.

Blågrønalger opfattes i dag slet ikke som en form for alger og betegnes i dag i stedet Cyanobakterier. Disse hører til domænet Eubacteria - Bakterier.

Blågrønalger spiller imidlertid alligevel en væsentlig rolle indenfor algernes og planternes systematik, idet man iflg. endosymbiontteorien mener at grønkorn (med klorofyl) oprindeligt var netop cyanobakterier som blev assimileret af mere avancerede organismer

De organismer som i dag betegner som alger tilhører alle domænet Eucaryota, men er indenfor denne gruppering alligevel placeret i vidt forskellige rækker. Grupperingen er i dag hovedsageligt baseret på generationen af endosymbionti, typen af klorofyl og antallet af flageller.

Første generation af endosymbionti (dvs. første assimilation af grønkorn) dækkes af gruppen Archaeplastida hvorunder findes både Planteriget og en række forskellige alger ordnet således:

• Archaeplastida
  • Rødalger (Rhodophyta)
  • Glaucophyta - mikroskopiske grønne alger
  • Planter
    • Stængelplanter
    • Grønalger
    • Charofytter (Charophyta) - omfatter bl.a. Kransalger

Gruppen med det knap så mundrette navn Archaeplastida ses således at omfatte dels egentlige planter, og desuden er lang række ret forskellige organismer der alle under et omtales om alger. Og allerede inden for denne gruppe er algerne ret forskellige: Rødalger er røde, de lever i saltvand og kendt af alle, da de ofte ses på stranden. De øvrige er grønne og lever hovedsageligt i ferskvand. Men også grønalgerne er almindelig kendt fra stranden da de findes i både saltvand og ferskvand. Kransalger er derimod kendt af de færreste selvom de også er makroskopiske, ikke er sjældne og ganske karateristiske. Men de lever i ferskvand og forveksles derfor oftest med andre vandplanter. Glaucophyta er derimod mikroskopiske og dårligt kendt, selv af videnskaben.

I en alternativ opdeling er Charophyta splittet op og Kransalge-klassen inkluderet i Viridiplantae mens resten af Charophyta er indlemmet i grønalgerne. Dette er udtryk for nogen usikkerhed omkring slægtskabet mellem Stængelplanter og Grønalger. Den dominerende opfattelse er at Kransalge-klassen er den type nulevende alger der står de nulevende stængelplanter nærmest. Ser man indenfor stængelplanter er opfattelsen derimod at det er Levermosserne der står algerne nærmest blandt de nulevende planter, og levermosser ligner - i hvert fald ved første øjekast - mere nogen af de mere primitive grønalger.

Blandt organismer med anden og tredje generation af endosymbionti finder vi de meget almindelige brunalger, der også kendes fra stranden samt en række mindre kendte alger. Brunalgerne hører til gruppen Stramenopila, der hovedsageligt omfatter forskellige former for alger. Desuden findes en rækkes mikroskopiske alger i riget Protista.

Overgruppe	Række	Generation E	Klorofyltype(r)	Vandtype
Archaeplastida	Rødalger	1.	A	Salt
	Grønalger	1.	A og B	Begge
	Glaucophyta	1.	A og B	Fersk
	Kransalger	1.	A og B	Begge
Stramenopila	Brunalger, Gulalger, Kiselalger m.v.	2.	A og C	Salt
Protista	Diverse mikroskopiske	2., 3.	A og B, A og C	Begge

Forvekslinger

Ud over at alger som beskrevet udgør en meget forskelligarter gruppe, både hvad angår form, størrelse og systematik, så er der også en række andre plantegrupper der fra tid til anden forveksles med alger.

• Ålegræs er en blomsterplante der lever hele sit liv neddykket i saltvand. Mange opfatter den dog, da den findes i havet, som en form for tang på linje med grønalger og brunalger
• Alger kan danne belægninger på f.eks. træværk eller fliser - oftest grønne eller brune. Samme levevis kendetegner laver der i virkeligeden er symbiotiske organismer mellem en alge og en svampe. Laver indeholder således alger, ligesom alger indeholder grønkorn, men laver *er* ikke alger.
• Levermosser kan også danne skorpeagtige kolonier der af mange forveksles med alger, men levermosser er faktisk primitive stængelplanter.

Se også

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Alge

• Spiselige alger

Kilder/henvisninger

• Botany Department at the University of the Western Cape: The world of algae
• No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer
• http://www.algaebase.org/
• CAUP - Culture Collection of Algae of Charles University of Prague
• January 07, 2003, Scientific American: Snow Algae Absorb Greenhouse Gas (CO2) Citat: "...Chlamydomonas nivalis...Although the findings are preliminary, they suggest that photosynthesis in a square meter of snow could soak up five grams of carbon each year..."
• 2003-12-22, ScienceDaily: Desert Dust Enables Algae To Grow Citat: "...Algae that received desert dust grew considerably better than algae which did not. The researchers also discovered that algae grew less well on desert dust from Mauritania than desert dust from Namibia..."

Eksterne links

• Susse Wegeberg og Claus Felby: Introduktion til alger - en grundig indføring i algernes biologi