Erich Schmidt

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Erich Schmidt (20. juni 1853 i Jena – 29. april 1913 i Berlin) var en tysk litteraturhistoriker, søn af Eduard Oscar Schmidt.

Han habiliterede sig 1875 i Würzburg og blev 1877 udnævnt til professor i tysk Filologi i Strasbourg. Derfra avancerede han tre Aar efter til Wiens Univ., blev 1885 den første Direktør for det nygrundede Goethe und Schiller-Archiv i Weimar og udnævntes endelig 1887 til Prof. i tysk Sprog og Litteratur ved Univ. i Berlin. Som Præsident for Goethe-Gesellschaft kom S. i Berøring med endnu videre Kredse, og han var det blændende Midtpunkt under de aarlige Forsamlinger ved Pinsetid i Weimar. S. var paa sin Lærestol W. Scherer’s betydeligste Elev, fremragende som Lessing’s Biograf (»Lessing«, 2 Bd 1884—92, 3. Opl. 1910), en udmærket Kender og Værdsætter af Goethe, hvis Manuskript til »Ur-Faust« han fremdrog og udgav (1887, 6. Opl. 1906), ligesom han ledede den monumentale »Sophien-Ausgabe« af Goethe’s Værker. Bl. hans øvrige Arbejder maa fremhæves »Richardson, Rousseau und Goethe«, »Goethe’s Jugendgenosse H. L. Wagner«, »Lenz und Klinger«, »Charakteristiken« (2 Bd, 1886 og 1900). Mangfoldige Bidrag fra S.’s Haand findes i »Goethe-Jahrbuch«, han har udgivet »Volks-Goethe« for »Goethe-Gesellschaft« (5 Bd, ny Udg. 1925) og H. v. Kleist’s Værker i værdifuld kritisk Behandling. Som Lærer for sin Samtids tyske Filologer og Litteraturhistorikere har S.’s Indflydelse været af varig Bet.