Espergærde Centret

Koordinater: 55°59′42″N 12°32′44″Ø / 55.99500°N 12.54556°Ø / 55.99500; 12.54556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Espergærde Centret
Generelle informationer
Sted Espergærde
Indviet 1964
Butikker 43
Transport
Station Espergærde Station
Buslinjer 340 345 802 841
Eksterne henvisninger
www.espergaerde-centret.dk

Espergærde Centret er Danmarks ældste indkøbscenter[1] beliggende i Espergærde syd for Helsingør.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Espergærde Centret blev forudset allerede i byens dispositionsplan fra 1960. Butikscenteret blev tegnet af arkitekterne Per Bruun og Per Christiansen. Butikscenteret blev beregnet til at skulle betjene 12.000 indbyggere, at indeholde 5.500 m² og 700 parkeringspladser. Endvidere var planlagt børnehave, bibliotek, sygekasse, kollektivhus med restaurant og selskabslokaler, kirke, ungdomsgård og andet. Der skulle være 2 butikstorve, hvoraf Vestertorv skulle anvendes til festplads, møder og lignende og være møbleret til rekreative formål. Men plan og virkelighed er to ting. Espergærde Centret blev opført i flere omgange, og hver gang ændredes planerne indtil, at der efterhånden kun var navnet tilbage af den oprindelige bycenterplan.

Opførelsen[redigér | rediger kildetekst]

Første etape omfattede Vester Torv og blev opført og åbnet i 1964 nogenlunde i overensstemmelse med den oprindelige plan, idet en indgang i torvets nordlige hjørne var udgået. Anden etape omfattede Øster Torv og en forbindende butikspromenade. Den blev opført og åbnet i 1967. Allerede ved denne tape var den oprindelige plan fraveget: butikspromenaden blev kortere, Øster Torv flyttet og en ensidig butikspromenade mod sydøst var udgået. Som følge heraf blev parkeringspladsindretningen helt ændret, og i stedet for to indkørsler til hvert sin parkeringsområde var der nu kun en indkørsel. I anden etape indgik blandt andet det oven for omtalte kollektivhus, men både restaurant og selskabslokaler måtte lukke efter få år.

Så vidt var det kommet omkring 1970. Senere tilbygninger: apotek, børneinstitutioner, posthus, bibliotek, kirke, blev opført men på en mere tilfældig måde, der gjorde centret mindre sammenhængende og blandt andet var uegnet for handicappede med en rampe, der var umulig at komme op ad i en rullestol.

Lokalplan[redigér | rediger kildetekst]

Først i 1972 blev vedtaget en partiel byplanvedtægt for centerområdet, men den blev hverken før eller siden overholdt. Alle de mange afvigelser skete under de oprindelige arkitekters stadige tilsyn.

Virkning[redigér | rediger kildetekst]

Mens selve centerprojektet blev fraveget, blev dets forudsatte virkning i byen til fulde opfyldt: det blev et samlingssted for byens butikker. I 1970 var der 61 butikker i hele byen, heraf 22 i bycenteret. Ti år senere, i 1979, var de 22 butikker vokset til 39, mens der af de tidligere 39 butikker i resten af byen var faldet til 19. Oprindelige planer om lokale butikker rundt om i byen viste sig uopfyldelige. Kun 2 supermarkeder overlevede i lokalområder uden for centeret: i Mørdrup og i Tibberup. Til gengæld blev bycenteret et handelsknudepunkt for handlende fra det omgivende opland og kunne i perioder tiltrække kunder langvejs fra – endda fra Skåne. Og i det længere tidsforløb klarede Espergærde Centret sig i konkurrencen med Helsingør bycenter, Prøvestenscenteret i Helsingørs udkant, Humlebækscenteret, Nivåcenteret med flere, omend de enkelte butikker i bycenteret til dels er skiftet ud med andre.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • "Rapport om industriminderne i Frederiksborg amt" (PDF). s. 15-20. Arkiveret (PDF) fra originalen 16. august 2014. Hentet 16. juni 2012.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Espergærdecentret på Helsingør Leksikon". Arkiveret fra originalen 21. september 2015. Hentet 2012-04-16.

55°59′42″N 12°32′44″Ø / 55.99500°N 12.54556°Ø / 55.99500; 12.54556