Anker Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anker Jørgensen (født 13. juli 1922), socialdemokratisk politiker, lagerarbejder og tidligere statsminister og udenrigsminister.

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 2 Regeringslederen 3 Priser 4 Bøger 5 Kilder 6 Eksterne links

[redigér] Biografi

Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i et arbejderhjem i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos en tante, Karla Jacobsen, på Christianshavn. Gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 - d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Kirstine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen har fire børn, og parret boede hele deres liv i arbejderkvarteret Sydhavnen i København. Anker Jørgensen bebor stadig lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed.

Anker Jørgensen blev tidligt politisk aktiv. I 1950 blev han næstformand i Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, i 1956 dens formand. I 1962 blev han formand for Transportgruppen og i 1968 formand for Arbejdsmandsforbundet, som siden blev til SID (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1961-64 og blev i 1964 valgt til Folketinget, hvor han placerede sig på partiets venstrefløj.

I to omgange (1986 og 1991) var han præsident for Nordisk Råd.

[redigér] Regeringslederen

Anker Jørgensen blev overraskende statsminister i 1972 som efterfølger for daværende statsminister Jens Otto Krag, der stoppede sin politiske karriere dagen efter folkeafstemningen om EF.

Ved valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne omtegnede det politiske landkort, måtte Anker Jørgensen give op. Han dannede siden fire regeringer i perioden 1975-1982 og var desuden udenrigsminister i to måneder i 1978 efter K. B. Andersens afgang. Den 3. september 1982 trådte han tilbage uden at udskrive valg, og blev den 10. september afløst af Poul Schlüter.

Der var to oliekriser (1973 og 1980), massearbejdsløshed og international lavkonjunktur i Anker Jørgensens regeringsperioder i 1970'erne, men han opnåede bl.a. garantilønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og efterlønnen, lige som Anker Jørgensen selv lægger stor vægt på genforhandlingen med A. P. Møller om statens andel i olieindtægterne fra Nordsøen.

Anker blev kendt som folkets mand, "Jern-Anker" (efter Bo Bojesens tegninger).

Anker var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987, hvor han blev afløst af Svend Auken.

[redigér] Priser

• 1970 PH-prisen
• 1974 Dansk Kvindesamfunds Mathildepris
• 1991 Drassows Legat
• 1993 Jytte-prisen
• 1994 LO's kulturpris
• 2007 1. maj udsendtes en hyldest-cd DE STØRSTE ER DE SMÅ - sange til Anker med Diverse kunstnere.
• 2007 Æresmedlem DSU

[redigér] Bøger

• Fra mine dagbøger. 3 bind. Fremad, 1989-1990. ISBN 87-557-1543-5 og ISBN 87-557-1544-3
  1. 1972-1975: Bølgegang
  2. 1975-1977: I smult vande
  3. 1978-1982: Brændingen
• Fra Christianshavn til Christiansborg : erindringer 1922-1972 / Anker Jørgensen, Fremad, 1994. ISBN 87-557-1832-9

Efterfulgte:	Statsminister	Efterfulgtes af:
Jens Otto Krag		Poul Hartling

Efterfulgte:	Statsminister	Efterfulgtes af:
Poul Hartling		Poul Schlüter

Efterfulgte:	Formand for Socialdemokraterne	Efterfulgtes af:
Jens Otto Krag		Svend Auken

[redigér] Kilder

• Plads til os alle
• Netleksikon

[redigér] Eksterne links

• Anker Jørgensen - dansk fanside