Holstebro
Denne artikel handler om selve byen Holstebro. Ordet Holstebro bruges ofte også som en kort betegnelse for Holstebro Kommune.
| Holstebro |
|
|---|---|
| [[Fil:|115px|center]] | |
| Torvet i Holstebro | |
| Overblik | |
| Land: | |
| Motto: | {{{motto}}} |
| Borgmester: | H.C. Østerby |
| : | |
| Region: | Region Midtjylland |
| Kommune: | Holstebro Kommune |
| Grundlagt: | Før 1274 |
| Postnr.: | 7500 Holstebro |
| Demografi | |
| Holstebro by: | 34.711[1] (2013) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 57.254[1] (2013) |
| - Areal: | 800,19 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.holstebro.dk |
| Oversigtskort | |
|
Holstebros beliggenhed
|
|
Holstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.711 indbyggere (2013)[1] den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderen frem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.
Som trafikalt knudepunkt i Hardsyssel, der strækker sig fra Limfjorden til Skjern å og fra vesterhavet til den jyske højderyg, har Holstebro længe haft stor betydning som markeds- og handelsby. Indtil ca. år 1500 var Holstebro hjemsted for Hardsyssel ting.
Fra midten af 1800-tallet startede en industrialiseringsbølge i byen. Holstebro havn ved Struer blev anlagt i 1854-1855 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1866, hvilket betød gode transportmuligheder til og fra byen. Holstebro Svineslagteri blev grundlagt i 1858 og i 1869 startede Rasmus Færch sin tobaksfabrikation i byen. I 1961 indgik R. Færch i fusionen, som skabte Skandinavisk Tobakskompagni, der under navnet Orlik Tobacco Company A/S stadig producerer pibetobak i en af Færchs gamle fabrikker i Holstebro. I 1862 startede Holstebro Jernstøberi, som i mange år var Ringkjøbing Amts betydeligste industrivirksomhed. I 1896 blev Vald. Birn Jernstøberi etableret. Virksomheden findes den dag i dag og er nu landets største støberi.
Kommunale forhold [redigér]
Der bor i dag 57.056 indbyggere i hele Holstebro Kommune (2010).[2] Ved kommunalreformen i 2007 blev de tre gamle kommuner Holstebro Kommune fra 1970-2006, Ulfborg-Vemb Kommune og Vinderup Kommune lagt sammen til Holstebro Kommune.
Erhvervsliv [redigér]
Holstebro blev kåret som Danmarks bedste og flotteste handelsby i 2006 [3]. Byen har generelt et rigt handelsliv centreret omkring gågaden i centrum samt et område med store varehuse i udkanten af byen. Historisk set har handel præget byens erhvervsstruktur gennem mange år, hvilket bl.a. kan henføres til det store opland.
Uddannelse [redigér]
I Holstebro findes følgende uddannelsesinstitutioner:
- VIA University College
- Holstebro Gymnasium og HF-kursus
- Uddannelsescenter Holstebro
- Holstebro Højskole
- Holstebro Sports-College
- Sprogcentret Holstebro
- Orkesterefterskolen
Kultur [redigér]
Musik, dans og teater [redigér]
Den ombyggede Holstebro-hallen (1966) indgår i dag i Holstebro Kongres- og Kultur Center [4] og danner ramme om bl.a. teaterforestillinger, koncerter, udstillinger og messer.
Byen huser flere orkestre inden for de fleste genrer bl.a.
- Harmonikaorkester
- Guitarorkester
- Amatørsymfoniorkester [5]
Ydermere er der DTA (Danmarks Talent Akademi) i Holstebro – en række akademiforberedende kurser inden for forskellige områder som f.eks Kunst (BGK), Musik (MGK), Scenekunst/musical (GSK), Dans (GKD) m.f. Danmarks første MGK ([Musikalsk Grundkursus]) blev grundlagt her i 1976.[6]
26. januar 2007 dannede Musikteatret Holstebro ramme om den første semifinale i årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix.
Byen har siden 1960'erne også været kendt for at have et aktivt teater- og dansemiljø med Odin Teatret og Nordisk Teaterlaboratorium for skuespillerkunst og Det Kongelige Teaters Balletskole [7].
Byen har følgende museer [redigér]
- Holstebro Kunstmuseum [8] med dansk og udenlandsk nutidskunst
- Holstebro Museum
- Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller-samlingen
- Hjemmeværnsmuseet
- Museum for Kleinkunst
-
"Kvinde på kærre" af Alberto Giacometti
-
Skulptur af kunstnergruppen Krukakopå Den Røde Plads
-
Udsigt over Storeåen og Holstebro Musikteater
Kunst i byen [redigér]
I det offentlige rum kan man finde flere moderne kunstværker, bl.a. Alberto Giacomettis figur "Kvinde på kærre" ("Maren o æ woun", som den betegnes i folkemunde) foran det gamle rådhus, "Tobaksarbejderens Drøm" skabt af kunstnergruppen Krukako [9] ved og på Den Røde Plads, Bjørn Nørgaards udsmykninger af gågaderne samt Frithioff Johansens permanente laserskulptur Kaos tempel på TV Midt Vests sendemast. Endvidere findes ved Nørrelandskirken (Inger og Johannes Exner) flere lystræer.
Ved Holstebro Anlæg findes en lille lund med buster af nogle af byens historiske, visionære og mindeværdige personligheder. Det drejer sig om: Valdemar Birn, manden bag jernstøberiet Vald. Birn, tidligere borgmester Kaj K. Nielsen, tidligere kommunaldirektør Jens Johansen, fabrikant Jørgen Færch, plantageejer Børge Bek-Nielsen samt frimenighedspræst Morten Larsen.
Sport [redigér]
Byen har et rigt sportsliv med blandt andet følgende sportsfaciliteter:
- Holstebro Idrætspark med tre fodboldbaner, heraf en til rugby, samt et kombineret atletik- og fodboldstadion med plads til 8.000 tilskuere. Stadion er hjemmebane for byens største fodboldklub, Holstebro Boldklub.
- Idrætscenter Vest med 16 fodboldbaner, heraf en til amerikansk fodbold, og to idrætshaller – den ene med plads til 2.200 tilskuere
- Holstebro Badeland [10] med såvel 50 m som 25 m bassin
- Golfbaner:
- Holstebro Golfklub.[11] Der kan spilles 18 huller på Skovbanen, 9 huller på Parkbanen og på par-3 banen Engbanen. Holstebro Golfklub er er anerkendt som en af verdens 1000 bedste golfbaner og tillige som en afDdanmarks fem bedste golfbaner.[Kilde mangler]
- GOLFCLUB Storådalen[12] på bygrænsen med 18 hullers bane og en 9 hullers familiebane.
- Holstebro Friluftsbad
- TDC Hallerne, Mejrup. Kultur- og fritidscenter med to haller, en multihal med scene, friluftsbad m.m.
- Gråkjær Arena – en idrætshal, indviet i 2011. Hjemmebane for Team Tvis Holstebro.
Følgende sportsgrene er markante i byen:
- Fodbold med bl.a. Holstebro Boldklub
- Håndbold med bl.a. Team Tvis Holstebro
- Golf med bl.a. Holstebro Golfklub og GOLFCLUB Storådalen
- Amerikansk Football AFC Holstebro Dragons
- Roning
- Rugby
- Flyvning, specielt svæveflyvning, i Holstebro Flyveklub
Øvrige forhold [redigér]
- Fra 1953 har Holstebro været garnisonsby for Jydske Dragonregiment med et stort øvelsesterræn sydvest for byen.
- TV/Midt-Vest har siden 1989 sendt regionalt TV til Ringkøbing samt Viborg Amter.
- Holstebro har siden 1991 været medlem i Douzelage-samarbejdet i den Europæiske Union. Douzelage (douze (fransk: tolv) og jumelage (fransk: venskabsby) omfatter et venskabeligt samarbejde mellem enkelte byer fra alle medlemslande i den Europæiske Union mht. kultur, uddannelse og erhverv. Officiel hjmmeside
- Tvis kloster: middelalder kloster, som blev nedrevet i slutningen af 1600-tallet. Klosterkirken bestod dog som sognekirke indtil 1889. Den gamle kirkegård og grundplanen af klosteret er stadig at se i dag.
Venskabsbyer [redigér]
Holstebro Kommune har den officielle holdning, at det bedre at have få, men gode venskabsbyer.[13] Så efter tidligere at have haft flere venskabsbyer, er samarbejdet nu begrænset til følgende to:
Kendte bysbørn [redigér]
- Hans Erik Lerchenfeld, guitarist
- Henning Dyremose, fhv. finansminister og koncerndirektør
- Henning Stærk, sanger
- Jens Jørgen Thorsen, maler og multikunstner
- Jens Rohde, radiodirektør, fhv. MF (V)
- Mikael Simpson, sanger
- Pernille Vigsø Bagge, MF (SF)
- Søren Gade, tidligere forsvarsminister (V)
- Morten Spiegelhauer, journalist
- Jeppe Huldahl, golfspiller
- Kim Kristensen, fodboldspiller
- Charles Christian Lauritsen, atomfysiker (bl.a. med til at opfinde atombomben)
- Iben Dorner, skuespiller
- Charlotte Sahl-Madsen, konservativ videnskabsminister
- Elias Ehlers, Stand-up komiker
- Carl Christian von Støcken, Tidligere dansk godsejer og politiker
- Christian Juncker, Musiker og sangskriver
Eksterne henvisninger [redigér]
Kilder [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
- ↑ Statistikbanken, Tabel FOLK1
- ↑ ICP / MMM Klubben. "Danmarks bedste handelsby 2006" (PDF). Hentet 2010-05-13.
- ↑ Musikteatret Holstebro, Holstebro Kongres- og Kultur Center (1991)
- ↑ Amatørsymfoniorkester
- ↑ Artikel om Holstebro MGK og Den Jyske Sangskole på genklang.dk
- ↑ Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro
- ↑ Holstebro Kunstmuseum
- ↑ Krukako
- ↑ Holstebro Badeland
- ↑ Holstebro Golfklub
- ↑ GOLFCLUB Storådalen
- ↑ "Holstebro Kommune". 2009-12-16. http://www.kl.dk/Om-KL/Holstebro-Kommune-id47576/. Hentet 2012-04-19.
- Holstebro – hvornår skete det. Kristian Bjerregård, Holstebro Museum, 1999.
|
||||||||
|
|||||