Estlands amter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et amt (estisk: maakond) er en administrativ del af Estland. Estland er inddelt i 15 amter. Ledelsen af hvert amt er styret af en amtmand (estisk: maavanem), som repræsenterer regeringen på regionalt niveau. Amtmændene er udpeget af regeringen og fungerer i perioder af 5 år.

Hvert amt er yderligere inddelt i kommuner. Der er to slags kommuner i Estland: Bykommuner (estisk: linn) og landkommuner (estisk: vald).

Liste over amter[redigér | redigér wikikode]

Estlands amter

Historie[redigér | redigér wikikode]

I de første århundreder e.v.t. begyndte politiske og administrative underinddelinger at opstå i Estland. To større underinddelinger opstod: sogn (estisk: kihelkond) og amter (estisk: maakond). Amterne bestod af flere sogne under ledelse af en af de ældste indbyggere. Sognene bestod af flere landsbyer. Næsten alle sogn havde mindst et fæstningsværk. Forsvaret af lokalområderne var under ledelse af den øverstkommanderende, den ældste i sognet. Omkring det 1200-tallet var følgende store amter opstået: Saare, Lääne, Harju, Rävala, Viru, Järva, Sakala og Ugandi.

Den første dokumentation på den politiske og administrative inddeling af Estland kommer fra Henrik af Livlands krønike skrevet i1200-tallet under de nordiske korstog.

De estiske amters og sognes selvstændighed endte efter de blev besat og delt mellem Danmark, Sværdridderne, Biskopperne af Tartu og Biskopperne af Øsel. Navnet Rävala blev ændret til Reval, hvilket også blev navnet på den estiske by Lindanisse, som senere blev til Tallinn. Amterne Ugandi og Sakala forsvandt fra almindeligt brug.

I 1580'erne efter Livlandskrigen, hvor Sverige havde erobret det nordlige Estland, blev amterne Harju, Järva, Lääne og Viru officielt dannet. Sydestland, som tilhørte Polen fra 1582-1620, blev opdelt i voivodskaberne Pärnu og Tartu. Øen Saare tilhørte Danmark indtil 1645. De blev alle amter, da de kom ind under svensk herredømme.

Det administrative system forblev stort set, som det var, da Estland kom ind under russisk styre efter Den Store Nordiske Krig med Freden i Nystad. I 1793 formedes Võru i den sydlige del af Tartu, Viljandi mellem Tartu og Pärnu og Paldiski i det vestlige Harju. I 1796 blev Paldiski igen en del af Harju. Indtil 1888 var Võru og Viljandi ikke uafhængige henholdsvis fra Tartu og Pärnu.

Der var flere ændringer af amtsgrænserne efter Estland blev uafhængigt. Mest iøjnefaldene er oprettelsen af Valga (fra dele af Võru, Tartu og Viljandi) og Petseri amt (området overtaget fra Rusland med Tartu fredstraktat fra 1920).

Under det sovjetiske styre blev Petseri igen en del af Rusland i 1945. Hiiu løsrev sig fra Lääne i 1946, Jõgeva fra Tartu i 1949 og Jõhvi (i dag Ida-Viru) fra Viru i 1949. Amterne blev fuldstændigt opløst i 1950, da Estiske SSR blev opdelt i regioner (rajoonid) og (indtil 1950) oblaster. Indtil 1960'erne ændredes grænserne på regionerne ofte indtil 15 af dem var tilbage.

Amterne blev genetableret den 1. januar 1990.