Anker Jørgensen

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Anker Jørgensen
35. statsminister i Danmark
Embedsperiode 5. oktober 1972 – 19. december 1973
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Jens Otto Krag
Efterfulgt af	Poul Hartling
Embedsperiode 13. februar 1975 – 10. september 1982
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Poul Hartling
Efterfulgt af	Poul Schlüter
Udenrigsminister
Embedsperiode 1. juli 1978 – 30. august 1978
Foregående	K.B. Andersen
Efterfulgt af	Henning Christophersen
Personlige detaljer
Født	13. juli 1922 (90 år) København
Politisk parti	Socialdemokratiet
Profession	Ufaglært
Regering	Regeringen Anker Jørgensen I, II, III, IV & V

Anker Henrik Jørgensen (født 13. juli 1922 i København) er en dansk socialdemokratisk politiker, lagerarbejder og tidligere statsminister og udenrigsminister.

Biografi

Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen (f.1890 – d.1975), på Christianshavn. Gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 – d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Krestine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen fik fire børn (heriblandt sønnen Peter), og parret boede hele deres liv i Sydhavnen. I begyndelsen af 2008 flyttede Anker Jørgensen på plejehjemmet Plejebo fra lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed.

Et historisk øjeblik da Anker Jørgensen den 26. oktober 2008 forlader Sydhavnen for sidste gang efter at have boet 49 år i det københavnske arbejderkvarter

Anker Jørgensen blev tidligt politisk aktiv. I 1950 blev han næstformand i Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund, i 1956 dets formand. I 1962 blev han formand for Transportgruppen og i 1968 formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, som siden blev til SID (Specialarbejderforbundet i Danmark).

Han var medlem af Københavns Borgerrepræsentation i perioden 1961-64 og blev i 1964 valgt til Folketinget, hvor han placerede sig på socialdemokratiets venstrefløj.

I to omgange (1986 og 1991) var han præsident for Nordisk Råd.

Anker Jørgensen besøgte i 1990 Irak og diktator Saddam Hussein, der brugte Anker til at vise omverdenen, at han ikke ville de danske gidsler noget ondt, hvorefter de blev frigivet. Efterfølgende holdt Anker Jørgensen sig fra at udtale sig om Golfkrigen.

Ingrid og Anker Jørgensen, 1990

Regeringslederen

Anker Jørgensen blev overraskende statsminister i 1972, som efterfølger for daværende statsminister Jens Otto Krag, der stoppede sin politiske karriere dagen efter folkeafstemningen om EF.

Ved valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne omtegnede det politiske landkort, måtte Anker Jørgensen give op. Han dannede siden fire regeringer i perioden 1975-1982, og var desuden udenrigsminister i to måneder i 1978 efter K. B. Andersens afgang. Den 3. september 1982 trådte han tilbage uden at udskrive valg, og blev den 10. september afløst af Poul Schlüter.

Anker Jørgensens økonomiske politik var præget af omskiftelighed grundet de tilbagevendende økonomiske kriser og dæmrende erkendelse af krisernes dybde. I Anker Jørgensens første regeringsperiode (1972-73) blev finanspolitikken strammet. Denne politik blev videreført af Poul Hartlings venstreregering (1973-75), indtil stigende arbejdsløshed (grundet første oliekrise) foranledigede et skift til lempelig finanspolitik.

Den lempelige finanspolitik politik blev igen videreført af Anker Jørgensen, da denne dannede regering i februar 1975. Politikken var en succes, for så vidt at beskæftigelsen steg, men medførte også stigende betalingsbalanceunderskud og heraf afledt udlandsgæld. Denne virkning var forudset, men man havde troet, at effekten ville blive modvirket af et internationalt opsving og heraf stigende eksport. Da man i stedet fik et nyt tilbageslag i form af anden oliekrise i 1979, valgte man en samlet set stram økonomisk politik samt en devalueringsstrategi, der uvægerligt ville øge ledigheden på kort sigt, men som også ville forbedre konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen på længere sigt.

Den stigende ledighed førte til stigende underskud på statens finanser og dermed stigende statsgæld. Selvom eksporten i 1981 blev større end importen for første gang siden 1958, steg også udlandsgælden yderligere grundet stigende internationalt renteniveau. Under indtryk af denne dobbelte gældskrise valgte Anker Jørgensen at demissionere i 1982, idet han ikke kunne finde fodslag om en løsning med hverken fagbevægelsen eller hans samarbejdspartnere i Folketinget (midterpartierne, især Det radikale Venstre). Herefter tiltrådte en borgerlig regering. Umiddelbart efter vendte konjunkturerne, og dansk økonomi fik gavn af den konkurrenceevneforbedring, som Anker Jørgensens økonomiske politik havde afstedkommet.

I Anker Jørgensens regeringstid blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettet og efterlønnen indført, lige som Anker Jørgensen selv lægger stor vægt på genforhandlingen med A. P. Møller om statens andel i olieindtægterne fra Nordsøen.

Anker blev bl.a. kendt som "Jern-Anker" (efter Bo Bojesens tegninger).

Anker var formand for Socialdemokraterne fra 1972 til 1987, hvor han blev afløst af Svend Auken.

Priser

• 1970 PH-prisen
• 1974 Dansk Kvindesamfunds Mathildeprisen
• 1991 Drassows Legat
• 1993 Jytte-prisen
• 1994 LO's kulturpris
• 2007 1. maj udsendtes en hyldest-cd DE STØRSTE ER DE SMÅ – sange til Anker med Diverse kunstnere.
• 2007 Æresmedlem DSU
• 2009 iBYEN PRiSEN – Årets Københavner – Læserafstemning blandt Politiken's iByen / iBYEN.dk's læsere.
• 2009 Peter Sabroe-prisen

Udvalgt bibliografi

• Fra mine dagbøger. 3 bind. Fremad, 1989-1990. ISBN 87-557-1543-5 og ISBN 87-557-1544-3
  1. 1972-1975: Bølgegang
  2. 1975-1977: I smult vande
  3. 1978-1982: Brændingen
• Fra Christianshavn til Christiansborg : erindringer 1922-1972 / Anker Jørgensen, Fremad, 1994. ISBN 87-557-1832-9

Udvalgt litteratur

• Alex Frank Larsen, Anker : mennesket, magten, meningerne, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35446-5.
• Hans Lyngby Jepsen, Anker Jørgensen – menneske og politiker, Lindhardt og Ringhof, 1998. ISBN 87-595-1052-8.
• Thomas Thurah, Anker Jørgensen – Min verden fortalt i billeder, Gyldendal, 2010. ISBN 978-87-02-09393-3 .
• Balder Asmussen, "Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik", Historisk Tidsskrift, bind 110, hæfte 2, 2010. ISSN 0106-4991.

Bestil artiklen Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik via bibliotek.dk

Eksterne henvisninger

• Anker Jørgensen – dansk fanside
• Plads til os alle
• Anker Jørgensen på leksikon.org

Foregående:	Statsminister	Efterfølgende:
Jens Otto Krag		Poul Hartling

Foregående:	Statsminister	Efterfølgende:
Poul Hartling		Poul Schlüter

Foregående:	Formand for Socialdemokraterne	Efterfølgende:
Jens Otto Krag		Svend Auken