Erich Ehrlinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 08:46 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Erich Ehrlinger (14. oktober 191031. juli 2004) var medlem af SS som leder af Sonderkommando, også kendt som Einsatzkommando, der var ansvarlig for massemord i Baltikum og Hviderusland.

Han var desuden chef for sikkerhedspolitiet og efterretningstjenesten (Befehlshaber der Sicherheitspolizei und des SD (BDS) for det centrale Rusland, og samtidig kontorleder i RSHA. Han nåede aldrig at modtage sin doktorgrad, selv om det ofte er blevet fortalt. Ehrlinger havde i slutningen af krigen rang af SS-Brigadeführer.

Efter krigens afslutning gemte han sig i Schleswig-Holstein under navnet Erich Fröscher. I oktober 1945 rejste han til Roth i nærheden af Nürnberg. I 1950 flyttede han med sin familie til Konstanz og arbejdede under et falsk navn som vært i det lokale casino. I 1952 giftede han sig for anden gang, hvorefter han igen begyndte at bruge sit rigtige navn.

TysklandSpire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi