Elizabeth Boleyn
| Elizabeth Jane Howard | |
|---|---|
| Født |
ca. 1480 Norfolk, Storbritannien  |
| Død |
3. april 1538 ca. 57 – 58 år gammel |
| Forældre |
Elizabeth Tilney og Thomas Howard (2. Hertug af Norfolk) |
| Ægtefælle | Thomas Boleyn (1. jarl af Wiltshire) |
| Børn |
Mary Boleyn Anne Boleyn George Boleyn |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Elizabeth Boleyn, grevinde af Wiltshire (født ca. 1480 – død d. 3. april 1538), blev født som komtesse (lady) Elizabeth Howard og var den ældste af Thomas Howard, 2. hertug af Norfolk og dennes første kone Elizabeth Tilneys to døtre. Ved ægteskab med Thomas Boleyn fik hun titlerne grevinde af Wiltshire, grevinde af Ormonde og vicomtesse af Rochford. Hun var et særdeles godt parti da hun gennem blodets bånd var direkte efterfølger af Kong Edward d. 1, og derfor havde krav på tronen [1]. Hun er mest kendt for at havde været mor til Mary Boleyn, der ifølge rygter skulle været blevet mor til to af Henrik 8. af Englands børn, og Anne Boleyn, der blev den anden dronning af England. Igennem Annes ægteskab med Kong Henrik blev hun mormor til den senere dronning Elizabeth 1. af England.
Ægteskab
Meget lidt af hendes liv er kendt, men man kan gennem fortæller, myter og dokumenter få et billede af hvordan hendes liv havde været.
Hendes familie overlevede faldet af deres tronfølger Richard 3. af England, der faldt under slaget ved Bosworth i 1485. Elizabeth blev efterfølgende anbragt ved det kongelige hof under den succesfulde efterfølger Henrik 7. af England, da hun stadig var et barn. Det var der hun mødte og senere giftede sig med Thomas Boleyn, en ambitiøs ung hofmand, i ca. 1498. Ifølge papir fra Thomas, blev Elizabeth gravid adskillige gange, men kun 5 af graviditeterne overlevede fødslen og kun 3 levede til de blev voksne:
- Mary Boleyn (ca. 1499–19. juli 1543) – senere gift med William Carey og efter dennes død, giftede hun sig med William Stafford
- Anne Boleyn (mellem 1501 og 1507–19. maj 1536) – den 2. hustru efter ægteskab med kong Henrik 8. af England, og mor til dronning Elizabeth 1. af England.
- George Boleyn (ca. 1504 –17. maj 1536) – der blev vicegreve af Rochford, og gift med Jane Parker
- Thomas Boleyn – menes af været død som barn
- Henry Boleyn – menes af været død som barn
Livet som hofdame
Elizabeth Boleyn var hofdame for to af Englands dronninger. Først for dronning Elizabeth af York, og derefter for dronning Katharina af Aragonien. Ifølge rygterne var Elizabeth selv en særdeles attraktiv kvinde, og hun muligvis også en overgang var Henrik den 7. elskerinde, og Anne derfor kunne være Henrik den 7. datter. Til trods for ihærdige undersøgelser er påstanden blevet afvist, og Henrik benægtede også dette rygte. Derfor er de fleste historikere nu enige om at rygtet opstod da Henrik d. 8 besluttede sig for at skille sig af med Anne, og plette hendes i forvejen blakkede ry [2].
Skandalen omkring Boleyn pigerne
I 1519 boede begge Elizabeths døtre, Mary og Anne, i Frankrig og tjente den franske dronning Claude af Frankrig som hofdamer. Ifølge papir fra den franske konge til det pavelige gesandt 15 år senere omtalte Frans 1. af Frankrig Mary som:” min engelske hoppe”, og senere:” en god luder, den mest berygtede af alle” [3].
Ifølge historikeren M.L. Bruce havde både Elizabeth og Thomas:” udpræget fjendtlige følelser” overfor Mary, der senere hen kun ville forstærke dette bånd. Omkring 1520 lykkes det forældrene at arrangere ægteskab mellem William Carey, en respekteret mand i statsrådet, og Mary. Det var efter dette ægteskab at Mary blev Henrik den 8. elskerinde, men præcis hvordan og hvornår vides ikke da forholdet blev holdt i det skjulte. Mens forholdet mellem kongen og Mary var aktuel fødte Mary først datteren, Catherine, og senere sønnen Henry. Mange mente, og mener stadig, at det ikke var William Carey, hvis navn blev givet til begge børnene, der var faderen men selveste kongen.
I kontrast til Mary menes Elizabeth at havde haft et nært forholdt til sin yngste datter Anne, hvilken bemærkes ved at Elizabeth stod for Annes tidlige uddannelse, og sørgede for at hun lærte musik og religion såvel som broderi, læsning og skrivning. I 1525 faldt kong Henrik d. 8 for Anne, og Elizabeth blev hendes anstandsdame. Hun sørgede for at kongen ikke kom for tæt på Anne, men samtidigt også at holde ham til ilden. Elizabeth var ved Annes side da hun oplevede sin første politiske succes da hun fik væltet Boleyns fjende kardinal Thomas Wolsey af magten, og kronet som dronning 4 år senere.
Elizabeth valgte derfor, som resten af familien, side mod Mary da denne blev forvist fra hoffet i 1535 efter at havde indgået ægteskab uden familiens velsignelse med soldaten William Stafford. Mary havde håbet på sin søsters støtte, men hun var rasende over sin storesøsters manglende etikette og nægtede at hjælpe hende.
Kun et år efter denne strid oplevede Boleyn familien starten på deres fald. Kongen besluttede at stille sig af med Anne for at kunne gifte sig med sin seneste elskerinde, Jane Seymour og derigennem få den søn han brændende ønskede sig, og det fik fatale følger for resten af familien.
Anne og hendes bror, George, blev sammen med fire af Annes tilbedere dømt til døden. Mændene blev halshugget den 17. maj 1536, mens Anne fik tilbuddet om at blive skånet hvis hun underskrev en aftale der annulleret ægteskabet mellem kongen og hende og gjorde deres eneste datter til bastard og fratog pigen hendes krav på den engelske trone [4]. Men til trods for Anne underskrev, blev hun halshugget den 19. maj af en speciel indbudt fransk bøddel kun hentet til denne lejlighed.
Efter sin families fald trak Elizabeth sig tilbage til familiens landsted Hever Castle, Kent. Hun døde kun to år efter den 3. april 1538 [5], mens hendes mand Thomas døde det efterfølgende år.