Holger Drachmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Holger Henrik Herholdt Drachmann
Aktiv 19. århundrede
Holger Drachmann

Fra Illustrered Familie-Journal 1888

Område: Dansk litteratur
Født: 9. oktober 1846
Død: 14. januar 1908 (61 år)
Genre(r): romaner/noveller/digte/
Litterær bevægelse: Det Moderne Gennembrud
Titelbladet til første udgave af Holger Drachmanns roman Forskrevet fra 1890.
Drachmanns Grav. Grenen, Skagen
Holger Drachmanns "Villa Pax", Skagen

Holger Henrik Herholdt Drachmann (9. oktober 1846 i København14. januar 1908 i Hornbæk) var en dansk digter og kunstmaler. Han betragtes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Han var far til politikeren Povl Drachmann.

Han blev født i København og var politikeren Viggo Hørups fætter. Han blev uddannet maler, men digtekunsten vandt.

Marinemaleri af Drachmann, 1868, Bornholms Kunstmuseum

1868 drog Drachmann til Bornholm for at blive maler. Her fandt han Vilhelmine Erichsen, som han giftede sig med i 1871. Ægteskabet holdt til 1874. De blev skilt i 1878, hvorefter Vilhelmine giftede sig med Valdemar Hilarius-Kalkau, der adopterede Drachmanns datter Eva.

Drachmann fik sit litterære gennembrud med digtsamlingen Digte (1872), min Ven Georg Brandes tilegnet. I den viste han revolutionære interesser (digtene Engelske Socialister, Den 28. november 1871 og King Mob). Han var kendt for de mange kvinder, som inspirerede hans digtning, og som ofte vakte skandale. Efter sin første skilsmisse indledte han et lidenskabeligt forhold til en gift kvinde, Polly. Han fik et barn med hende, men hun flygtede fra ham.

I Hamburg mødte han en ung pige, Emmy, som han betroede sig til om sin hjertesorg. Emmy forelskede sig i ham uden at ane, at det var hendes søster, Polly, han talte om. Det fortalte han hende i et brev, og hun flygtede til England. De blev alligevel gift og adopterede hans datter med Polly. Selv fik de fire børn. Ægteskabet var vanskeligt, også på grund af dårlig økonomi, men de stod hinanden nær. I 1887 blev Emmy syg under sin sidste fødsel.

Samme år døde det ene barn af difteritis, og måske som en flugt forelskede Drachmann sig i syngepigen Amanda Nielsen, som han kaldte "Edith". Hun blev den mest betydningsfulde af hans mange muser. Emmy skrev fem år efter Drachmanns død deres historie ned i et kladdehefte og på nogle løse ark.

I "Edith" fortæller Emmy, hvordan hun vidste, at Drachmann ville forlade hende, skønt han intet sagde, og hvordan hun knapt kunne få sig til at følge ham til Hovedbanegården. Der udbrød han: "Emmy, tro mig, når jeg siger, at jeg kommer igen. Hører du – måske vil der gå et, måske to år. Men da vil jeg på en langt smukkere måde end før kunne sige: Jeg elsker dig". Det skete aldrig. Familien skænkede manuskriptet til "Edith" til Det Kongelige Bibliotek i 1990.

Han foretrak Amanda Nielsen trods hendes fattige herkomst, gadesprog og tvivlsomme erhverv. Skilles fra Emmy ville han ikke: han holdt af sin familie og ville skåne den og sig selv for skandalen. Senere brød Amanda med ham for at gifte sig med en rig pølsemager, og fordi Drachmann havde fundet den norske visesangerinde Bokken Lasson, Oda Krohgs søster.
Men hurtigt blev han fanget ind af Bokkens anden søster, den lunefulde og dominerende Soffi. Han adlød, da hun forlangte, at han skulle skilles fra Emmy (1903).

Emmy overlevede Drachmann med tyve år. Hun blev 74 år. "Edith", som var 12 år yngre end Emmy, døde 87 år gammel i 1953. Hun fik ingen børn med Drachmann og misundte Emmy hendes.

Soffi blev Drachmanns sidste kone, men langtfra hans sidste muse. Emmy bebrejdede sig, at hun havde trættet Drachmann med sin sorg: "Jeg har grædt bitre og mange tårer for hans skyld, altfor mange ubeherskede – nu jeg er gammel og tårernes væld er tørknet – ser jeg min uforstand. Men så siger jeg dog: Begyndte livet forfra, jeg handlede på ganske samme måde – jeg lagde min hånd i hans og sagde, jeg tror på dig. Velsignet du, velsignet alle dage."

Han gæstede i en årrække Helsingør og Hornbæk, hvor han var en farverig person både i borgerskabets selskabsliv og blandt fiskere, da han fra barnsben havde interesse for søfart. Skagen var et andet af hans foretrukne opholdssteder. Skagen er særligt knyttet til hans navn.

I 1883 brød Drachmann voldsomt med Brandes-bevægelsen, nærmede sig de konservative og optrådte den næste halve snes år som national, traditionel og forsvarsvenlig skribent. Fra denne periode stammer nogle af hans populæreste dramaer, især Der var engang (1887). Fra begyndelsen af 1890'erne sluttede han sig atter til det Moderne Gennembrud uden dog at ændre sine emner stort.

Han blev Ridder af Dannebrog 1887 og Kommandør af 2. grad 1906.

Drachmann døde i Hornbæk og ligger begravet i Skagen.

Drachmanns værker[redigér | redigér wikikode]

Nogle af Drachmanns værker:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Morten Borup (red.), Breve fra og til Holger Drachmann (4 bind), Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal, 1968-70.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: