SF

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Socialistisk Folkeparti)
Gå til: navigation, søg
SF - Socialistisk Folkeparti
'
Partileder
Partiformand Villy Søvndal
Næstformand Jakob Nørhøj
Talsmand
Partisekretær Turid Leirvoll
Politisk ordfører Villy Søvndal
Gruppeformand i Folketinget Ole Sohn
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 15. februar 1959
Partiavis F!
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 16.518 [1]
Ungdomsorganisation SFU
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget 23
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi Grøn ideologi, Venstrefløj, Folkesocialisme, Øko-socialisme
Politisk placering Værdipolitisk: Venstrefløj, Fordelingspolitisk: Centrum-venstre
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan Nordisk Grønne Venstre Alliance
Europæisk samarbejdsorgan De Europæiske Grønne
Partigruppe i Europaparlamentet De Grønne / Den Europæiske Fri Alliance
Partifarve(r) Rød-grøn
Partibogstav F
Website www.sf.dk
{{{fotnot}}}

SF - Socialistisk Folkeparti er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring socialismen eller mere specifikt folkesocialismen.

Partiets medlemstal rundede i april 2007 10.000 hvilket da var det højeste antal medlemmer nogensinde. Dette tal steg i forbindelse med valgkampen samme efterår til over 14.000 for allerede i februar 2008 at overstige 15.000.

Partiet har en kulturradikal-internationalistisk profil, og har i de senere år bevæget sig fra at være EU-kritiske til at være kritiske tilhængere af EU, ligesom partiet også anerkender at markedsøkonomien er en grundlæggende præmis. Man ønsker dog at indføre mere økonomisk udjævning end det er tilfældet i dag.

Partiets medlemmer er uenige i om fx. markedsøkonomi er i orden, eller om de skal føre en mere socialistisk politik.

Partiets ungdomsorganisation hedder Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), som med 3.162 medlemmer i 2008 blev den største politiske ungdomsorganisation i landet.[2]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Partiets historie

[redigér] Partiets dannelse

Socialistisk Folkeparti blev stiftet af den af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) den 16. november 1958 ekskluderede kommunist Aksel Larsen den 24. november 1958 efter en splittelse i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Splittelsen skyldtes bl.a. forholdet til Sovjetunionen. SF tog fra starten afstand fra diktaturet i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialismen var et udtryk for en udvidelse af demokratiet, ikke det modsatte.

Baggrunden var, at Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) forlangte Aksel Larsens arbejdsværelse udleveret, da løsgængere uden parti-tilhørsforhold i Folketinget ikke havde ret til et sådant. Aksel Larsen ville ikke undvære værelset, så 24. november 1958 anmeldte han partiet i Folketinget. Indtil da havde planen været at indsamle underskrifter nok til at kunne opstille kandidater til det næste folketingsvalg, og så lade vælgerne afgøre om SF skulle stiftes. I stedet blev det et værelse der afgjorde sagen, og en kuffert med de 18.000 indsamlede underskrifter endte i stedet som et kuriosum i Aksel Larsens kælder.[Kilde mangler]

Politisk var eksklusionen af Aksel Larsen fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og stiftelsen af SF baseret på taktiske overvejelser om, hvordan den stadige tilbagegang for DKP kunne vendes til fremgang. Hvor den hårde kerne i DKP ville absolut lydighed overfor Moskva, ville Aksel Larsen en mere elastisk tilgang formet efter danske forhold, hvor især hans egen tidligere og partiets fastholden ved den voldelige omstyrtelse af samfundet var en hindring. Officielt blev uenighederne dog solgt som afstandtagen fra diktaturet i Sovjetunionen og den kommunistiske invasion af Ungarn to år tidligere.

[redigér] 1960-1970

[redigér] 1970-1980

[redigér] 1980-1990

[redigér] 1990-2000

[redigér] 2000-

Tilslutningen til partiet faldt stadig, og efter Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fik flertal i 2001 mistede SF nærmest enhver indflydelse på Christiansborg. Enkelte lyspunkter lokalt med stor tilslutning til SF-borgmestre i f. eks. Vejle, Them, Nakskov, Kalundborg og Maribo udsprang af isolerede eksempler på karismatiske kandidater. Da Holger K. Nielsen meddelte, at han stillede formandsposten til rådighed, blev der bevægelse, og tre kandidater meldte sig, Pia Olsen, Meta Fuglsang og Villy Søvndal. En til tider kaotisk proces på landsmødet mundede ud i, at en urafstemning skulle afgøre sagen. Den vandt Søvndal, som siden i såvel folketingsgruppen som i sekretariatet prægede stemning og engagement. Der blev satset på mere professionalisme, brug af fokusgrupper og en langsigtet ændring af valgstragtegier sattes i værk. Blandt andet begrænsedes antallet af hovedvalgområder til tre for at slå tydeligere igennem med færre slogans. Dette blev kombineret med, at tre folketingskandidater blev eksponeret bredt over hele landt. Udover Søvndal var det Ole Sohn og Pernille Vigsø Bagge. Folketingsvalget i 2007 gav SF mere end dobbelt så mange mandater som ved valget i 2005, med øget tilslutning jævnt fordelt landet over. I sig selv betød politisk det ikke det store, da regeringsblokken lige netop beholdt sit flertal. I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede, større ressourcer. Medierne havde imidlertid iagttaget Søvndals gennemslagskraft, som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhænge. Medlemstallet meningsmålingerne steg kontant over nogle måneder. På SFs landsmøde i 2006 tog Søvndal med et for partiet usædvanligt sprogbrug afstand for udemokratiske grupper i samfundet, mest hizb-ut-tahrir. Dette gentog han på sin blog i februar 2008 - Og dét skabte stor opmærksomhed om partiet udefra og nogen kritik internt i partiet. Borgerlige politikere og vælgere roste Søvndals retorik, hvilket i sig selv skabte usikkerhed internt i dele af partiet, som følte det omklamret af nogle af hovedmodstanderne fra højrefløjen i dansk politik. Meningsmålinger i månederne efter valget viste konstant stigende vælgertilslutning, som kombineret med tilbagegang hos socialdemokraterne i perioder gjorde de to partier lige store. Dette forhold ændrede sig dog hen over forået, så i maj stod SF til ca. 16% mens S igen nåede op på 23.

[redigér] Valgresultater

Valgår Stemmer Procent Mandater
1960 149.440 6,1 % 11
1964 151.697 5,8 % 10
1966 304.437 10,9 % 20
1968 174.553 6,1 % 11
1971 262.756 9,1 % 17
1973 183.522 6,0 % 11
1975 150.963 5,0 % 9
1977 120.357 3,9 % 7
1979 187.284 5,9 % 11
1981 353.373 11,3 % 21
1984 387.122 11,5 % 21
1987 490.176 14,6 % 27
1988 433.261 13,0 % 24
1990 268.759 8,3 % 15
1994 242.398 7,3 % 13
1998 257.406 7,6 % 13
2001 219.842 6,4 % 12
2005 201.047 6,0 % 11
2007 450.975 13,0 % 23

[redigér] Geografisk fordeling af stemmerne i 2005

SF's vælgere fordeler sig ujævnt landet over. Procentuelt har partiet størst tilslutning i de store byer. I 2005 fik SF på landsplan 6,0 % af de afgivne stemmer. I Søndre Storkreds var det 11,5 % (Blågårdskredsen 13,6 %). I Bornholms og Sønderjyllands Amtskredse 4,0 %. I Skjernkredsen i Ringkøbing Amtskreds stemte blot 2,7 % på partiet, modsat Lolland, hvor partiet fik den største procentandel. Valget den 13. november 2007 var en stor sejr for SF, der noterede den største fremgang blandt de opstillede partier. Med en gevinst på 12 mandater nåede SF op på i alt 23 medlemmer af Folketinget og fik dermed partiets bedste resultat siden 1988.

[redigér] Ideologi og mærkesager

SF's ideologiske base er folkesocialisme inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik. Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål med deres politik, og støtter menneskerettighederne, minoriteters rettigheder og demokrati.

En vigtig sag som har delt partiet er den Europæiske Union (EU). Historisk set har partiet været voldsomt Euroskeptisk. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet splitter stadig partiet internt.

Blandt andre mærkesager for SF er globalisering baseret på solidaritet. I det omfang søger partiet at reformere Verdenshandelsorganisationen, såvel som miljøbeskyttelse og støtte af feminisme.

[redigér] Organisation

SF har en stærk græsrodsorganisation: alle medlemmer kan deltage i landsmødet, men kun delegerede har ret til at stemme. Dets ungdomsorganisation, Socialistisk Folkepartis Ungdom, normalt forkortet SFU, er Danmarks største. Det tilknyttede Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF) afholder hvert år en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede på Livø, den såkaldte "Livø-lejr".

[redigér] Forbindelser til andre partiet

SF har generelt et godt forhold til De Radikale og Socialdemokraterne, som har samarbejdet i mindretalsregeringer med støtte fra SF.

[redigér] Internationale organisationer

SF er medlem af Nordisk Grønne Venstre Alliance og har observatørstatus i De Europæiske Grønne. Mellem 1979 og 1989 har partiets Europaparlamentsmedlemmer (MEP) siddet gruppen med Kommunister og Allierede. Mellem 1989 og 1994 var partiets eneste MEP medlem af parlamentgruppen Forenede Europæiske Venstrefløj. Mellem 1994 og 1999 var dets MEP i De Europæiske Grønne. Mellem 1999 og 2004 i Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre og efter valget i 2004 har SF's eneste MEP, Margrete Auken, højst kontroversielt valgt at sidde med i De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance.

[redigér] Partiformænd

[redigér] Folketingsmedlemmer fra 2005

[redigér] Folketingsmedlemmer fra 2007

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Referencer

  1. ↑ Politisk sommer, P1, 12. juli 2008
  2. ↑ DUF: SF Ungdom Danmarks største ungdomsparti


s·d·r
Politiske partier i Danmark
Partier repræsenteret i Folketinget
Tidligere repræsenterede partier
Andre partier og lister (udvalgte)


Dansk Denne artikel om dansk politik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Politiker
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/SF"