Pinse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kirkeårets liturgiske farver | |
|---|---|
| 1. søndag i advent | |
| 2. s. i advent | |
| 3. s. i advent | |
| 4. s. i advent | |
| Juleaften | |
| Juledag | |
| Sankt Stefan | |
| Julesøndag | |
| Nytårsdag | |
| Helligtrekonger | |
| 1. s. efter Helligtrekonger | |
| 2. s. efter Helligtrekonger | |
| 3. s. efter Helligtrekonger | |
| 4. s. efter Helligtrekonger | |
| 5. s. efter Helligtrekonger | |
| Sidste s. efter Helligtrekonger | |
| Septuagesima | |
| Seksagesima | |
| Fastelavn | |
| 1. s. i Fasten | |
| 2. s. i Fasten | |
| 3. s. i Fasten | |
| Midfaste | |
| Mariæ Bebudelse | |
| Palmesøndag | |
| Skærtorsdag | |
| Langfredag | |
| Påskedag | |
| 2. påskedag | |
| 1. s. efter påske | |
| 2. s. efter påske | |
| 3. s. efter påske | |
| Store bededag | |
| 4. s. efter påske | |
| 5. s. efter påske | |
| Kristi himmelfartsdag | |
| 6. s. efter påske | |
| Pinsedag | |
| 2. pinsedag | |
| Trinitatis | |
| 1. s. efter Trinitatis | |
| 2. s. efter Trinitatis | |
| 3. s. efter Trinitatis | |
| 4. s. efter Trinitatis | |
| 5. s. efter Trinitatis | |
| 6. s. efter Trinitatis | |
| 7. s. efter Trinitatis | |
| 8. s. efter Trinitatis | |
| 9. s. efter Trinitatis | |
| 10. s. efter Trinitatis | |
| 11. s. efter Trinitatis | |
| 12. s. efter Trinitatis | |
| 13. s. efter Trinitatis | |
| 14. s. efter Trinitatis | |
| 15. s. efter Trinitatis | |
| 16. s. efter Trinitatis | |
| 17. s. efter Trinitatis | |
| 18. s. efter Trinitatis | |
| 19. s. efter Trinitatis | |
| 20. s. efter Trinitatis | |
| 21. s. efter Trinitatis | |
| Allehelgen | |
| 22. s. efter Trinitatis | |
| 23. s. efter Trinitatis | |
| 24. s. efter Trinitatis | |
| 25. s. efter Trinitatis | |
| 26. s. efter Trinitatis | |
| Sidste s. i kirkeåret | |
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien Kristendom |
|
| Skrifter | |
|
Bibelen · GT · NT |
|
| Trosartikler | |
| Treenigheden | |
|
Faderen · Sønnen · Helligånden |
|
| Mærkedage | |
|
Kirkeåret |
|
| Livscyklus | |
| Bønner | |
| Kirkeliv | |
| Dagligt liv | |
| Nye testamente | |
| Middelalderen | |
| Reformationen | |
|
Jan Hus · Martin Luther |
|
| Folkekirkelige retninger | |
|
pietisme · grundtvigianisme |
|
| Retninger | |
|
ortodoks |
|
| Kamp og splid | |
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ild kom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.
Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund vægtlægger tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.
Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, 2. pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2009 falder 2. pinsedag mandag den 1. juni.
En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.
[redigér] Kilder/henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
historie-online.dk: Pinsen - bl.a. om pinseskovtur, pinsesnit og solens dans pinsemorgen
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.
