Astrologi

Hand-coloured version of the anonymous Flammarion woodcut (1888).

Astrologi (fra græsk: αστρολογία = άστρον, astron, "stjerne" + λόγος, logos, "ord") eller stjernetyderkunst er navnet på adskillige esoteriske og pseudovidenskabelige traditioner eller systemer ifølge hvilke kendskab til himmellegemers, primært Solens, Månens og planeternes indbyrdes positioner og relative bevægelser kan bruges til at forklare menneskelige egenskaber og til dels forudsige vigtige begivenheder i et menneskes liv. En udøver af astrologi kaldes en astrolog.

Traditionel astrologi

The anatomical-astrological human in medical astrology.

Den vesterlandske astrologi henter sit indhold fra den græske mytologi, og det gør dele af den indiske, dvs. vediske mærkeligt nok også, men man må tænke på, at grækerne sad på Lilleasien, og at der var tale om ét stort indo-persisk område, før Islam kom til, således at de to sprogområder grænsede op til hinanden. Forskellen på den vesterlandske og indiske astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger præcessionen og dermed årstiderne (tropisk astrologi), medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne (siderisk astrologi), således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er Zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.

Kinesisk astrologi er baseret på en tolvårsrytme svarende til et omløb af planeten Jupiter. I den keltiske astrologi opereres med 13 tegn.

Astrologien blev tidligere tillagt stor betydning. Ligesom alkymien med nogen ret kan ses som forløber for kemien, kan astrologien siges at have affødt astronomien, og indtil slutningen af middelalderen skelnede man ikke mellem astrologi og astronomi. Endnu i renæssancen nød astrologien betydelig anseelse. Eksempelvis virkede Tycho Brahe som hofastrolog, samtidig med at han grundlagde den moderne astronomi.

Moderne vesterlandsk astrologi

I vore dage praktiseres astrologien stadig. De fleste danske ugeblade og magasiner bringer de meget populære stjernetegnshoroskoper. Ifølge professionelle astrologer er det dog kun individuelle horoskoper baseret på en personers fødested og fødselstidspunkt der kan tillægges værdi som kilde til selvindsigt og terapeutisk værktøj.

I lighed med astronomer benytter moderne astrologer data i form af astrologiske tabeller, såkaldte ephemerider, som indeholder informationer om himmellegemernes skiftende positioner.

Nogle astrologer er af den opfattelse at himmellegemernes indbyrdes positioner afspejler sider af et menneskets liv uden at determinere det. Denne opfattelse kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet. Begrebet optræder hos Paracelsus og er siden benyttet af Jung.

Andre astrologer hævder derimod at sammenhængen mellem himmelske og jordiske hændelser er kausal. Et trivielt eksempel på at himmelske forhold styrer jordiske begivenheder er at vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten.

Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for de fleste er astrologi en teknik som forener intuitive og analytiske fremgangsmåder.

Kritik af astrologien

Hvis man opfatter astrologi som en nomotetisk videnskab, dvs. en disciplin der på baggrund af systematiserede iagttagelser opstiller generelle lovmæssigheder, er astrologiens påstande som andre videnskabelige teorier sårbare for kritik. De påstående sammenhænge mellem himmelske og jordiske begivenheder burde i givet fald kunne verificeres, eller for så vidt som de har karakter af konkrete forudsigelser, falsificeres.

De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for pseudovidenskab. Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagede sammenhænge mellem himmelske og jordiske begivenheder. Troværdigheden af astrologien er yderligere undergravet ved, at stjernetegnene ikke eksisterer som fysiske ansamlinger af stjerner, men kun opleves således i kraft af et simpelt synsbedrag. Endvidere ødelægges troværdigheden ved, at de folkeligt stærkt benyttede "soltegn" (det stjernetegn, man mener, man er født i), ikke længere passer pga. jordaksens præcession. Mere generelt hviler astrologiens antagelser om at bestemte symbolske essenser (f.eks. karakteren af et stjernebillede) findes som virkelige fysiske fænomener ude i verden (makrokosmos) hvor de via skjulte korrespondenser påvirker det enkelte menneskes tilværelse (mikrokosmos), på antagelser der er typiske for vestlig okkult tradition siden antikken, og som derfor i dag rubriceres som overtro.

Se også

• Spirituelt relaterede emner

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Astrologi