Estisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Estisk
(eesti keel)
Talt i: Estland
I alt talere: 1,1 million 
Rang: 243
Sprogstamme: Uralsk
 finsk-ugrisk
  finsk-permisk
   volga-finsk
    finsk-samisk
     østersøfinsk
      Estisk 
Officiel status
Officielt sprog i: Estland Estland
EU EU
Reguleret af: Keeleinspektsioon
Sprogkoder
ISO 639-1: et
ISO 639-2: est 
ISO 639-3 : est
ISO 639-3:

Estisk er et finsk-ugrisk sprog, der tales af ca. 1,1 mio. mennesker, især i Estland. Det tilhører ligesom finsk den østersøfinske undergruppe. Den sydlige dialekt, sydestisk, er ret afvigende fra det estiske standardsprog og regnes undertiden for et selvstændigt sprog.

Estisk er officielt sprog i Estland og her modersmål for 950.000 mennesker, cirka tre fjerdedele af befolkningen. Det tales derudover af forskellige immigrantsamfund rundt omkring i verden.

Et særligt træk ved estisk, der især har interesseret sprogforskerne, er de tre grader af fonemisk længde: kort, lang og såkaldt "overlang". Et karakteristisk træk ved det estiske skriftbillede er vokalen õ, en urundet halvlav mellemtungevokal, populært sagt en slags urundet o.

Sprogeksempler

minu nimi on betyder mit navn er
ma armastan sind betyder jeg elsker dig

Alfabet[redigér | redigér wikikode]

Alfabetet består af følgende 32 bogstaver: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Š, Z, Ž, T, U, V, W, Õ, Ä, Ö, Ü, X, Y

Udtale[redigér | redigér wikikode]

Estisk har ni vokaler og fjorten konsonanter. Noget ret enestående ved estisk er, at der findes tre vokallængder (kvantiteter): kort, lang og halvlang.

Vokaler[redigér | redigér wikikode]

De ni vokaler i estisk er a e i o u õ ä ö ü, plus en som anvendes i låneord, y. Estisk har ikke kort-lang-system som dansk, men alle vokaler har en fast udtale samt tre vokallængder. Også diftonger kan være halvlanga. Der er ingen forskel på lang og halvlang vokal i skrift, men i udtaleangivelser markeres dette med ` (grav accent) inden ordet.

Fonem
(IPA)
Grafem Eksempel
ɑ a aga "men", "imidlertid"
e e ema "mor"
i i isa "far"
o o onu "onkel", (bruges tillige af børn om fremmede mænd)
u u uus "ny"
ɤ õ sõber "ven"
æ ä lähen "jeg går"
ø ö töö "arbejde"
y ü ütlen "jeg siger"

Konsonanter[redigér | redigér wikikode]

De fjorten konsonanter i estisk er b d g h j k l m n p r s t v, plus otte som anvendes i låneord, c q w x f š z ž. Alle klusiler har halvlange variationer (markeres med dobbeltvokal). Fire konsonanter kan muljeres, l s n t. Dette markeres ikke i skriftlige fremstillinger, men af fonetikere med ´ (akut accent) efter den berørte konsonant.

Fonem
(IPA)
Grafem Eksempel
p b halb "dårlig"
t d kord "gang" (i betydningen "en gang er ingen gang")
k g õige "rigtigt"
j j juba "allerede"
k õpik "lærebog"
l l laud "bord"
m m mets "skov"
n n naine "kvinde"
p õppima "at lære"
r r Rootsi "Sverige"
s s suur "stor"
t raamat "bog"
v v või "eller"

Kasus[redigér | redigér wikikode]

Estisk har 14 kasus. Her følger en tabel over hvordan, man deklinerer dem: eksempelordet er "lennuk" (flyvemaskine).
Estisk skelner ikke mellem bestemt og ubestemt form, men for nemhedens skyld står oversættelserne kun i een form.

Singular Plural Betydning Suffiks
Nominativ lennuk lennukid flyvemaskinen se neden for
Genitiv lennuki lennukite flyvemaskinen a e i u eller ingen endelse
Partitiv lennukit lennukeid flyvemaskinen t d a e i eller u (i singular), id sid i e eller u
Illativ lennukisse lennukitesse ind i flyvemaskinen -sse
Inessiv lennukis lennukites i flyvemaskinen -s
Elativ lennukist lennukitest ud af/om flyvemaskinen -st
Allativ lennukile lennukitele til flyvemaskinen -le
Adessiv lennukil lennukitel på flyvemaskinen -l
Ablativ lennukilt lennukitelt fra flyvemaskinen -lt
Translativ lennukiks lennukiteks som en flyvemaskine -ks
Terminativ lennukini lennukiteni frem til flyvemaskinen -ni
Essiv lennukina lennukitena (bruge) som flyvemaskine -na
Abessiv lennukita lennukiteta uden flyvemaskine -ta
Komitativ lennukiga lennukitega med/per flyvemaskine -ga

1 Vissa ord i singular har specielle, alternative illativformer (kort illativ).

Nominativ[redigér | redigér wikikode]

Kasuset nominativ anvendes først og fremmest for at markere subjektet til et finit verbum eller prædikatsfyld og under tiden desuden objekt. Forleddet i sammansatte ord kan også stå i nominativ, selv om genitiv er mest almindeligt.

Eksempler:

  • lennuk on suur – flyvemaskinen er stor
  • see on lennuk – det er en flyvemaskine
  • osta lennuk – køb en flyvemaskine!
  • paberraha – seddel, papirpenge (papir + penge)

Nominativ singular er grundformen af alle estiske substantiver.
Nominativ plural konstrueres ved at tillægge suffixet -d til genitiv singular.

Genitiv[redigér | redigér wikikode]

Kasuset genitiv anvendes på mange måder, blandt andet som objekt, attributivt for at angive ejendom (i bred betydning), med postposition og som forled i sammensatte ord.

Eksempler:

  • ostsin lennuki – jeg købte en flyvemaskine
  • lennuki uks – flyvemaskinens dør
  • lennuki ees – foran flyvemaskinen
  • lennukimootor – flyvemaskinemotor (flyvemaskinens motor)

Genitiv singular danner grundlag for alle kasus i singular, fraset nominativ og partitiv. Det indebærer, at man tillægger den respektive kasusendelse til genitivformen. Genitiv singular danner desuden grundlag for nominativ plural.
Genitiv plural dannes ved at tilføje suffixet -de eller -te til partitiv singular. Undtagelsesvis forekommer desuden endelsen -e.

Partitiv[redigér | redigér wikikode]

Kasuset partitiv er et meget almindeligt kasus i estisk, som først og fremmest anvendes som objekt (visse verber kræver, at objektet skal stå i partitiv). Som sådant markerer det ofte en proces eller igangværende handling. De fleste præpositioner styrer partitiv. Kasuset anvendes desuden efter alle talord fraset üks, et: üks lennuk, kaks lennukit.

Eksempel:

  • näen lennukit – jeg ser en flyvemaskine
  • keset lennukit – midt i flyvemaskinen

Partitiv singular baseres på nominativen.

Andre kasus[redigér | redigér wikikode]

Alle andre kasus baseres på genitiv singular respektive genitiv plural. For at bøje et ord i en anden kasus tilføjes ganske enkelt kasusets suffix til den respektive genitivform.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Estisk har verdens længste ord med samme vokal flere gange efter hinanden: jäääär (jää-äär = is-kant).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arthur Haman: Lärobok i estniska; Uppsala 1986 (svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]