Anker Jørgensen

Anker Jørgensen
35. statsminister i Danmark
Embedsperiode 5. oktober 1972 – 19. december 1973
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Jens Otto Krag
Efterfulgt af	Poul Hartling
Embedsperiode 13. februar 1975 – 10. september 1982
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Poul Hartling
Efterfulgt af	Poul Schlüter
Udenrigsminister
Embedsperiode 1. juli 1978 – 30. august 1978
Foregående	K.B. Andersen
Efterfulgt af	Henning Christophersen
Personlige detaljer
Født	13. juli 1922 (89 år) København
Politisk parti	Socialdemokratiet
Profession	Ufaglært
Regering	Regeringen Anker Jørgensen I, II, III, IV & V

Anker Henrik Jørgensen (født 13. juli 1922) er en dansk socialdemokratisk politiker, lagerarbejder og tidligere statsminister og udenrigsminister.

Biografi

Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen (f.1890 - d.1975), på Christianshavn. Gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 - d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Krestine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen fik fire børn (heriblandt sønnen Peter), og parret boede hele deres liv i Sydhavnen. I begyndelsen af 2008 flyttede Anker Jørgensen på plejehjemmet Plejebo fra lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed.

Et historisk øjeblik da Anker Jørgensen den 26. oktober 2008 forlader Sydhavnen for sidste gang efter at have boet 49 år i det københavnske arbejderkvarter

Anker Jørgensen blev tidligt politisk aktiv. I 1950 blev han næstformand i Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund, i 1956 dets formand. I 1962 blev han formand for Transportgruppen og i 1968 formand for Arbejdsmandsforbundet, som siden blev til SID (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1961-64 og blev i 1964 valgt til Folketinget, hvor han placerede sig på socialdemokratiets venstrefløj.

I to omgange (1986 og 1991) var han præsident for Nordisk Råd.

Anker Jørgensen besøgte i 1990 Irak og diktator Saddam Hussein, der brugte Anker til at vise omverdenen, at han ikke ville de danske gidsler noget ondt, hvorefter de blev frigivet. Efterfølgende holdt Anker Jørgensen sig fra at udtale sig om Golfkrigen.

Ingrid og Anker Jørgensen, 1990

Regeringslederen

Anker Jørgensen blev overraskende statsminister i 1972, som efterfølger for daværende statsminister Jens Otto Krag, der stoppede sin politiske karriere dagen efter folkeafstemningen om EF.

Ved valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne omtegnede det politiske landkort, måtte Anker Jørgensen give op. Han dannede siden fire regeringer i perioden 1975-1982, og var desuden udenrigsminister i to måneder i 1978 efter K. B. Andersens afgang. Den 3. september 1982 trådte han tilbage uden at udskrive valg, og blev den 10. september afløst af Poul Schlüter.

De to oliekriser (1973 og 1980) og den efterfølgende internationale lavkonjunktur i Anker Jørgensens regeringsperioder i 1970'erne betød bl.a. stigende arbejdsløshed. Samtidig fortsatte de offentlig udgifter med at øges, og det deraf følgende underskud blev dækket af låntagning i udlandet. Den stigende udlandsgæld betød, sammen med flere devalueringer, stigende arbejdsløshed og renter, og den automatiske dyrtidsregulering, at økonomien op gennem 1970'erne blev stadig ringere. Regeringen forsøgte flere indgreb, bl.a. flere indkomstpolitiske foranstaltninger, der dog ikke var tilstrækkeligt til at afhjælpe krisen. Det skyldtes bl.a. uenighed internt i regeringen og med regeringens støttepartier, dels modstand fra fagbevægelsen mod at opgive dyrtidsreguleringen. I Anker Jørgensens regeringstid blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet og efterlønnen indført, lige som Anker Jørgensen selv lægger stor vægt på genforhandlingen med A. P. Møller om statens andel i olieindtægterne fra Nordsøen.

Anker blev bl.a. kendt som "Jern-Anker" (efter Bo Bojesens tegninger).

Anker var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987, hvor han blev afløst af Svend Auken.

Priser

• 1970 PH-prisen
• 1974 Dansk Kvindesamfunds Mathildeprisen
• 1991 Drassows Legat
• 1993 Jytte-prisen
• 1994 LO's kulturpris
• 2007 1. maj udsendtes en hyldest-cd DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til Anker med Diverse kunstnere.
• 2007 Æresmedlem DSU
• 2009 iBYEN PRiSEN - Årets Københavner - Læserafstemning blandt Politiken's iByen / iBYEN.dk's læsere.
• 2009 Peter Sabroe-prisen

Udvalgt bibliografi

• Fra mine dagbøger. 3 bind. Fremad, 1989-1990. ISBN 87-557-1543-5 og ISBN 87-557-1544-3
  1. 1972-1975: Bølgegang
  2. 1975-1977: I smult vande
  3. 1978-1982: Brændingen
• Fra Christianshavn til Christiansborg : erindringer 1922-1972 / Anker Jørgensen, Fremad, 1994. ISBN 87-557-1832-9

Udvalgt litteratur

• Alex Frank Larsen, Anker : mennesket, magten, meningerne, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35446-5.
• Hans Lyngby Jepsen, Anker Jørgensen - menneske og politiker, Lindhardt og Ringhof, 1998. ISBN 87-595-1052-8.
• Thomas Thurah, Anker Jørgensen - Min verden fortalt i billeder, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-09393-3 .

Eksterne henvisninger

• Anker Jørgensen - dansk fanside
• Plads til os alle
• Anker Jørgensen på leksikon.org

Foregående:	Statsminister	Efterfølgende:
Jens Otto Krag		Poul Hartling

Foregående:	Statsminister	Efterfølgende:
Poul Hartling		Poul Schlüter

Foregående:	Formand for Socialdemokraterne	Efterfølgende:
Jens Otto Krag		Svend Auken