Erhard Jakobsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erhard Villiam Jakobsen (25. februar 1917 - 11. marts 2002[1]) dansk politiker, borgmester, minister og partistifter. Han blev født i Grene ved Billund, søn af murersvend Knud Christian Knudsen. Han blev student 1936 fra Lyngby Statsskole og cand.polit. i 1946.
Han startede sit politiske liv i Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU) som han sad i hovedbestyrelsen for i perioden 1938-1943. I 1943 var han medstifter af Frit Forum København, som han var formand for frem til 1951 og blev valgt ind i Folketinget 1953. Han udeblev fra afstemningen om ligningsloven 8. november 1973, han havde ingen benzin på bilen, dette resulterede i at den socialdemokratiske regering gik af.[1] Ni dage efter var han medstifter af det politiske parti "Centrum-Demokraterne" og formand for partiet fra 1974-1989. Han var medstifter af Aktive Lyttere og Seere i 1976. Han var i en lang periode medlem af Folketinget, først for Socialdemokratiet fra 1953 og 1973-1995 var han medlem for partiet Centrum-Demokraterne.
Erhard Jakobsen var gift med Kate Jakobsen (4. januar 1919 - 7. maj 2003), og de fik datteren Mimi Jakobsen, som senere afløste sin far på posten som Centrum-Demokraternes formand.
Han tog afstand fra boykotten af apartheid-systemet i Sydafrika, ligesom han i sine senere år aktivt deltog i støtten til apartheid regimet, og han modsatte sig Nelson Mandelas besøg i Danmark[hvornår], idet han mente, at Mandela repræsenterede en terroristorganisation ANC.[2]
[redigér] Politisk karriere
- Borgmester i Gladsaxe 1958-74
- Formand for Europabevægelsen i Danmark 1964-73
- Medlem af Europarådet 1964-70
- Medlem af Europa-Parlamentet 1973-87 og 1988-94
- Medlem af Radiorådet 1974-76 og 1979-84
- Minister for økonomisk samordning (10. september 1987 - 3. juni 1988) Regeringen Poul Schlüter II
[redigér] Ekstern reference
- ↑ Erhard Jakobsen på gravsted.dk
- ↑ Erhard Jakobsen, Den Store Danske
| Wikiquote har citater relateret til: |

