Holstebro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Holstebro. Ordet Holstebro bruges ofte også som en kort betegnelse for Holstebro Kommune.
Holstebro
Holstebro 001.JPG
Torvet i Holstebro
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: H.C. Østerby
Grundlagt: Før 1274
Postnr.: 7500 Holstebro
Demografi
Holstebro by: 34.873[1] (2014)
Kommunen: 57.338[1] (2014)
 - Areal: 800,19 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.holstebro.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°22′N 8°37′E / 56.367°N 8.617°Ø / 56.367; 8.617

Holstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere (2014)[1] den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderen frem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Som trafikalt knudepunkt i Hardsyssel, der strækker sig fra Limfjorden til Skjern å og fra vesterhavet til den jyske højderyg, har Holstebro længe haft stor betydning som markeds- og handelsby. Indtil ca. år 1500 var Holstebro hjemsted for Hardsyssel ting.

Fra midten af 1800-tallet startede en industrialiseringsbølge i byen. Holstebro havn ved Struer blev anlagt i 1854-1855 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1866, hvilket betød gode transportmuligheder til og fra byen. Holstebro Svineslagteri blev grundlagt i 1858 og i 1869 startede Rasmus Færch sin tobaksfabrikation i byen. I 1961 indgik R. Færchs Fabrikker i fusionen, som skabte Skandinavisk Tobakskompagni, der under navnet Orlik Tobacco Company A/S stadig producerer pibetobak i en af Færchs gamle fabrikker i Holstebro. I 1862 startede Holstebro Jernstøberi, som i mange år var Ringkjøbing Amts betydeligste industrivirksomhed. I 1896 blev Vald. Birn Jernstøberi etableret. Virksomheden findes den dag i dag og er nu landets største støberi.

Kommunale forhold[redigér | redigér wikikode]

Der bor i dag 57.411 indbyggere i hele Holstebro Kommune (2014).[2] Ved kommunalreformen i 2007 blev de tre gamle kommuner Holstebro Kommune fra 1970-2006, Ulfborg-Vemb Kommune og Vinderup Kommune lagt sammen til Holstebro Kommune.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Holstebro blev kåret som Danmarks bedste og flotteste handelsby i 2006 [3]. Byen har generelt et rigt handelsliv centreret omkring gågaden (Nørregade) i centrum - også kaldet Strøget -, samt et område med store varehuse i udkanten af byen. Historisk set har handel præget byens erhvervsstruktur gennem mange år, hvilket bl.a. kan henføres til det store opland.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I Holstebro findes følgende uddannelsesinstitutioner:

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Holstebro Museum

Holstebro Kunstmuseum[4] har både dansk og udenlandsk nutidskunst. En afdeling af museet er Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet, som især har værker af de to kunstnere. Derudover findes Holstebro Museum, der er et kulturhistorisk museum og Museum for Kleinkunst, der ligger i byens ældste og mindste hus og viser kunst i maksimalt 5x8 cm.[5] Hjemmeværnsmuseet og

Musik, dans og teater[redigér | redigér wikikode]

Den ombyggede Holstebro-hallen (1966) indgår i dag i Holstebro Kongres- og Kultur Center[6] og danner ramme om bl.a. teaterforestillinger, koncerter, udstillinger og messer.

Byen huser flere orkestre inden for de fleste genrer bl.a.

Ydermere er der DTA (Danmarks Talent Akademi) i Holstebro – en række akademiforberedende kurser inden for forskellige områder som f.eks Kunst (BGK), Musik (MGK), Scenekunst/musical (GSK), Dans (GKD) m.f. Danmarks første MGK ([Musikalsk Grundkursus]) blev grundlagt her i 1976.[8]

26. januar 2007 dannede Musikteatret Holstebro ramme om den første semifinale i årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix.

Byen har siden 1960'erne også været kendt for at have et aktivt teater- og dansemiljø med Odin Teatret og Nordisk Teaterlaboratorium for skuespillerkunst og Det Kongelige Teaters Balletskole [9].

Kunst i byen[redigér | redigér wikikode]

Kvinde på kærre

I det offentlige rum kan man finde flere moderne kunstværker, bl.a. Alberto Giacomettis figur "Kvinde på kærre" ("Maren o æ woun", som den betegnes i folkemunde) foran det gamle rådhus, "Tobaksarbejderens Drøm" skabt af kunstnergruppen Krukako [10] ved og på Den Røde Plads, Bjørn Nørgaards udsmykninger af gågaderne samt Frithioff Johansens permanente laserskulptur Kaos tempel på TV Midt Vests sendemast. Endvidere findes ved Nørrelandskirken (Inger og Johannes Exner) flere lystræer.

Ved Holstebro Anlæg findes en lille lund med buster af nogle af byens historiske, visionære og mindeværdige personligheder. Det drejer sig om: Valdemar Birn, manden bag jernstøberiet Vald. Birn, tidligere borgmester Kaj K. Nielsen, tidligere kommunaldirektør Jens Johansen, fabrikant Jørgen Færch, plantageejer Børge Bek-Nielsen samt frimenighedspræst Morten Larsen.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Byen indeholder flere idrætsanlæg og en lang række sportsklubber og foreninger.

Holstebro Idrætspark har et kombineret atletik- og fodboldstadion med plads til 8.000 tilskuere. Stadion er hjemmebane for byens største fodboldklub, Holstebro Boldklub. Idrætscenter Vest har 16 fodboldbaner, hvoraf den ene har plads til 2.200 tilskuere. Gråkjær Arena er en idrætshal indviet i 2011, som er hjemmebane for håndboldholdet Team Tvis Holstebro.

TDC Hallerne, Mejrup. Kultur- og fritidscenter med to haller, en multihal med scene, friluftsbad m.m.

Derudover findes Holstebro Badeland[11] og Holstebro Friluftsbad. To golfklubber er at finde i byen; GOLFCLUB Storådalen[12] og Holstebro Golfklub[13] der er anerkendt som en af verdens 1000 bedste golfbaner og tillige som en af Danmarks fem bedste golfbaner.[Kilde mangler]

Andre sportsgrene der dyrkes i byen tæller amerikansk fodbold (AFC Holstebro Dragons), roning, rugby og flyvning, specielt svæveflyvning, i Holstebro Flyveklub.

Nogle af byens idrætsforeninger er samlet i wikipedia-kategorien "Sport i Holstebro".

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Efter tidligere at have haft flere venskabsbyer, er samarbejdet nu begrænset til følgende to[14]:

Øvrige forhold[redigér | redigér wikikode]

  • Fra 1953 har Holstebro været garnisonsby for Jydske Dragonregiment med et stort øvelsesterræn sydvest for byen.
  • Holstebro har siden 1991 været medlem i Douzelage-samarbejdet i den Europæiske Union. Douzelage (douze (fransk: tolv) og jumelage (fransk: venskabsby) omfatter et venskabeligt samarbejde mellem enkelte byer fra alle medlemslande i den Europæiske Union mht. kultur, uddannelse og erhverv. Officiel hjmmeside
  • Tvis kloster: middelalderkloster, som blev nedrevet i slutningen af 1600-tallet. Klosterkirken bestod dog som sognekirke indtil 1889. Den gamle kirkegård og grundplanen af klosteret er stadig at se i dag.

Kendte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]


Panorama over midtbyen


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Holstebro – hvornår skete det. Kristian Bjerregård, Holstebro Museum, 1999.