Jupiter (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Jupiter
Jupiter.jpg
Jupiter med Den Store Røde Plet til venstre
Opdaget
Kendt siden oldtiden
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen
(massecenter)
Min. 740 742 598 km
Max. 816 081 456 km
Halve storakse 778 412 027 km
Halve lilleakse 777 500 031 km
Excentricitet 0,04839266
Siderisk omløbstid 11a 317d 14t 30m 28,8s
Synodisk periode 1a 33d 14t 38m 24,0s
Omløbshastighed Gnsn. 46 980 km/t
Min. 44 784 km/t
Max. 49 338 km/t
Banehældning 1,305 3° i fh. t. ekliptika,
6,09° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω 274,197 7 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
100,556 15 °
Omgivelser
63 kendte måner
Flere ganske tynde ringe af støv fra månerne
Fysiske egenskaber
Diameter 142 984 km v. ækv.,
133 709 km v. polerne
Fladtrykthed 0,064 87
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 6,14·1010 km²
Rumfang 1,34·1015 km³
Masse 1,899·1027 kg
Massefylde 1,326·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 23,120 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 214 344 km/t
Rotationstid 9t 55m 19,68s
Aksehældning 3,13° i.f.t. ekliptika
Nordpolens
rektascension
268,050 °
(17t 52m 12,0s)
Nordpolens deklination 64,490 °
Magnetfelt Udstrakt og meget stærkt
Albedo 52 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -121 °C
Min. -163 °C
Max. °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 700 hPa
Atmosfærens
sammensætning
Brint: ~86%

Helium: ~14%
Metan: 0,1%
Vanddamp: 0,1%
Ammoniak: 0,01%
Etan: 2 ppm
Fosfan: 1 ppm
Svovlbrinte: <1 ppm

Jupiter er den femte planet fra Solen i Solsystemet. Jupiter har 63 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen – kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator – i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund. Rotationen er differentiel, idet vinkelhastigheden er størst i ækvatorregionen.

Jupiters atmosfære

Sammenligning af Jordens og Jupiters størrelse
Polarlys på Jupiter

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 400 år man har observeret Jupiter med høj nok opløsning til at se objekter af den størrelse.

Jupiters magnetfelt

Jupiter har et stærkt komplekst magnetfelt. Magnetfeltet er 18.000 gange stærkere end Jordens magnetfelt og rækker 6 millioner km ud i rummet.[1] på grund af magnetfeltet danner solvinden kraftigt polarlys på Jupiter.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979 af rumsonden Voyager 1, da denne tog billeder af Jupiter i modlys. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

Uddybende Uddybende artikel: Jupiters måner

I skrivende stund kender man 67 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter.

En af månerne, Ganymedes, er Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei.

Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkanaktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Kometnedslag

Nedslagsmærker af kometen Shoemaker-Levy 9 på den sydlige halvkugle af Jupiter

Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 gav i 1994 en stor opvisning i hvilke kræfter der er i spil i Solsystemet idet de slog ned på Jupiter med en hastighed af omkring 60 km/s svarende til 216.000 km/t. Nedslagene blev observeret ved hjælp af rumsonden Galileo.[2]

Antikke civilisationers navne for planeten Jupiter

Eksterne links og referencer


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: