Fatima al-Zahra
Fatima Bint Mohammed ibn Abdillah ibn Munaf (ca. 605 eller 615 – 632)) var profeten Muhammeds datter.
Hendes far tildelte hende et stykke jord ("Fadak"). Imidlertid ville Abu Bakir og Umar ikke acceptere denne overdragelse efter faderens død. De mente, at Muhammed ikke videregav noget til hverken deres slægt eller andre personer relaterede til dem.
Fatima og hendes mand Imam Ali var kendt for at have været gavmilde: De gav mad til de fattige, arbejdede for retfærdighed i samfundet, løste folks problemer - viste det gode og forbød det onde.
Efter Muhammeds død græd Fatima meget og sørgede over hans død. Hun græd efter sigende så meget, at folk ikke kunne tåle det og bad hendes mand om at finde en løsning. Derfor byggede han et lille hus til hende ved faderens grav for ikke at forstyrre naboerne og byen.
