Dyrekreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dyrekredsen (zodiak, græsk zodiakos kyklos) er det bælte af stjernetegn på himlen som breder sig 8 grader på hver side af ekliptika, som Solen, Månen og planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, set fra Jorden, bevæger sig igennem.

Der er tolv stjernetegn i dyrekredsen: Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. Reelt er der tale om tretten tegn, men af uvisse årsager er dette tegn, nævnt af Ptolemaeus i det 2. århundrede, ikke medtaget. Det trettende tegn er Slangebæreren som befinder sig mellem Skorpionen og Skytten.

Opdelingen af ekliptika i 12 sektorer, hver på 30° har fået navn efter tolv af de stjernetegn, der ligger i sektorerne. Tegnenes navne stammer helt tilbage fra Sumer i Mesopotamien ca. 2.000 år f.kr. Der var da bedre overensstemmelse mellem sektornavnene og stjernebilledernes placering men på grund af jordaksens præcession er det ikke længere tilfældet. Så i dag taler man om den sideriske zodiak, som er den faktiske dyrekreds (bruges i Indien), og den tropiske zodiak, som er den sektoropdelte version (bruges i Vesten).

Startpunktet for dyrekredsen er forårspunktet - eller Vædderpunktet - det ene af to punkter hvor ekliptika krydser himlens ækvator og hvor Solen står ved forårsjævndøgn. Dette punkt befinder sig i dag i stjernebilledet Fiskene.

Dyrekredsen har altid spillet en stor rolle i astrologi. Det stjernetegn man er født i, afgøres af i hvilket tegn Solen står i fødselsøjeblikket. Ligeledes bruger astrologer planeternes placering i Dyrekredsen på et givet tidspunkt til horoskoper.

[redigér] Astronomi contra astrologi

Stjernetegn	Dansk betegnelse	Observeret af astronomer	dg.	Vedtaget af astrologer	dg.
Aries	Vædderen	18. april - 13. maj	25,5	20. marts - 19. april	31
Taurus	Tyren	13. maj - 21. juni	38,2	20. april - 20. maj	31
Gemini	Tvillingerne	21. juni - 20. juli	29,3	21. maj - 20. juni	31
Cancer	Krebsen	20. juli - 10. aug.	21,1	21. juni - 21. juli	31
Leo	Løven	10. aug. - 16. sept.	36,9	22. juli - 22. aug.	32
Virgo	Jomfruen	16. sept. - 30. okt.	44,5	23. aug. - 22. sept.	31
Libra	Vægten	30. okt. - 20. nov.	21,1	23. sept. - 22. okt.	30
Scorpio	Skorpionen	20. nov. - 29. nov.	8,4	23. okt. - 21. nov.	30
Ophiuchus*	Slangebæreren	29. nov. - 17. dec.	18,4	ikke brugt	0
Sagittarius	Skytten	17. dec. - 20. jan.	33,6	22. nov. - 20. dec.	29
Capricorn	Stenbukken	20. jan. - 16. feb.	27,4	21. dec. - 19. jan.	30
Aquarius	Vandbæreren	16. feb. - 11. marts	23,9	20. jan. - 18. feb.	30
Pisces	Fiskene	11. marts - 18. april	37,7	19. feb. - 19. marts	29

*Solen besøger 13 stjernebilleder, men der er kun 12 stjernetegn (Ophiuchus mangler).

Observeret: Jord-Sol efemeridetabel^[1] afrundet til én decimal (2008).

Solens 'vandring' igennem stjernebillederne, set fra Jorden.

Vedtaget: Dagens stjerner i et dagblad^[2]^[3] (2009-10).

Folk født i tidsrummet, tilhører stjernetegnet.

Bemærk at:

Solen ikke krydser grænserne på samme tid af døgnet. Derfor er varigheden af Solens ophold ikke et heltal.
Solen opholder sig fra 8,4 (skorpion) til 44,5 dage (jomfru) i stjernebillederne, mens stjernetegnene kun afviger fra 29 til 32 dage.
Jordens præcession har flyttet datoerne, så selv om tvillingerne er på stort set lige mange dage, astronomisk og astrologisk, har de ingen datoer til fælles.

[redigér] Se også

Mazzaroth

[redigér] Kilder

↑ U.S. Naval Observatory: "Multiyear Interactive Computer Almanac 1800-2050", 2005, ISBN 0-943396-84-0
↑ B.T. horoskop, astrolog, stjernetegn, spådom, forudsigelse - BT.dk
↑ månedsbladet "Stjernerne - astrologisk livssyn", nr. 5 - august 2009, s. 40-45, ISSN 1395-461X